Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 258 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Novgorod - Novgorod Litovskij - Novgorod Sjeversk - Novi di Modena - Novibasar - Novice - Noviciat - Noviform - Novigrad - Novikov, Nikolaj Ivanovitsch

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overfladelagene er dog alle Vegne
Glacialdannelser, hvorfor Terrainet er et bølgeformigt
Sletteland, der er rigt paa Søer (i alt c. 3000).
N. har gennem Volchov Afløb til Ladoga og
gennem Mologa og Sheksna til Volga-Systemet.
Klimaet er strengt, og den aarlige
Middeltemperatur ligger omkr. + 4,4°. Skove af Fyr, Gran
og Birk dækker omkr. Halvdelen af Arealet;
Enge optager 16 1/2 %, Agerland 12 1/2, og
Resten er uopdyrket ell. Søareal. De vigtigste
Kulturplanter er Havre og Hør, der giver
Anledning til Udførsel; derimod er Rughøsten ikke
tilstrækkelig til Forbruget, og det samme gælder
de andre Kornsorter. Kvægbestanden er ikke
særlig stor; der fandtes 1920 177167 Heste,
393682 Stkr Hornkvæg, 321512 Faar, samt
41651 Svin. Tømmerudførselen er
betydelig. Jagten og særlig Fiskeriet giver ikke
ringe Udbytte. Af Mineralprodukter udvindes
Bygningssten samt lidt Myremalm, Kobber og
Kul. Af industriel Virksomhed findes kun
Savskærerier, Tændstikfabrikker, Teglværker samt
Fajancefabrikker. Ved sin Beliggenhed og ved
sine Kanaler mellem Volga og Ladoga spiller N.
en Rolle for Handelen paa Volga-Egnene.
Befolkningen er russisk, fraregnet et ringe
Antal Kareler og Tschuder samt nogle faa Jøder
og Tyskere. Guv. deles i 7 Kredse. —
Hovedstaden N., N. Veliki (Store N.), ligger 161
km SSØ. f. Petrograd, ikke langt fra Volchovs
Udløb af Ilmen. (1920) 26140 Indb. Volchov deler
Byen i to Kvarterer, af hvilke den ældre Del,
Sofiskaja, med N.’s Kreml ligger paa venstre
Flodbred og det nyere Handelskvarter,
Torgovaja, paa højre. I Byen er der 4 Klostre,
foruden talrige i dens umiddelbare Omegn, samt
et halvt Hundrede Kirker, bl. hvilke nævnes
Domkirken, der er opført 1045—52 af
byzantinske Mestre i Stil med Sofia-Kirken, restaureret
1893—1900; i den findes der talrige Relikvier
samt et Par Bronzedøre, der skal stamme fra
den svenske By Sigtuna. De fleste monumentale
Bygningsværker findes i Kreml, der endnu
omgives af en mægtig Ringmur. Midt i Kreml staar
det 1862 rejste Mindesmærke for det russiske
Riges tusindaarige Bestaaen, og paa
Sofia-Pladsen S. f. Kreml staar et Mindesmærke til Minde
om det franske Felttog 1812. N. har et Par
Gymnasier, Seminarium, et arkæologisk Mus. og
Sindssygeanstalt, er Sæde for en Biskop og
driver lidt Industri samt en betydelig Handel med
Korn, Træ, Jern og Salt. N. har
Jernbaneforbindelse med Petrograd og Moskva, og staar
gennem sin Flodhavn i Dampskibsforbindelse
med Petrograd og Volga-Systemet. N. er en af
Slavernes ældste Bygder ved Ilmen-Søen og
naaede ved sin Handel og sin tidlige Optagelse
af skandinaviske Folkeelementer en vis
Selvstændighed, der befordredes ved, at Rurik
omkring 862 gjorde den til sin Residens. Af
Skandinaverne, der hyppig tog Tjeneste i N. som
Lejetropper, kaldtes den Holmgaard. Fra
Beg. af 13. Aarh. var N. en fri Hansestad, der
lidt efter lidt bemægtigede sig Landet mellem
Øvre Volga og det hvide Hav. Stridigheder
mellem de ledende Slægter gav Storfyrst Ivan III
af Moskva Anledning til af gribe ind, og efter
to Felttog faldt N. i hans Magt 1478.
Forfatningen tilsidesattes, en stor Del af
Befolkningen bortførtes, og 1494 lukkedes den »tyske
Gaard«, hvor de blomstrende Handelskontorer
fandtes. 1570 plyndrede Ivan den Grusomme
Byen; maaske henimod 60000 dræbtes, og mange
Familier flyttede til Petrograd og Moskva. Snart
efter voksede disse Byer saaledes, at N. blev
afskaaret fra enhver Fremtidsmulighed. (Litt.:
Winkler, »Die deutsche Hansa in Ruszland«
[Berlin 1886]).
(H. P. S.). N. H. J.

Novgorod Litovskij [’nåvg_år_åt-l_i’tåfsk_ij], se
Nowogrodek.

Novgorod Sjeversk [’nåvg_år_åt-’sjev_irsk],
Novgorodok, gammel By i Guv.
Tschernigov, Ukraine, ligger ved Desna 148 km ØNØ. f.
Tschernigov. 12000 Indb. N. har Gymnasium og
Rabbinerskole samt Handel med Hamp og
Tommer.
N. H. J.

Novi [’nåvi], di Modena, By i Norditalien,
Prov. Modena, ligger 12 km V. f. Mirandola.
(1911) 8180 Indb.
C. A.

Novibasar, Novipasar, tyrk. Jenibazar
(»den ny By«), By i Dept Raška, Jugoslavien,
ligger ved Raška 544 m o. H. og har c. 12000
Indb., dels Serber, dels Albaneser. N. har
Bygningsrester fra Romertiden og driver nogen
Handel. Den er et Punkt af strategisk Vigtighed,
da den behersker Forbindelsen mellem Bosnien
og Tyrkiet. N. hed i Middelalderen Rassa, og
Egnen om Byen Rascia; senere udgjorde den
indtil 1913 et tyrkisk Sandschak i Vilajetet
Kossovo, hvis vestlige Del 1879 besattes af
Østerrigerne, som atter rømmede den, da de 1908
annekterede Bosnien og Herzegovina. Under den
første Balkankrig erobredes Sandschaket N. 28.
Oktbr 1912 af Serberne. 20. Novbr 1915 blev
Byen N. besat af tyske Tropper.
N. H. J.

Novice (nylat.) kaldes den, der forbereder
sig til at gaa ind i et Kloster;
Forberedelsestiden kaldes Noviciat.
Novicemesteren leder Forberedelsen, der i Reglen er streng
og kan vare i et Aar og længere. Hvis N. ikke
bestaar Prøverne, kan han (hun) træde
tilbage.
L. M.

Noviciat, se Novice.

Noviform, Tetrabrompyrokatechin-Vismut, er
et Saarmiddel, der maa sidestilles med
Xeroform saavel m. H. t. sin Fremstilling og kem.
Beskaffenhed som m. H. t. Anvendelse som
Saarmiddel.
E. K.

Novigrad, se Citta nova.

Novikov [n_avi’kåf], Nikolaj Ivanovitsch,
russ. Forf. (1744—1818), var i sin første
Ungdom Officer, men tog allerede 1768 sin Afsked
og viede siden sit Liv til Arbejde for at oplyse
og opdrage sine Landsmænd. 1767 havde han
været Sekretær i den Kommission, der var
nedsat for at forberede Udgivelsen af en ny
Lovbog, et Arbejde, der gav ham Anledning til at
lære de forskelligste Sider af russ.
Samfundsliv at kende. Allerede tidligt begyndte han sin
Virksomhed som Forf. og Udgiver af
Tidsskrifter, fra Beg. af særlig satiriske, der gjorde
Lykke hos Publikum, men som blev standset af
Censuren, saa snart de gik over til alvorligere
Emner, f. Eks. Angreb paa Livegenskabet. 1777
begyndte han Udgivelsen af Maanedsskriftet
»Utrennij svět«, der havde en alvorlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>