Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Numa Pompilius - Numea - Numedal - Numedal og Sandsvær - Numëit - Numenios - Numenius - Numeralia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skal have været af sabinsk Herkomst. Medens
Romulus betragtedes som Grundlæggeren af
hele den politiske Ordning i Rom, opfattedes N.
P. som den, der havde ordnet Religionsvæsenet
og den offentlige Kultus. Man henførte til ham
Opførelsen af Janus’ Portbygning i Rom,
Stiftelsen af adskillige Præsteskaber og Ordningen af
Kalenderen. Sagnet sætter ham i Forbindelse
med Nymfen Egeria, der skal have indgivet
ham Planen til hans Indretninger.
H. H. R.
Numea, Nouméa, Ny-Kaledoniens
Hovedstad med (1921) 10053 Indb., ligger paa den
sydvestlige Side af Øen og har en god Havn,
beskyttet af en Halvø og flere Øer. Byen er
opvokset omkr. et Fort, som Franskmændene
opførte 1854, har europæiske Butikker, Raadhus,
Hospital etc. Collège de La Pérouse giver
klassisk Undervisning til 120, teknisk Undervisning
til 80 Elever. Byen har Jernbaneforbindelse til
Paita og een Gang maanedlig Dampskib til
Sydney.
M. V.
Numedal er det vestligste af det
søndenfjeldske Norges 5 store Hoveddalfører. Egentlig bør
Navnet kun anvendes paa den Del af Dalen,
der ligger oven for Købstaden Kongsberg,
idet den nedenfor værende Del, saa langt
Buskerud Fylke rækker, fører Navn af Sandsvær.
Før i Tiden skal Navnet N. have været anvendt
paa hele Dalføret. Det egl. N. indbefatter
saaledes nu, regnet nedenfra, Herrederne
Flesberg, Rollag, Nore og Opdal, den
øverste ordentlig beboede Bygd er Annekssognet
Dagalien under Nore Præstegæld. N., der
gennemstrømmes af Laagen, anses for at
være ganske vel dyrket, men har paa samme
Tid temmelig megen Skov. I den nedre Del er
N. ensformig; men i Nore antager Landskabet
et mere storartet Præg, og her findes mange
Partier, som regnes bl. de smukkeste Egne i det
søndenfjeldske Norge. N. omgives af som Regel
temmelig flade Højfjelde. (Litt.: »Norges Land
og Folk«: »Buskerud Amt« ved Johan Vibe
[Kria 1895]).
(P. N.). M. H.
Numedal og Sandsvær, Sorenskriveri,
Buskerud Fylke, (1921) 20352 Indb., er 4550,10
km2. Det omfatter Byen Kongsberg og
Herrederne: Øvre Sandsvær, Ytre Sandsvær,
Flesberg, Rollag, Nore og Opdal, hvilket svarer til
Numedalslaagens Dalføre fra Højfjeldet indtil
Vittingfoss; N. og S. f. Kongsberg. Det er et
Indlandsdistrikt med afrundede, skovbevoksede
Højder, hvor Skovbrug, Jordbrug og
Kvægdrift er de vigtigste Næringsveje, men ogsaa
Grubedriften spiller en stor Rolle. Bebyggelsen
er indskrænket til Dalføret, den er forholdsvis
jævn. Fra Kongsberg staar Distriktet i
Jernbaneforbindelse med Drammen og Kria, fra
Vittingfos i den sydligste Del med Holmestrand,
ligesom Bane er besluttet bygget fra Kongsberg
til Nore. Sammen med Kongsberg og Øvre
Eiker Herred udgør det Kongsberg Politidistrikt.
Distriktet rekruterer den største Del af
Numedal Bataillon af Vestre Akershus
Infanteriregiment Nr 2 af 1. Division.
M. H.
Numëit, se Nikkelsilikat.
Numenios fra Apameia i Syrien, gr. Filosof,
levede i 2. Aarh. e. Kr. og maa nærmest regnes
til Nypytagoræerne, men stod tillige den
jødisk-alexandrinske Filosofi nær, saaledes som det
kommer frem i den mærkelige Udtalelse af ham,
at Platon, hvem han satte meget højt, var en
attisk-talende Moses. Under den øverste Gud,
som er Tankens og Værens Princip, staar den
anden Gud, Tilblivelsens Princip, Verdens
Skaber, og under denne atter den frembragte
Verden, der betegnes som den tredie Gud.
Modsætningen mellem det guddommelige og det
materielle i Verden, som N. udvikler i Tilslutning
til Platon, gennemfører han saa vidt, at han
antager to Sjæle i Mennesket, en tænkende og
en materiel; Dualismen mellem det Gode og det
Onde er her stærkt spændt. N. er en af de
interessanteste Tænkere bl. Repræsentanterne
for den Synkretisme, der forbereder den
nyplatoniske Filosofi; af hans Skr er kun
kummerlige Brudstykker bevaret.
W. N.
Numenius, se Regnspove.
Numeralia (Talord) kaldes i
Grammatikken Tallenes Navne. De inddeles i Grund-
ell. Mængdetal (N. cardinalia): een, to, tre,
fire, fem o. s. v. og Ordenstal (N. ordinalia):
første, anden, tredie, fjerde, femte o. s. v. Ved
Siden deraf findes i flere Sprog særlige
Taladverbier, f. Eks. Gammeldansk tyswær eller
tøsser, eng. twice, lat. bis, »to Gange«. En
særlig Underafdeling af Mængdetallene er i nogle
Sprog de saakaldte distributive Tal, f.
Eks. lat. bini, »to til hver«; et Levn af saadanne
Tal er Dansk tvende, trende, der dog ikke
længere i Bet. adskilles fra to, tre, men kun føles
som digteriske Biformer. — I de allerfleste
Sprog rundt paa Jorden ser man i N.
Vidnesbyrd om, at Menneskene har talt ved Hjælp af
Fingrene, idet fem-, ti- og tyvetal-Systemer er
mere ell. mindre konsekvent gennemførte. Det
er muligt, at Talordet fem er etymologisk
beslægtet med Ordet finger, og at otte er en
gammel Dualisform til fire, men ellers er de
første ti N. i vor Sprogæt uigennemsigtige
Rodord. Derimod dannes de højere Tal ved
Kombinationer af de mindre, dels ved Addition som
sytten = syv + ti (hvor den gamle Nasal i
Formen for 10 er bevaret), dels sjældnere ved
Subtraktion som lat. duo-de-viginti, to fra tyve
= 18, dels endelig ved Multiplikation som femti,
eng. fifty, tysk funfzig ell. fünfzig med en
gammel Substantivform for 10, gotisk tigus, der
ogsaa viser sig i tre-dive og fyrre-tyve, medens
den i selve Ordet tyve er smeltet sammen med
Tallet to, smlg. oldn. tuttugu = to Tiere. Ved
Siden af ti-Systemet findes et tyve-System i
nogle Sprog, saaledes paa Fransk quatre-vingts,
4 X 20 = 80, quatre-vingt-dix, 4 X 20 + 10
= 90, og i vor danske Snesetælling:
halvtredsindstyve = halv-tredie sinds (ɔ: Gange,
smlg. dennesinde) tyve = 2 1/2 X 20 = 50,
tresindstyve o. s. v. Medens disse kluntede Tal
ikke kan forkortes i de afledede Ordenstal
halvtredsindstyve o. s. v., er der en stigende
Tilbøjelighed til ellers at forkorte dem ved at
bortkaste Halen: halvtreds, tres o. s. v. I Bank-
og Postsprog bruges ogsaa nu mere og mere
Multiplikationerne med ti: femti, seksti o. s. v.,
der kun yderst sjældent høres i Talesproget.
I Norge har de derimod overalt fortrængt det
ældre Snesesystem. — Vort Ord Hundrede er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
