Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Numeralia - Numeri - Numerianus, Marcus Aurelius - numerisk - Numerus - Numerus - Numida - Numidien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammensat af det opr. Ord for dette Tal, Hund
(etymologisk = lat. centum, gr. ἑκατὸν) og
et Ord, der betød Tal; Hund indgaar som andet
Led i got. þusundi, oldn. púsund, dansk Tusind,
hvis 1. Del opr. betød »stor, svær«. — Ved Siden
af 10-Tallet har ogsaa 12-Tallet og 60 (= 5 X
12) spillet en Rolle i den sproglige Udvikling,
hvad der hænger sammen med, at 12 i
Modsætning, til 10 er let deleligt. Vi ser dette i den
Ejendommelighed, at Additionsformerne med
-ten først begynder med 13, medens elleve og
tolv er dannede af en og to med et andet
Suffix, hvis opr. Form er -lif, og som sættes i
Forbindelse med Ordet levne; endvidere i
Begrebet »stort Hundrede« = 120, og i det
mærkelige Forhold i nogle af de ældre Sprog, at
Tierne efter 60 dannes med hund, got.
sibuntehund, oldeng. hundseofontig, 70, o. s. v. Dette
har nogle sat i Forbindelse med den kaldæiske
Astronomi og Matematik, hvorfra bl. a.
Inddelingen af Cirklen i 360 (6 X 60) Grader
stammer.
De fleste Ordenstal er afledede af de
tilsvarende Mængdetal ved Endelser: fjerde, femte,
syvende o. s. v. Som Ordenstal svarende til 1
bruges først, opr. forrest, og svarende til 2
anden, der ogsaa har den mere ubestemte Bet.
»forskellig fra« som i en anden. Engelsk har
bødet paa den derved foranledigede Tvetyd ved
at tage Ordenstallet second fra fr.; dettes opr.
Bet. (lat. secundus af sequor) er »følgende«.
O. Jsp.
Numeri, den lat. Benævnelse for 4.
Mosebog, saaledes kaldet (»Tallene«), fordi den
begynder med en Folkemønstring.
J. P.
Numerianus, Marcus Aurelius, rom.
Kejser, blev tillige med sin Broder Carinus
udnævnt til Cæsar af sin Fader, Kejser Carus. Han
ledsagede ham paa et Krigstog mod Perserne,
og da Carus der var blevet dræbt, valgtes N.
til Kejser (283), men blev kort efter dræbt, da
han førte Hæren tilbage.
H. H. R.
numerisk (mat.). Ved et reelt Tals n. Værdi
forstaas selve Tallet, hvis det er positivt, men
den tilsvarende positive Værdi, hvis Tallet er
negativt; den n. Værdi er altsaa det samme
som Tallets Modulus. I de algebraiske Ligningers
Teori kaldes Ligninger, hvis Koefficienter alle
har givne Talværdier, n. Ligninger; ved
deres n. Løsning forstaas tilnærmet
Beregning af Rødderne uden Benyttelse af noget alm.
gældende Udtryk for Rødderne ved
Koefficienterne.
Chr. C.
Numerus (mat.) til en Logaritme vil sige
det til Logaritmen svarende Tal.
Chr. C.
Numerus (lat.: Tal), det sproglige
(grammatiske) Udtryk for Talforhold. I vor Sprogæt
adskiltes opr. tre Tal: Singularis (Ental,
Enkelttal, s. d.), Dualis (s. d.) og Pluralis (Flertal);
i de fleste Sprog er Dualis senere tabt. Uden
for vor Sprogæt findes enkelte Steder ogsaa en
særlig Trialis-(Tretals)form. Forholdet mellem
Singularis og Pluralis stemmer i de fleste
Tilfælde med Forskellen mellem een og flere)
ensartede Genstande, men ved sammensatte
Genstande gaar Sprogene tit forsk. Veje: til det
danske Briller (et Par Briller), eng. spectacles
(a pair of spectacles) svarer saaledes tysk
Singularis Brille (eine Brille), saaledes ogsaa
Bukser, Benklæder = fr. pantalon. Paa Ungarsk
opfattes f. Eks. Øjeparret som Enhed, og et
Øje maa udtrykkes ved Forbindelse med det
Ord, der betyder halv. I Reglen er Bet. af
Flertal logisk simpel: Heste = en Hest + en
(anden) Hest + en (tredie) Hest o. s. v., men
i nogle Tilfælde kan vi ikke anvende denne
Formel: vi er ikke = jeg + jeg + jeg o. s. v.,
da jeg i strengeste Forstand kun kan tænkes i
Ental, men = jeg + en eller flere ikke-jeg;
herved forstaar vi Forskellen i mange
amerikanske og afrikanske Sprog paa en inklusiv
og eksklusiv Form: for vi, efter som den ell de
Tiltalte (anden Person) regnes med eller ikke.
Nogle Ord angiver noget, der i sig er
utælleligt og altsaa logisk uimodtageligt for
Adskillelse mellem Singularis og Pluralis, de
saakaldte Masseord, dels materielle som Guld, dels
immaterielle som Stolthed. Disse kan i Form
dels være (Singularis, dels Pluralis: medens i
alm. dansk Grød og i alm. eng. porridge er
det første, er i jyske og skotske Almuesmaal
disse Ord Pluralis. For at betegne en hel Art
bruges snart det ene, snart det andet Tal:
Katten (en Kat) ser godt i Mørke, Katte
(Kattene) ser godt i Mørke: generisk Singularis og
Pluralis. — Egentlig skulde Begrebet N. kun
anvendes paa Overled (primære Ord), ikke paa
sekundære Ord; men fra gammel Tid stemmer
baade Adjektiver og Verber i Tal med de
Overled, de hører til. Paa Dansk er dette bevaret
ved de første (en gammel Mand, gamle Mænd);
Participier vakler: Husene er blevne solgte og
blevet solgt. I Verberne gennemførtes
Talforskellen i det ældre Sprog: jeg gaaer, jeg gik —
vi gaae, vi ginge; Rester heraf er bevaret
isoleret i ganske enkelte Almuesmaal, men ellers
er den gamle Singularisform nu trængt
igennem i Talesproget i begge Tal: jeg gaar, jeg gik
— vi gaar, vi gik. Efter lang Tids Vaklen i
Skriftsproget, hvor Skolen holdt paa de gamle
Former, er Fællesformen for de to Tal blevet
eneherskende fra Slutn. af 19. Aarh. (Litt.:
Otto Jespersen, The Philosophy of
Grammar [London 1924], Kap. XIV).
O. Jsp.
Numida, Slægtsnavn for Perlehøns.
Numidien, Landskab i Nordafrika i Oldtiden,
i sit opr. Omfang, omtr. svarende til det nuv.
Algier. Det grænsede mod Øst til det
karthagiske Landomraade, mod Vest til Mauretanien
(Grænseflod Muluccha), mod Nord til
Atlanterhavet og mod Syd til Ørkenen. Igennem Landet
strækker sig fra Øst til Vest flere Bjergkæder;
de betydeligste Bjerge, som nævnes i Oldtiden,
var Mons ferratus og Aurasius. For øvrigt var
en stor Del af Landet frugtbart, om end
fattigt paa Vand. De numidiske Heste var
særdeles fortræffelige. Indbyggerne, som hørte til
Berbernes Race, levede længe som Nomader
(deres lat. Navn Numidæ er netop en
forvansket Form af dette Ord), men fik med Tiden
faste Boliger. Et Sagn, som ikke lader sig
kontrolere, fortæller, at de var indvandrede fra
Medien og Persien. De deltes i forsk. Stammer,
hvoraf de vigtigste var Massylierne mod Øst og
Massæsylierne mod Vest. En politisk Rolle
begyndte de at spille under Krigene mellem Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
