Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Numidien - Numismatik - Numitor - Nummer - Nummerbytningskommissær - nummerere - Nummerermaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Karthago. Massyliernes Konge Masinissa og
Massæsyliernes Konge Syfax laa stadig i Strid
med hinanden, og i Beg. stillede Masinissa sig
paa Karthagernes Side og Syfax paa
Romernes, men senere skiftede de Parti, og efter at
Romerne sejrrig havde tilendebragt den 2.
puniske Krig, lønnedes Masinissa med hele Syfax’
Landomraade og en Del af Karthagernes. Den
opvoksende mimidiske Stat blev af
skæbnesvanger Bet. for Karthago; men da først
Karthago var faldet, viste det sig snart, at heller
ikke N. var i Stand til at modstaa Romernes
Overmagt og bevare sin Selvstændighed i større
Omfang. Da Jugurtha, Masinissa’s Sønnesøn,
efter en heltemodig Modstand var bleven
overvunden af Romerne, deltes det numidiske Rige,
idet den vestlige Del forenedes med
Mauretanien (104 f. Kr.) (se Mauritania), og
Resten af Landet ikke længere blev i Stand til
at føre nogen selvstændig Politik. Efter Slaget
ved Thapsus (46), hvor Kong Juba I havde
sluttet sig til Cæsar’s Modstandere, blev atter
en Del af N. forenet med Mauretanien, og
Resten inddragen under Rom. Senere fik Juba II
ganske vist for en Tid Herredømmet over
Mauretanien med de deri optagne Dele af N.
(det saakaldte Mauritania Cæsariensis), men
Romerne blev til sidst ogsaa formelt Herrer over
det hele Land. Under romersk Herredømme
kom N. for øvrigt i en blomstrende Forfatning
som holdt sig gennem fl. Aarh. De vigtigste
Byer i N. var Hippo Regius, den ældre
Hovedstad, Cirta, som af Micipsa, Masinissa’s
Søn, blev gjort til Hovedstad, og som af
Konstantin den Store fik Navnet Constantine
og paa ny kom til Værdighed, efter at ellers
Lambæsis i største Delen af den rom. Tid
havde været den betydeligste By; endelig maa
nævnes Theveste. (Litt.: G. Boissière,
L’Algérie romaine [2 Bd, Paris 1883]).
H. H. R.
Numismatik (af gr. νόμιςμα, lat. numisma,
Mønt), Møntkundskab, en Videnskab, der
beskæftiger sig med Studiet af Mønter og
Medailler og udgør en af Arkæologiens og
Historiens Hjælpevidenskaber. Den inddeles
sædvanlig i Oldtidens N., som ender med det
vestromerske Kejserriges Mønter, Middelalderens,
som begynder med de byzantinske og
Folkevandringens Tiders Mønter, den moderne fra
Renaissancetiden af til vore Dage, og den
orientalske; det nærmere herom er tidligere anført
i Art. Møntvæsen. I Middelalderen var Italien
det Land, i hvilket man først fik Interesse for
N. og begyndte at anlægge
Møntsamlinger; herfra udbredte Interessen sig til Spanien,
Frankrig, Nederlandene, Tyskland og flere
andre Lande, hvor der opstod talrige
Privatsamlinger; disse havde imidlertid opr., ligesom de
af Fyrsterne oprettede Møntkabinetter
og Kunstkamre, nærmest Karakter af
Kuriositetssamlinger; det blev en lærd og fornem
Modesag at beskæftige sig med N. Først i nyere
Tider blev N. en virkelig videnskabelig
Beskæftigelse, og Møntsamlingerne indrettede og
ordnede efter videnskabelige Principper. Det var
den Side af Arkæologien, som først naaede
videnskabeligt Grundlag. Som Følge heraf er
N. vedblevet at være et særligt Studiefag,
ligesom Møntsamlingerne sædvanlig har selvstændig
Stilling, ogsaa i nyere Tid, endskønt N. har nær
Berøring saavel med Kunsthistorien som med
den alm. Arkæologi. Bl. de righoldige
Møntsamlinger i Europas store Stæder (særlig skal
fremhæves London, Paris, Berlin, Wien,
Petrograd) indtager Samlingen i Nationalmuseet i
Kbhvn, i hvilken bl. a. Konferensraad Chr.
Thomsen’s omfattende Samling af Mønter fra
Middelalderen er blevet indlemmet, en anselig
Plads. (L. E. Bruun’s meget betydelige
Møntsamling skal bevares selvstændigt, men staar
fra 1923 i nært Forhold til den offentlige
Møntsamling).
Interessen for at samle Mønter fremkaldte
allerede tidlig Falsknerier; saaledes fremkom
der allerede i 16. Aarh. i Padua Efterligninger
af antikke Mønter.
I adskillige af de store Stæder findes der
numismatiske Selskaber, som virker for Studiet af
N. Bl. de berømteste lærde numismatiske
Forfattere skal nævnes Eckhel, hvis store Værk:
Doctrina numorum veterum i 8 Bd (Wien
1792—98) endnu er Grundlaget for Oldtidens N.,
endvidere Mionnet, Cohen, Lenormant,
Cavedoni, Friedländer, Imhoof-Blumer, Babelon,
Mader, Grote, Dannenberg. Ogsaa Danskeren
Etatsraad C. L. Müller indtager en
fremragende Plads i Rækken af lærde Numismatikere.
Danske, middelalderlige Mønter er behandlede
af P. Hauberg.
Af Tidsskrifter, som omhandler N., skal
nævnes: »Zeitschirift für N.« (Berlin),
»Numismatische Zeitschrift« (Wien), Revue belge de
numismatique, Revue numismatique (Paris) og
Numismatic Chronicle (London).
(P. B.). H. A. K.
Numitor, efter det romerske Sagn Søn af
Procas, Konge i Alba longa, og Bedstefader til
Romulus.
H. H. R.
Nummer bruges i Embedssproget som
Betegnelse for de enkelte Embedsmænds Plads i
Aldersordenen inden for vedk. Embedskorps.
Tilladelse til at træde uden for Nummer
kan gives for et Tidsrum af 1—3 Aar; den
paagældende bevarer derved Ret til at genindtræde
ved Tjenesteledighed, men mister sin Lønning,
ligesom den Tid, hvor han staar uden for N.,
fradrages ved Beregning af Alderstillæg og
Pension.
K. Hch.
Nummerbytningskommissær. Saaledes
kaldtes tidligere (siden 1887) nogle af
Justitsministeriet autoriserede Personer, der ordnede
Bytning af Numre mellem Værnepligtige. De er
nu forsvundne, idet den nugældende
Værnepligtslov 12. Juni 1912 § 22 har forbudt for
Betaling at tilbyde ell. yde sin Mellemkomst til
Ordning af Nummerbytninger, hvilke ordnes
gennem Udskrivningschefen mod et Gebyr til
Staten.
P. J. J.
nummerere (lat.), tælle, optælle; betegne
med et Tal (i Talrække).
Nummerermaskiner kaldes Maskiner til
Trykning af fortløbende Numre paa Kuponer,
Lodsedler, Pengesedler o. l. Disse har et
Typehjul for Enerne, et for Tierne o. s. v., hvert i
Omkredsen forsynet med Typer for Cifrene fra
0 til 9, for Tierne og opefter ogsaa med en
blank Type. Ved en Mekanisme, der automatisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
