Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyboder - Nybom, Johan - Nyborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Storkjøbenhavn trængte til Udvidelse og N.’s
Grunde var for dyre til en saa lav og gl
Bebyggelse. Ved Salg af Grundene haabede man
paa at faa Midler til at opføre et andet N. paa
Orlogsværftet ell. i dettes umiddelbare Nærhed.
1853—78 bortsolgtes store Partier af N., bl. a.
Arealet til Skt Paul’s Kirke, siden da er Salget
standset. Et Forslag til N.’s Flytning til
Orlogsværftet blev forelagt Rigsdagen 1901—02, men
gik ikke igennem, og det kan formentlig vare
længe, inden Kbhvn mister denne
karakteristiske og ingenlunde grimme Bydel.
Ret, men ikke Pligt til at bo i N. har de fleste
af det til Flaaden og Orlogsværftet hørende
faste Personel; kun enkelte højere Stillinger er
udelukket. Lejen er, skønt den i den senere Tid
er bleven betydelig forhøjet, særdeles moderat,
særlig for de ældste Boligers Vedk., hvor en
enkelt Bolig koster 84 Kr om Aaret. En
tilsvarende i de ny Huse koster c. 300 Kr. Til N.’s
Bestyrelse og Vedligeholdelse medgaar f. T. c.
200000 Kr, der omtr. svarer til Indtægten ved
Udlejningen.
N. henhører under Marineministeriet og
bestyres af N.’s Kommandant. Under
Kommandantskabet hører saavel
Vedligeholdelsen som Tilsynet med Renlighed og Orden
samt Sundhedspleje og endvidere Fordelingen
af Lejlighederne. Indtil 1923 havde N. sit eget
Politi, der var underlagt Kommandanten.
C. B-h.
Nybom [’ny.bom], Johan, sv. Digter, f.
1815, d. 28. Maj 1889, blev Student 1835; men
fortsatte ikke Studierne. 1838 vandt N. Svenska
Akademierns anden Præmie for »Aminas sång«,
Episode af »Sista natten i Alhambra« og s. A.
udgav han »Byron i Grekland«. 1840 udgav han
et Hefte »Dikter«, og naar hertil føjes, at han
1845 vandt Akademiets anden Præmie for sine
»Kristliga elegier« og at hans »Samlade dikter«
udkom 1844—48 i 3 Bd er dermed nævnt det
vigtigste af N.’s Forfatterskab. Hans Liv var en
Kamp mod Fattigdom, han rejste en Tid rundt,
deklamerede og sang sine egne Digte (»Minnen
från en sångerfärd genom Sverige 1854«), og
efter 1860 bosatte han sig i Vesterås, hvor han
var Journalist. N. hører til den Kreds, som
sang Skandinavismens Sag; hans Digte er friske,
og enkelte erindres endnu: »Sång på julafton«,
»Stå stark du ljusets riddarvakt« o. fl. N.’s Skr
udk. 1880 i 4. Udg. (Litt.: Cecilie
Holmberg, »Frihetens sångerätt i Sverige«.
O. Th.
Nyborg, Købstad paa Østkysten af Fyn,
Svendborg Amt, Vindinge Herred, smukt
beliggende under 55° 18,7′ n. Br. og under 1° 47,0′
v. L. f. Kbhvn (Kirketaarnet) paa et mod
Kysten skraanende Terrain, omgivet af
skovklædte Bakker, ved det inderste af Nyborg
Fjord, som mod Ø. dækkes af Halvøen Østerø,
der skyder ud mod SØ. og ender i Knudshoved.
Den ligger c. 28 km ØSØ. f. Odense og 30 km
NNØ. f. Svendborg, 17 km SØ. f. Kerteminde og
22 km V. f. Korsør. Dens Areal er 820 ha, og 1.
Febr 1921 var der 1041 Gaarde og Huse med
9507 Indb. (1911: 8470, 1901: 7790, 1850: 3059,
1801: 1866). Som Fæstning har den tidligere
været helt omgiven af Volde; men da denne
nedlagdes 1869, købte Kommunen af Staten de
til den hørende Jorder (c. 47 ha), og en stor
Del af dem bebyggedes, hvorved Byen betydelig
udvidedes med ny Kvarterer, saaledes mod
Nord uden for Landporten, mod NØ.
(Birkhoved), mod SØ. (Holmen) og mod S.
Dyrehavekvarteret, der dog ligger i Nabosognene,
men danner en Slags Forstad til N. Voldene
sløjfedes til Dels; kun mod V. og NØ. er enkelte
Stkr bevarede. Byen er i det hele godt bygget
med brede og lige Gader; kun i den gl. By, der
indesluttedes af den for en stor Del bevarede
Stadsgrav, er fl. af de mindre Gader ret snævre.
Hovedgaderne i den gl. By er Nørregade,
Mellemgade, der fortsættes i Østergade, Kongegade
og Adelgade. I alt har Byen 80 Gader og
Stræder og et anseligt Torv. Af ældre Bygninger er
kun faa bevarede, da Byen for en stor Del er
genopbygget efter en Brand 1797. Mærkeligst er
Korsbrødregaarden, der
er omhygget i 17. Aarh.;
desuden
Bindingsværksbygningerne Slotsgade
Nr 11, 13 og 15, hvoraf
den første, Mads
Lercke’s Gaard (nu Mus.)
er den stateligste,
medens Nr 15 er den
ældste (fra c. 1550). I de
ny Kvarterer har der
rejst sig mange
nymodens høje Huse. Af oftentl. o. a. Bygninger samt
Institutioner skal nævnes: Kirken, en anselig,
gotisk Murstensbygning med treskibet Langhus,
to Korsarme og et kraftigt Taarn med meget
højt, slankt Spir, skal være opført 1388, men
senere fl. Gange delvis ombygget, navnlig
1870—71 (Arkitekt V. Tvede). Nyborg Slot, i sin Tid
en af Landets anseligste Borge, væsentlig
nedbrudt i 18. Aarh.; nu staar kun tilbage dets
Vestfløj og Østtaarnet, som begge indtil 1913
anvendtes af Garnisonen. I de seneste Aar har
Nationalmuseet ladet foretage Udgravning og
Undersøgelse af de gl. Fundamenter.
Præstegaarden, en meget gl og højst interessant
Bygning; Raadhuset, opført 1803, ombygget og
forhøjet 1862 (Ark. V. Tvede), senere (1899)
ombygget indvendigt, indeholder Borgmesterkontor,
Byraadssal, Udvalgsværelser, Kontorer for
Kæmner og Stadsingeniør m. m. Ting- og
Arresthuset, opført 1918—21 (Arkitekt A. Colding),
rummer Retslokaler, Politistation,
Politimesterkontor, Arrester m. m. N. Strafanstalt, opført
1911—13 (Ark. Nyebølle) og udvidet 1920 (Ark.
K. Varming), har Plads til 450 Fanger (unge
Mænd); til Anstalten hører et Areal af c. 21 ha,
hvoraf 5 ha inden for den Fængselet omgivende,
900 m lange Ringmur. Det kommunale
Skolevæsen omfatter Borgerskolen (Grundskole og
Hovedskole) samt Mellem- og Realskolen;
Grundskolen i Nørrevoldgade er i tre forsk.
Bygninger opført henh. 1875, 1906 og 1916;
Hovedskolen, paa Birkhoved, opført 1897—98
(Arkitekt E. Schwanenflügel) og Mellem- og
Realskolen, ved Kongens Bastion, opført
1887—88 (samme Arkitekt). Desuden er der en
privat Mellem- og Realskole, en tekn. Skole (1894),
en Handelsskole (1891) og endelig Den kgl.
Døvstummeskole, en moderne Bygning, opført 1890
(Arkitekt F. Levy) med Plads for 135 (uegentlig
 |
| Nyborg Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
