Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nykjøbing paa Falster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Minde støtte for Folketingsmand Rasmus
Clausen, afsløret 1907, og endelig er der 1921
rejst et Genforenings-Mindesmærke.
Byen har 1902 udført et smukt Lystanlæg i
»Engen« ved den kommunale Sportsplads, og
desuden ejer Kommunen Lystskoven
»Vestenskov« med Restaurant.
Ved Siden af Haandværk og Industri udgør
Handelen et ret vigtigt Erhverv, navnlig efter
at den 1867 aabnede Svingbro, »Christian IX’s
Bro«, over Guldborg Sund har forøget Byens
Opland, ligesom Jernbaneanlæggene har gavnet
den meget. Efter Antallet af Udøvere kommer
de øvrige Erhverv i følgende Orden: Transport,
Landbrug, Fiskeri. Af Fabrikker og industrielle
Anlæg skal nævnes: Sukkerfabrikken »N.«,
Andelsforetagende, anlagt 1884, og beskæftiger i
Kampagnen c. 500 Arbejdere; 1920 bearbejdedes
c. 131000 t Roer; Andels-Svineslagteriet, anlagt
1889, slagter aarligt c. 88000 Svin og har c. 50
Arbejdere; E. Nobel’s Tobaksfabrik, grundlagt
1835 (c. 250 Arbejdere); Maskinfabr.
Bruunshaab; Dansk Madras Co. (c. 60 Arbejdere); en
Mælkekondenseringsanstalt; Falsters
Margarinefabrik; Dampmølle, grundlagt 1857 (c. 40
Arbejdere); endvidere Fabrikker for
Elektromotorer og Dynamoer, Dieselmotorer, kemiske
Artikler, Sæbe, Mineralvand, Cementvarer og
Æsker; Bryggeri, flere Mejerier, Jernstøberi,
Kalkbrænderi, Teglværk, Træskærerier og
Uldspinderi. Af Pengeinstitutioner: Sparekassen i N.
F. (oprettet 1828), Landbostandens Sparekasse
(oprettet 1863), Landmandsbankens Afdeling,
Laaland-Falsters Industri- og Landbrugsbank
(1907), Laane- og Diskontobanken i N. (1907);
desuden Filialer af Nationalbanken og
Andelsbanken.
Havnen, der er meget forbedret i sidste
Halvdel af 19. Aarh., har Tilgang saavel fra Syd
som navnlig fra Nord gennem Guldborg Sund,
over hvilken der fører 12 Broer, begge med
Svingbro, nordligst den 1867 aabnede Christian
IX’s Bro for alm. Færdsel og c. 450 m sydligere
Jernbanebroen, aabnet 1875, og 1884 erstattet
med en Jernbro. I Sejlløbet Nord for N. er
mindste Dybde 6,2 m, Syd for Byen derimod
kun 2,5 m og tilmed noget vanskeligt. Den egl.
Havn Nord for Christian IX’s Bro har en
Dybde af indtil 5 m, ved det ydre Bolværk dog
6,2 m, og ved Bolværket mellem de to Broer er
der c. 5,5 m. 1919 indgik fra danske Havne:
492 Skibe med 12346 t Ladning (deraf 99
Dampskibe med 3567 t Ladning), og fra udenlandske
Havne 188 Skibe med 44699 t Ladning (deraf
59 Dampskibe med 35983 t Ladning); s. A.
udgik til danske Havne 519 Skibe med 11441 t
Ladning (deraf 106 Dampskibe med 1160 t
Ladning) og til udenlandske Havne 166 Skibe med
223 t Ladning (deraf 47 Dampskibe uden
Ladning).
Den hjemmehørende Handelsflaade bestod ved
Aarets Udgang af 28 Sejlskibe med tilsammen
644 Reg. T., 15 Motorskibe (tilsammen 148 Reg.
T.) og 2 Dampskibe (tilsammen 29 Reg. T.); alt
over 4 Reg. T.
Kommunens Indtægter 1919—20 var 1427000
Kr og Udgifterne s. A. 1139000 Kr; dens
Formue og Gæld ved Aarets Udgang henh. 4,6 Mill.
og 4,8 Mill. Kr. Vurderingen til Ejendomsskyld
1920 var 59,8 Mill. Kr, hvoraf Jordværdi 14,4
Mill. og Bygningernes Brandforsikringssum s.
A. 53,0 Mill. Kr.
Byens Øvrighed bestaar af Politimesteren og
en folkevalgt Borgemester, der er Formand i
Byraadet, som tæller 17 Medlemmer. Den er
Sæde for Biskoppen i Laaland-Falsters Stift og
for Stiftamtmanden, som tillige er Amtmand
over Maribo Amt, af hvis Amtsstue der ogsaa
her er Filial. Der er tysk Konsulat, nederlandsk,
svensk og norsk Vicekonsulat.
N. danner sammen med Systofte Sogn et
Pastorat i Falsters Søndre Herreds Provsti. I
verdslig Henseende hører den til 28. Retskreds
(N. Købstad og Herred med Falsters Vester
Herred), som sammen med 27. Retskreds
danner 19. Politikreds, Dommer og Politimester i
Byen; endvidere til Amtets 4.
Folketings-Opstillingskreds, Falsters Lægekreds, Stubbekøbing
Skattekreds, Falsters søndre Skyldkreds og 2.
Udskrivningskreds (208. Lægd).
Byen er Station paa Statsbanestrækningen
Orehoved—Gedser og paa Privatbanen
Stubbekøbing— N.—Nysted samt Udgangspunkt for den
private N.—Nakskov-Bane; den har ugentlig
Dampskibsforbindelse med Kbhvn.
Historie. Byen er utvivlsomt opstaaet
efter Opførelsen af Borgen, der vistnok stammer
fra 2. Halvdel af 12. Aarh., da der ved Landets
Sydkyster anlagdes talrige Befæstninger til
Værn mod Venderne. Hvornaar N. har faaet
Købstadsrettigheder, vides ikke; den første
Gang, dens Privilegier omtales, er 1560, da de
stadfæstedes af Frederik II. Borgen laa i den
nordlige Del af den nuv. By paa en Halvø
mellem Sundet og den nu forsvundne Slotssø;
Slotsholmen var ved Grave adskilt fra Byen;
Befæstningen selv har fra først maaske kun
bestaaet af Volde, senere af en Ringmur med
flere Taarne, inden for hvilken Bygningerne
laa. Ogsaa Byen har mod Syd været beskyttet
af Volde og Grave. Om Borgens Historie i
Middelalderen vides for øvrigt ikke meget. Den
blev 1253 indtaget af Lübeckerne og
Holstenerne, der ogsaa da afbrændte Byen, 1287 af Marsk
Stig, 1320 af Christoffer II, der døde her 1332;
senere var den pantsat, men indløstes af
Valdemar Atterdag, som her 1365 sluttede den kendte
Fred med Hansestæderne; ogsaa 1399 og 1507 blev
der her indgaaet Forlig; med Hansestæderne.
At den i Middelalderen var en af Landets
betydeligste Borge, og at Kongerne ofte opholdt
sig her, vel en Del p. Gr. a. den rige Jagt paa
Falster, er sikkert. At Byen har nydt godt af
dette, er vel lige saa sikkert; den havde ogsaa
et af Erik af Pommern 1419 stiftet
Franciskanerkloster (se ovf.) og et Helliggesthus.
Slottets og dermed Byens Stortid falder dog i Beg.
af den nyere Tid, da Frederik II’s Dronning
Sofie som Enke boede paa Slottet, hvilket hun
med Gods fik som Livgeding, og som hun
1588—94 lod genopføre paa ny (en Plan, som
allerede Frederik II havde haft) som en firfløjet
Bygning i tre Etager med flere Taarne og med
Bibeholdelse af et af Taarnene fra den gamle
Borg. Enkedronningen styrede med stor
Dygtighed sine store Ejendomme, ophjalp Landbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
