Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nykjøbing paa Falster - Nykjøbing paa Mors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Handel, viste stor Gavmildhed og bidrog ved
alt dætte ogsaa til Byens Opkomst; dens Handel
og Skibsfart tiltog meget, og den overfløj snart
Stubbekøbing, som tidligere havde været øens
vigtigste By. Efter Enkedronningens Død 1631
blev Slottet Residens for hendes Sønnesøn Prins
Christian; senere beboedes det nogle Aar af
hans Enke; Christian V’s Bryllup med
Charlotte Amalie holdtes her; det var Livgeding for
Enkedronningerne Sofie Amalie og Charlotte
Amalie. Efter den sidstes Død blev det ikke
mere Residens for fyrstelige Personer, og dets
Tid var forbi. Det forfaldt mere og mere, og
efter at Regeringen forgæves havde tilbudt Byen
det som fri Ejendom mod, at den skulde holde
det vedlige eller i det mindste ikke nedbryde
det, blev det 1767 solgt ved Auktion og
nedbrudt. Slotsbanken er nu for en stor Del
bebygget, og der er kun yderst faa Murrester
tilbage; af Udhusene staar endnu en enkelt
Bygning. Byen var ogsaa begyndt at gaa tilbage, da
Slottet ophørte at være Enkesæde; Krigene i
17. Aarh. skadede den yderligere (1672 havde
den 861 Indb.); i hele 18. Aarh. (1769 1038
Indb.) og ind i 19. Aarh. førte den en
hensygnende Tilværelse. Men derefter er den atter
begyndt at tage til, navnlig p. Gr. a. de
forbedrede Kommunikationsmidler, som det ovf. er
berørt. Den staar nu i Folketal ved Siden af
Nakskov og havde 1911 endog overfløjet denne.
(Litt.: P. Rhode, »Saml. til de danske Øer
Laalands og Falsters Hist.«, paa ny udg. af
Friis, II, S. 8 ff.; C. Paludan-Müller,
»Gamle Minder om N. By og Slot«, i
»Lolland-Falsters Stiftstid.« [1865]; J. V.
Gudmand-Høyer, »Lidt om N. og N. Slot« [N. 1908];
Trap, »Stat.-topogr. Beskr. af Danmark«, 4.
Udg., 4. Bd).
(H. W.). M. S.
Nykjøbing paa Mors, Købstad i det
nordvestlige Nørrejylland, Thisted Amt, Morsø
Sønder Herred, ligger under 56° 47,7′ n. Br. og
under 3° 43,1′ v. L. f. Kbhvn (regnet for
Kirken) paa Øens Østside
paa det Sted, hvor
Livø Bredning danner
en lille Bugt, der mod
Ø. lukkes af den lange,
lave Halvø Ørodde.
Byen ligger venligt
paa et fladt, for en
Del af Kær og Eng
bestaaende Terrain,
der dog i Midten, en
tidligere Holm, hvor
Kirken nu ligger,
hæver sig noget (højeste Punkt 5,5 m). Den ligger
21 km SØ. f. Thisted, 27 km NNV. f. Skive og
38 km NNØ. f. Struer. Efter at Landdistriktet
1902 er indlemmet i Købstaden, er dens Areal
977 ha, og 1. Febr 1921 var der 1142 Gaarde og
Huse med 8352 Indb. (1911: 6918, 1901: 4492,
1850: 1398, 1801: 651; i Landdistrikterne 1906:
1070). Hovedgaden er Algade, der mod V.
fortsættes i Vestergade med Vesterbro og
Landevejen til Næssund, mod Ø. gaar over Lille-,
Kirke- og Raadhustorvet og fortsættes i
Nørregade, som fører til Vejen til Feggesund. I alt
er der 50 Gader og Stræder samt 3 Torve, men
angaaende Gadeplan, Byens Form og
Udstrækning samt Beliggenheden af de vigtigste
Lokaliteter henvises i øvrigt til Kortet. Naar
undtages en Del af Husene i Hovedgaden, er de
fleste smaa og lave. Af offentlige og andre
Bygninger samt Institutioner skal nævnes: Kirken,
opført 1890—91 i gotisk Stil (Arkitekterne
Momme og L. Olesen), mod N. Taarn med 4 Gavle
og Spir, mod Ø. og V. Korsarme; Missionshuset
»Bethania« (opført 1887); Raadhuset, opført
1846—47 (Arkitekt N. S. Nebelong) af Amt og
By, fra 1924 udelukkende Byens til Brug for
Byraadet og den kommunale Administration;
Ting- og Arresthuset, opført 1922—23 af Amt
og By (Arkitekterne Packness og
Früstück-Nielsen) med Retslokaler, Politikontor og
-station samt Arrester; Kommuneskolen, 2
Bygninger, opført henh. 1892 (Arkitekterne Momme og
Olesen) og 1909—10 (Arkitekt P. C. Petersen),
Skolen har ogsaa en 3-aarig Realafdeling;
Teknisk Skole (1909—10, Arkitekt Hoffmeyer) har
c. 75 Elever; en privat Realskole (c. 165 Elever);
Handelsskolen med Lokaler i Kommuneskolen;
Morslands hist. Mus., stiftet 1901, væsentligst
Oldsager, skænket af Øens Beboere, er fra 1909
installeret i Dueholms Hovedbygning (se
Dueholm Kloster); Folkebiblioteket, grundlagt
1912, omfattende over 5000 Bd, Bygning opført
1921; Sygehuset, fælles for Amt og By, med
70 Senge i 3 Bygninger, skal nu udvides; de
Gamles Hjem, kommunalt Alderdomshjem,
opført 1914 og senere udvidet, med Plads til 40
svagelige Gamle; Fattiggaarden (opført 1873).
Endvidere Gas- og Vandværk (anlagt 1886);
Elektricitetsværk (anlagt 1909), som forsyner
Byen og det meste af Øen; det offentlige
Slagtehus (1909); Jernbanestationen; Posthuset,
opført 1891—92 (Arkitekt, Prof. Walther);
Toldkammerbygningen (1878, samme Arkitekt);
Telegrafstationen (lejede Lokaler); Haandværker-
og Industriforeningen, Bygning opført 1891 med
Festsal og Teater; Arbejdernes Forsamlingshus,
Svendehjemmet og Afholdshjemmet. Af milde
Stiftelser har Byen mange, hvoraf flere med
betydelige Formuer: N. Hospital (Hellig-Gejst
Huset), nuv. Bygning opført 1866 med Fribolig
for 10 Kvinder, som tillige faar Varme, Pleje
og aarlig 150 Kr, desuden gives
Pengeunderstøttelse til 24 Kvinder uden for Hospitalet;
denne Stiftelse, der foruden Bygningen ejer
165000 Kr, har udviklet sig af et opr.
Helligaandshus, stiftet omkr. 1440 for fattige Syge.
Det Klingenberg’ske Hospital, oprettet 1708,
giver Fribolig og Pengeunderstøttelse til 2 Mænd
og 2 Kvinder og ejer c. 80000 Kr; Filtenborg’s
og Hustrus Friboliger, oprettet 1890 for 4 ældre,
trængende Familier fra N.; Bosch’s Stiftelse,
Fribolig for ældre, trængende Haandværkere,
Børneasylet, oprettet 1881 af Grosserer M. C.
Holm for c. 50 Børn (Formue c. 36000 Kr); N.
Købstads Alderdomshjem, oprettet af Jernstøber
N. A. Christensen og Hustru, har 2 Bygninger
med 21 Friboliger for trængende Gamle og
desuden 92000 Kr; M. C. Holm’s og Hustrus
Stiftelse, en 1914 opført Bygning med 12
Friboliger for gamle, trængende Familier, særlig
Skibsførere (ejer c. 54000 Kr); Morten Nybye’s
og Hustrus Stiftelse, 2 Friboliger og
 |
| Nykjøbing M.’s Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
