Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 335 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næsehornsfugle - Næsehule - Næselyd - Næsepolyp - Næsering

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tykt, men let, fyldt med spongiøs Bensubstans;
paa Overnæbbet findes en højst ejendommelig
Prydelse, det saakaldte »Horn« ell. »Hjelm«,
en Overhudsdannelse af meget forsk. Størrelse
og Form, bagtil støttende sig til en porøs
Udvækst fra Pandebenet.

N. bebor oftest Urskovene, færdes undertiden
i Flokke i Træerne, lever af Frugter, Bær og
Insekter, delvis ogsaa mindre Hvirveldyr. De
fleste Arters Liv er for øvrigt lidet kendt.
Hunnen lægger sine Æg i et hult Træ, hvorefter
Hannen med Ler murer Indgangsaabningen til,
saa at kun et lille Hul bliver tilbage. I dette
Fængsel forbliver Hunnen, til Ungerne er
flyvefærdige, mades i denne Tid af Hannen til Dels
med Frugter, der opgylpes af Mavesækken,
indhyllede i et af denne afstødt Slimhindelag.

N. deles i adskillige, i Udseende oftest ret
forsk. Slægter. Til Slægten Buceros (2 Arter)
hører den egl. N. (B. rhinoceros L.), den
tidligst kendte af alle Arter, af Størrelse som en
Kalkun, sort og hvid af Farve med et fra
Roden af det vældige, stærkt krummede Næb
udgaaende opadbøjet Horn, saa tykt som et
Kohorn af c. 10 cm’s Længde; den bebor
Sumatra, Borneo og Malaka. Til den nær staaende
Slægt Dichoceros regnes kun een Art, den
ørnestore Homrai (D. bicornis L.) med det lange
Næb dækket i 1/3 af dets Længde af en oventil
udhulet, fortil konkav, ret høj og bred Hjælm,
der bagtil strækker sig hen over Issen. Den
bebor Bagindien, Malaka og Sumatra. Slægten
Rhinoplax er ligeledes kun repræsenteret af
een Art (R. vigil Elliot), saa stor som en Ravn,
med Halsen og en Stribe ned ad Ryggen nøgne,
de to midterste Halefjer stærkt forlængede.
Ved Roden af det forholdsvis korte Næb findes
en ret høj, fortil næsten lige Hjælm, hvis
Hornsubstans er omdannet til en gulligrød,
elfenbenshaard Masse, der anvendes til Udskæring
af Smykker. Toko’erne (Lophoceros) med
20 Arter i Afrika, 3 i Indien, er af Størrelse
som en Skade og har kun en ganske svag
Forhøjning paa Næbbet. Mest afvigende fra de
øvrige Slægter er Hornravnene
(Bucorax), der med 3 Arter af Størrelse som en
Kalkun bebor det, tropiske Afrika.
Fjerklædningen er sort, Halen kort, Næbbet langt og spidst,
Løbet forholdsvis højt. Hjælmen er lille og lidet
iøjnefaldende. I Modsætning til de øvrige N.
opholder de sig mest paa Jorden, hvor de
bevæger sig med Lethed, og lever mest af dyrisk
Føde, skal kunne sluge ret store Pattedyr. Mest
kendt er Abbagamba ell. Abu-Garn (B.
abyssinicus Gm.), sort med hvide Svingfjer og
et fortil aabent Horn.

N. udgør en vel afgrænset Gruppe, som hvis
nærmeste Slægtninge oftest regnes Hærfugle
(Upupidæ); tidligere er de, men fejlagtig,
regnede for beslægtede med Tukaner
(Rhamphastidæ) p. Gr. a. Ligheden i Næbbets Udseende.
(Litt.: D. G. Elliot, Monogr. of the
Bucerotidæ or. fam. of the Hornbills [London
1876—82]).
O. H.

Fig. 3. Tako (Laphoceros pallideroitris).

Fig. 4. Abbagamba (Bucorox abyssinicus).

Næsehule, se Næse.

Næselyd, se Nasal.

Næsepolyp er som Regel stilkede
Slimhindeudvækster, der fra Væggen af Næsehulen (den
midterste Musling er et hyppigt Udgangspunkt)
hænger ned i Næsehulen og generer ved
Tilstopning af eet ell. af begge Næsebor. N.
betegner dog ogsaa fastere Svulster, f. Eks.
fibrøse Knuder, udgaaende fra Kraniets Basis
og derfra voksende ned i Næse- og
Næsesvælgrum. En særlig Form er de »blødende N.«,
smaa Karsvulster, som undertiden kan give
Anledning til ret stærk Blødning. — N.
opdages gerne ved den nævnte Gene ved
Aandedrættet gennem Næsen. Af Behandling kan
der ikke godt være Tale om andet end
Fjernelse af Svulsten ved Operation, der ved de
simple Slimpolypper er en lille, nem
Operation, som gerne forløber ganske uden,
Vanskeligheder. Derimod er Operationen for de faste,
fibrøse N. fra Kraniets Basis en indgribende,
vanskelig Operation, der kan medføre stor
Blødning. N. maa ikke forveksles med adenoide
Vegetationer i Næsesvælget, som ofte populært
benævnes »Polyper«.
(E. A. T.). J. M.

Næsering. Som oftest vil man se, at voksne
Tyre har en Ring i Næsen, og det er ogsaa
absolut nødvendigt at have en saadan N. paa
de urolige og ondskabsfulde Tyre for
overhovedet at kunne tumle dem.; men selv paa Tyre,
der i Alm. er rolige, er det gavnligt at have
en N., da de dog undertiden kan blive
umedgørlige. Og da N. bedst og lettest anbringes i den
umge Alder, inden man endnu ved, hvordan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>