Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næsering - Næseskat - Næsespejl - Næsesygdomme - Næsesø - Næsevinger - Næsgaard Landbrugsskole - Næshorn - Næskonge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyren vil arte sig, saa er det heldigt at »ringe«
alle Tyre. N. anbringes i Næsebrusken, og det
derved foraarsagede Saar heles snart, hvorefter
N. ikke generer Dyret. Undertiden ringer man
ogsaa Svin; men Formaalet er her et andet,
nemlig at hindre dem i at rode i Jorden ell. i
Svinestaldens Gulv, naar dette bestaar i
Brolægning.
(H. D.-P.).
Næseskat er et andet Udtryk for Kopskat.
Næsespejl. Heraf haves dels de
tragtformede til Indførelse i forreste Næsebor til
Beskuelse af Næsehulen forfra, dels et, der ligner
Strubespejlet — et lille Planspejl vinkelstillet
paa en lang Stilk, som indføres i Svælget,
hvorefter man fra et Pandespejl kaster Lys op bag
Ganesejlet i bageste Næsehule og derved bliver
i Stand til at overse det saaledes oplyste Parti,
der spejler eig i det skraatstillede Spejl bag
Ganesejlet. — (Smlg.
Belysningsapparater og Rhinoskopi).
(E. A. T.). J. M.
Næsesygdomme. Sygdommene i den
forreste Del af Næsen, Vestibulum, er i det
væsentlige Hudsygdomme af samme Art som paa den
ydre Hud og kræver kun p. Gr. a. den mere
skjulte Beliggenhed særlig Behandling.
Sygdommene i selve den indre Næsehulhed er i
Hovedtrækkene de samme som for andre
Slimhinder, først og fremmest den akutte og
kroniske Katarr. Den akutte Katarr
er den velkendte »Snue« med Hævelse af
Slimhinden og rigelig Afsondring af vandig ell.
materieblandet Slim. Af den kroniske Katarr
skelner man mellem forsk. Former, den
almindelige med noget forøget Slimafsondring, ofte
med let Tilblanding af Materier den
hypertrofiske med Fortykkelse af Slimhinden,
navnlig paa Muslingebenene; den giver ofte
Anledning til forsk. operative Indgreb; dernæst
den atrofiske, hvor Slimhinden bliver slåp
og tynd med formindsket Afsondring; en særlig
Form af den atrofiske Katarr er Ozoena’en,
hvor Slimhinden og delvis selve
Muslingebenene skrumper ind, saa Rummeligheden bliver
meget stærkt forøget og den sejge Slim tørrer
ind til ildelugtende Skorper. — Den anden
Gruppe af Sygdomme er Nydannelserne,
hvoral de hyppigste er Slimpolypperne (se
Næsepolyp); endvidere findes
Bindevævssvulster, Karsvulster (Angiomer) og ondartede
Svulster (»Kræft«), i Reglen Sarkomer. — En
særlig Gruppe Sygdomme er de, som er
knyttede til Næseskillevæggen. Den
hyppigste er den alm. Næseblødning, dernæst
findes hyppigt Udviklingsabnormiteter i Form af
Skævheder (kan ogsaa opstaa efter Læsioner)
ell. Dannelsen af fremspringende Kamme og
Lister, som hindrer Luftpassagen. Endelig er
der Blodsvulsterne (Hæmatomer) og
Abscesserne, som, opstaar efter Læsioner og ved rettidig
Behandling i Reglen helbredes uden Følger,
men ogsaa ved delvis Ødelæggelse af Brusken
kan give Anledning til Nedsynkning af
Næseryggen (Sadelnæse). — Endnu skal nævnes, at
Næsehulen hyppigt angribes ved Syfilis, og at
tuberkuløse Lidelser heller ikke er sjældne,
navnlig i Form af Lupus. — Fremmedlegemer
i Næsen er ret hyppige hos Børn; man bør
roligt lade dem sidde, til man kan faa kyndig
Hjælp. — Om N.’s Behandling skal der her
ikke siges andet end en Advarsel mod paa
egen Haand at anvende Næsedouche og
navnlig en indtrængende Advarsel mod den meget
yndede »Opsnusning« af Saltvand o. l., som
meget let kan give Anledning til
Bihulebetændelser ell. Ørebetændelse.
Nok saa stor Bet. som Sygdommene i selve
Næsehulen har Sygdommene i dens
Bihuler, dels fordi de er vanskeligere
tilgængelige, dels fordi de kan give Anledning til
alvorlige Komplikationer, navnlig fra Øjnenes
Side. De bestaar i det væsentlige af akutte og
kroniske Betændelser samt Nydannelser. Den
akutte Bihulebetændelse er ret alm., navnlig
findes en let Pandehulebetændelse hyppig ved
stærk Snue og giver sig i det væsentlige til
Kende ved dunkende ell. jagende Smerter i
Panden, ogsaa ofte stærk Smerte ved
Næsepudsen. En stærkere Pandehulebetændelse kan,
hvis den ikke bliver behandlet rettidigt,
undertiden forplante sig ind til Hjernehinderne
og Hjernen. Endvidere skyldes et ikke ringe
Antal Øjensygdomme Betændelser navnlig i
Pandehulen, Kilebenshulen og de bageste
Sibensoeller. I nogle Tilfælde opstaar
Kæbehulebetændelse som Følge af Lidelser i
Tandrødderne. — Som foreløbig Behandling af
Bihulebetændelser, indtil Lægehjælp kan faas, kan
anvendes varme Omslag, forsigtig Næsedouche
og Kinin eller Acetylsalicylsyre.
J. M.
Næsesø (Søv.), kaldes Søen, naar den
kommer ret for ind. I Sejlskibe faar man kun N.,
naar Vinden har drejet sig, medens Søen
endnu ikke har faaet Tid til at forandre sig.
C. B-h.
Næsevinger, se Næse.
Næsgaard Landbrugsskole paa Falster er
Danmarks ældste Landbrugsskole. Den hører
under det Classen’ske Fideikommis, der
allerede 1800 havde Skolen fuldt færdig. Der
medte imidlertid ingen Elever —
Bondestanden, for hvilken Skolen var beregnet, var ikke
moden til dens Undervisning. Først 1849
forsøger man atter, paa Initiativ af
Gehejmekonferensraad P. H. Classen, at oprette N. L., og
denne Gang med afgjort Held. Skolen er nu
beregnet paa 25 Elever, som ved et 17 Mdr.’s
Ophold erhverver sig teoretiske Kundskaber og
praktisk Uddannelse, og den er den eneste
danske Landbrugsskole, der giver denne
blandede, teoretiske og praktiske, Undervisning.
Altid har der været stærk Rift om at blive
optaget paa N. L., der nyder et vel fortjent Ry.
De Mænd, hvis Navne fortrinsvis er knyttede
til Skolens Virksomhed, er Forstanderne: N.
Fangel fra 1849—77, A. la Cour fra 1877—1906,
S. C. A. Tuxen fra 1906—16 og H. Rasmussen
fra 1916, endvidere H. J. G. A. Lacoppidan,
der var Overlærer fra 1856—79. (Litt.: A. la
Cour, »Den Classenske Agerbrugsskole paa
Næsgaard 1799—1849—1899« [Kbhvn 1899]).
H. H-l.
Næshorn, d. s. s. Næsehorn.
Næskonge, spottende Betegnelse for de
højbaarne Vikinger, der med Kongenavn flakkede
om uden andet Rige end deres Skibe; men
dernæst ogsaa anvendt paa de mange Smaakonger,
som fandtes i Norge før Landets endelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
