Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næskonge - Næsseslottet - Nässjö - Næs Sund - Næstkommanderende - Næstved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samling under Harald Haarfagre og Olav den
Hellige, og hvis lokale Egenraadighed Rigets
Stormænd lejlighedsvis af Enekongerne beskyldtes
for at længes efter.
(E. H.). Abs. T.
Ordet findes i dansk Almueoverlevering
(Næsse-, Nisse-), men maaske som Laan fra
Oldnordisk. Jfr Sysselkonger.
(A. O.). G. K-n.
Næsseslottet, se Dronninggaard.
Nässjö, vigtigt Jernbaneknudepunkt i
Jönköpings Län. Her mødes den sydlige og østlige
Stambane, og herfra udgaar Sidebaner til
Halmstad og Oskarshamn. Omkr. Stationen er der
opstaaet en By med ret betydelig Industri
(Bryggeri, Gærfabrik, Fabrikker for Trævarer)
og (1923) 8669 Indb.
(E. B-n). G. G.
Næs Sund, Limfjorden mellem Mors og
Thyland, S. f. Visby Bredning og N. f. Næs
Øre paa Mors. Dybden i Sundets sydlige Del
er 4 1/4 m og tiltager jævnt Nord efter til 7 1/4
m. Ved Dover Odde paa Thyland er en
Anlægsbro for Dampskibe, og 3 km Nord herfor
Færgeoverfart til Næs Færgebro.
G. F. H.
Næstkommanderende (Søv.) kaldes den
efter Chefen ældste Officer om Bord i et
Orlogsskib. Under ham sorterer Detajltjenesten,
saasom Orden og Renlighed samt Skibsarbejder.
Under Chefens Fraværelse træder han i
dennes Sted. I større Skibe deltager N. ikke i
Vagttjenesten, i mindre har han Dagvagten
(Kl. 4—8 Form.), paa hvilken Tid Skibets
Rengøring finder Sted.
C. B-h.
Næstved, Købstad i Sydsjælland, Præstø
Amt, Tybjerg Herred, ligger under 55° 13,8′
n. Br. og under 0° 48,9′ v. L. f. Kbhvn (Skt
Mortens Kirketaarn) ved venstre Bred af Susaa
c. 22 km NV. f. Præstø,
24 km S. f. Ringsted, 73
km SV. f. Kbhvn, 41 km
VSV. f. Store Hedinge og
27 km NNV. f.
Vordingborg. Byen ligger i
smukke Omgivelser c. 4 km
fra Aaens Udløb i
Karrebæk Fjord og c. 9 km
fra sin Ladeplads
Karrebæksminde, paa et bakket
Terrain; højeste Punkt
er i Amtmandsgade, c.
23 m. Mod S. og Ø. begrænses Byen af
Sandbanker, der hæver sig til 41 m, og som nu
er gennembrudte af Vejen til Banegaarden og
for en Del afgravede ved Byens Udvidelse. Fra
Bankerne er der smuk Udsigt over Byen og
Omegnen. Ang. Udstrækning, Gadeplan og
Beliggenheden af de vigtigste Lokaliteter
henvises til Kortet. I alt er der 80 Gader og
Stræder og 2 Torve. Arealet er 425 ha, og 1. Febr
1921 fandtes her 1009 Gaarde og Huse med
10091 Indb. (1911: 8326, 1901: 7162, 1850: 3228,
1801: 1785). I erhvervsmæssig Henseende som
»Forstæder« hører til N. ogsaa de omliggende
Bebyggelser i Nabokommunerne, nemlig: Lille
N., Sandstræde og Ny Holsted i Herlufsholms
Sogn samt Ny Aaderup i Skt Mortens
Landdistrikt (i alt 265 Huse med 1702 Indb.).
Af offentl. o. a. Bygninger samt Institutioner
skal nævnes: Skt Peder’s Kirke, en meget
anselig gotisk Murstensbygning fra Slutn. af 13.
Aarh., restaureret 1883—85 af Herholdt, med
Kalkmaleri af Valdemar Atterdag og Dronning
Helvig, fortrinligt Billedskærerarbejde fra
Renaksancetiden og en Altertavle
(Bjergprædikenen) af Olrik; den mindre Skt Morten’s Kirke,
ligeledes en gotisk Bygning fra Slutn. af 14.
Aarh., restaureret 1857—59 af Walther, med en
udmærket udskaaret Altertavle fra 17. Aarh.,
udført af Abel Schrøder den Yngre;
Missionshuset »Nain« (opført 1866); Raad-, Ting- og
Arresthuset, fælles for Amt og By, opført
1855—56 (Arkt. Bindesbøll), indeholder nu
Retslokaler, Dommerkontor, Byraads- og
Amtsraadssal m. m.; Politistationen, opført 1919;
Kommunekontoret (lejede Lokaler); det kommunale
Skolevæsen, omfattende: Grundskole,
Hovedskole og Mellemskole (med Realklasse) i 3
Skolebygninger: paa Skt Peder’s Kirkeplads,
opført 1882 (Arkt. H. Hagemann), Realskolen,
opført 1900 (Arkt. K. Varming) og den ny Skole,
opført 1912 (Arkt. B. Hagen), begge i
Jernbanegade; Teknisk Skole, opført 1884 (Arkt. V.
Ahlmann), har c. 200 Elever; Handelsskolen,
oprettet 1882 (Lokaler i Kommuneskolen), c. 140
Elever; Folkebiblioteket, overtaget 1921 af
Kommunen som Centralbibliotek for Sydsjælland (c.
4000 Bd); Museet (oprettet 1918) i det gamle
Raadhus; Amtssygehuset, opført 1816 og flere
Gange udvidet, sidst 1913, har 110 Senge; Byens
Sygehus (24 Senge) er indrettet paa den 1883
opførte Forsørgelsesanstalt (Fattiggaard);
Garnisonsygehuset med Epidemihusi, i alt 64
Senge er opført 1903 (Arkt. K. Varming); Præstø
Amts Tvangs- og Arbejdsanstalt med Plads til
35 Lemmer; det kommunale Alderdomshjem,
opført 1915—16 med Plads for 5 Ægtepar og 33
Enkeltpersoner (Arkt. Tidemand-Dal). Af milde
Stiftelser: den Ostenfeldt’ske Stiftelse, oprettet
i Beg. af 19. Aarh. af Malermester Chr.
Ostenfeldt. Bygningen er opført 1841 med 11
Friboliger for ældre trængende Enker, som desuden
modtager Pengeunderstøttelse af Stiftelsen, der
foruden Bygning, og Grund ejer 86000 Kr;
Kronprinsesse Louise’s Asyl, oprettet 1836 for 100
Børn; Stiftelsen for værdige Ægtefolk og Mænd,
oprettet 1852 med 8 Friboliger, ejer desuden
68000 Kr og giver Beboerne Penge- og andre
Ydelser; Beværterforeningens Stiftelse, oprettet
1864, 8 Lejligheder med delvis Fribolig;
Vaabenbrødrenes Stiftelse, oprettet 1870, 17
Lejligheder, de fleste Fribolig; Sander’s Friboliger,
oprettet 1878, ny Bygning 1899 med 8 Friboliger;
Haandværkssvendenes Sygeforenings Stiftelse,
oprettet 1894, 5 Lejligheder; Justitsraad Witte’s
og Hustrus Stiftelse, oprettet 1907, 6 Friboliger
for Kvinder, som tillige faar hver 300 Kr
aarligt. Af militære Etablissementer:
Statskasernen, opført 1855; en Eskadronskaserne (1911);
en Administrationsbygning m. m. (1913—14);
desuden er der flere private Kaserner.
Af andre statslige ell. kommunale Bygninger
og Anlæg: Banegaarden, opført 1869—70
(Station for samtlige Baner); Posthus og
Telegrafstationen, opført 1920 (Arkt. Martin Borch);
Toldkammerbygningen, opført 1891 (Arkt.
Herholdt); Amtmandsgaarden (1888, Arkt. Wilsbech);
Gasværket, anlagt 1862, senere flere Gange
udvidet; Elektricitetsværket, anlagt 1909—10, fl.
 |
| Næstved Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
