Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nødsignal - Nødskud - nødvendig - Nødværge - nøgen - Nøgenfrøede - Nøgenhalse - nøgentandede - Nöggerath, Johann Jacob - Nøgle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stjerner af hvilken som helst Farve ell. Art. 4) som
4) om Dagen. — Den, der iagttager — ell. kan
iagttage disse Signaler, er under Strafansvar
forpligtet til om muligt at yde den signalerende
Hjælp.
C. B-h.
Nødskud, se Nødsignal.
nødvendig. I Matematikken anvendes som
tekniske Betegnelser Udtrykkene nødvendige og
tilstrækkelige Betingelser. Em n. Betingelse for
et ell. andet er en saadan, uden hvilken dette
ikke kan finde Sted; men denne Betingelse
behøver ikke at være en tilstrækkelig Betingelse,
idet der kan være andre Betingelser, der tillige
maa være tilfredsstillet. F. Eks.: Det ses at være
en nødvendig Betingelse for, at et Tal skal være
deleligt med 6, at dette Tal er et lige Tal; men
da ikke alle lige Tal er delelige med 6, ses det,
at Betingelsen ikke er tilstrækkelig. Det er en
nødvendig og tilstrækkelig Betingelse, at Tallet
er deleligt med 2 og med 3.
Til daglig bruges Ordet n. — ofte i
Forbindelse med Oplevelse af noget, der udøver Magt
ell. Tvang — om Sagforhold, der anses for ikke
at kunne være ell. ikke at kunne tænkes
anderledes, hvis et ell. andet skal opnaas ell.
undgaas; dersom det drejer sig om et Menneskes
Adfærd, og det, der skal opnaas ell. undgaas,
hører Vedk.’s egen Personlighed til, kan der
tales om indre Nødvendighed.
Saadanne Sagforhold betegnes som n., der
logisk ell. aarsagsmæssigt følger af noget andet,
der anses for at staa fast (Tanke- og
Naturnødvendighed).
Der kam undertiden spores en uberettiget
Tilbøjelighed til uden at være klar over, at det
drejer sig om en Abstraktion, at regne med
selve »Nødvendigheden« som en selvstændig
Betingelse over ell. ved Siden af alle de enkelte
Betingelser, der er nødvendige for et eller
andet.
Edg. R.
Nødværge betegner den Afværgelse af
retstridige Angreb, der bestaar i Indgreb i
Angriberens Retsgoder. Handlinger, begaaede i N.,
er retmæssige og medfører hverken Straf ell.
Pligt til Erstatning. Saavel om Betingelserne
som om Grænserne for N. hersker megen Tvivl.
Medens nogle Love (saaledes den tyske,
hollandske og flere Schweiz-Kantoners)
hjemler saa godt som ubegrænset N., idet ethvert
til Angrebets Afværgelse fornødent Middel kan
anvendes, indskrænker andre Love N. dels ved
kun at fremhæve visse Retsgoder, der giver Ret
til N. (fransk Lov: Drab og Legemsangreb, sv.
Lov: Vold, Trusler, Indbrud under visse
Omstændigheder, dansk Lov: Person, Ære ell.
Gods), dels ved inden for det tilladte N. at
opstille positive Begrænsninger (saaledes dansk
Lov: kun til Forsvar for Liv, Helbred og
Velfærd tillades Midler, som udsætter Angriberens
Liv for øjensynlig Fare). Saavel det
ubegrænsede som det begrænsede N., af hvilke det
første i Alm. støttes af Opinionen og er
karakteristisk for nyere Love, kan vanskelig undgaa i
det enkelte Tilfælde at føre til Resultater, der
strider mod den sunde Retsfølelse. I Praksis
raades der til en vis Grad Bod herpaa, idet
Domstolene selv med Lovhjemmel for
ubegrænset N. ofte fordrer en vis Forholdsmæssighed
mellem det angrebne Retsgode og den ved
Forsvaret tilføjede Skade, og omvendt over for
Love med begrænset N. er tilbøjelige til ved
Analogier og paa anden Maade at bryde
Rammerne. Men naar saaledes enhver bestemt
formuleret Begrænsning fører til uheldige
Resultater, medens dog Begrænsninger ikke ganske
kan undværes, bliver der næppe anden Vej at
gaa end som det ny danske Straffelovsudkast
af 1923 at lægge Sagen i Domstolenes Haand
og paalægge disse ved Bedømmelsen af N. at
tage i Betragtning Angrebets Farlighed,
Angriberens Skyld og det angrebne Retsgodes
Beskaffenhed og herefter afgøre, om det maa
agtes utilbørligt at tilføje et saa stort Onde, som
ved Handlingen sket. — Naar Handlingen
overskrider det tilladte N.’s Grænser (Eksces i
N.), hjemler dansk Straffelov, at Domstolene
skal undersøge, om Gerningen p. Gr. a. den
ved Skræk og Bestyrtelse fremkaldte Mangel
paa Besindelse kan tilregnes Gerningsmanden.
Kan Overskridelsen tilregnes ham, bliver Lovens
alm. Straf dog ikke ubetinget at anvende,
hvorimod en mindre, efter Overskridelsens Grad
lempet Straf kan idømmes. — Efter Udkastet
af 1923 kan Straffrihed indtræde, selv om
Overskridelsen er den Handlende tilregnelig, naar
den dog maa anses for rimelig begrundet i den
ved Angrebet fremkaldte Ophidselsestilstand.
A. Gl.
nøgen (bot.) kaldes 1) en Blomst, der intet
Bloster har (se Blomst, S. 459, Fig. 2, 3 og
4), 2) en Knop uden Knopdække, 3) et Æg, der
ej er indesluttet af Frugtblade (se
Nøgenfrøede), og 4) en Celle uden Cellevæg (se
Celle, S. 682, Fig. 7—9).
A. M.
Nøgenfrøede (Gymnospérmæ,
Archispérmæ), Afdeling i Endlicher’s System, der
omfatter de Blomsterplanter, hos hvilke Æggene
(senere Frøene) sidder nøgent paa aabne
Frugtblade ell. paa Spidsen af en Stængel. Der
dannes altsaa ingen Støvvej som, hos Dækfrøede
(s. d.). Støvkornene, der føres om ved Vindens
Hjælp, opfanges af Slimdraaber paa
Ægmunden; de indeholder en reduceret (hanlig)
Forkim, I Æggets Kimsæk (Makrosporen) findes en
Frøhvide (hunlig Forkim), der er dannet før
Befrugtningen, og som i Spidsen bærer et Antal
reducerede Arkegonier. N. danner saaledes et
Forbindelsesled mellem Karkryptogamerne og
Dækfrøede (se i øvrigt
Generationsskifte). I Engler’s System er N. en
Underafdeling af Sifonogamer (s. d.). N. omfatter 4
Klasser: Koglepalmer (s. d.), Gingkoinæ (s. d.),
Naaletræer (s. d.) og Gnetinæ (s. d.), der alle
enten er Træer ell Buske.
A. M.
Nøgenhalse, se Høns, S. 137.
nøgentandede, se Fastkæber.
Nöggerath [’nögəra.t], Johann Jacob,
tysk Mineralog og Geolog (1788—1877), var fra
1822 Prof. i Mineralogi og Bjergværksvidenskab
ved Univ. i Bonn og har skrevet et stort Antal
videnskabelige Bøger og Afhandlinger,
hvoriblandt »Das Gebirge in Rheinland-Westphalen«
(7 Bd, 1822—26), »Der Bau der Erdrinde«
(1838, sammen med Burkart).
(N. V. U.). O. B. B.
Nøgle, se Laas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
