Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nøgle (bot.) - Nøgle (se Nodenøgle) - Nøgleben - Nøgleembede - Nøgleharpe - Nøglemagt - Nøgleroman - Nøgletang - Nøgne Jomfruer - Nøgne Snegle - Nøkke - Nøkkerose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nøgle (bot.) er en Kvast, hvis Blomster
sidder meget sammentrængt, og som derfor har
Lighed med et Hoved. Eks.: Bede o. a. af
Salturternes Familie.
A. M.
Nøgle, se Nodenøgle.
Nøgleben (clavicula), ogsaa kaldet
Kraveben, er en Knogle, der forbinder Skulder- og
Armskelettet med Kroppens Skelet, idet det
med den ene Ende er i Ledforbindelse med
Brystbenet, med den anden i Ledforbindelse
med Skulderbladet. Dets Omrids kam ses og
føles umiddelbart under Huden paa
Overgangen mellem Halsen og Brystkassen. Se i øvrigt
Skulder.
S. B.
Nøgleembede, se Nøglemagt.
Nøgleharpe, et gl. nordisk
Strygeinstrument, der endnu træffes hist og her i Sverige
i Hænderne paa en Bonde spillemand. Tonerne
gribes ligesom paa Bondeliren (se Lire) ved
Hjælp af en Tangentmekanisme, og Buen
berører, foruden den Streng, hvorpaa Melodien
spilles, ogsaa en dybere stemt Streng, som
danner en konstant Bas. Under de to Strenge
ligger flere andre, som ikke berøres af Buen, men
kun bidrager til at forstærke Klangen.
Instrumentet bares i et Baand foran paa Brystet.
S. L.
Nøglemagt, et kirkeligt-teologisk Udtryk,
som er dannet ud fra Herrens Ord til Peter,
Matth. 16, 19. Forstaaelsen af dette Udtryk er
meget forsk. i Kirkens forsk. Perioder og hos
de forsk. Kirkeafdelinger. I vore Dage kommer
Forskellen i Opfattelsen navnlig frem mellem
Katolikker og Protestanter. For Katolikkerne
er N.’s ell. Nøgleembedets Indehaver
Gejstligheden, specielt Paven, og N. selv
defineres nærmere som en Magt over for Kirkens
læge Lemmer til paa Guds Vegne at tilgive
Synder ell. til at nægte Tilgivelse.
Protestanterne hævder, at hele Menigheden sidder
inde med N., og denne opfattes som en Magt
over for de udenforstaaende til gennem Ordets
Forkyndelse dels at meddele de angrende og
troende Syndsforladelse, dels at prædike Guds
Betfærdsdom over for de ubodfærdige og
vantro.
A. Th. J.
Nøgleroman kalder man en Roman, der
menes at være fuld af Hentydninger til eller
Karakterbilleder af bestemte Personligheder,
hvilket saa, naar Romanen vækker Opsigt (som
forsk. af Disraeli’s), giver Anledning til, at
ingeniøse og sladderlystne Personer leverer en
Nøgle, ɔ: en Angivelse af de Personer, til hvilke
der formentlig er hentydet. Den virkelig
kunstneriske Fantasi lader sig vel rigelig inspirere
af oplevet Virkelighed, men arbejder ikke med
en saadan nøgtern Portræteren af bestemte
Modeller; den forbinder Karaktertræk, der er
hentede fra forsk. Sider, til en ny Skikkelse,
omformer og omdigter; Nøglen er i Alm. lavet
og misvisende, og Forfatteren af Romanen har
Ret til at tilbagevise ell. ignorere Sladderen.
Cl. W.
Nøgletang, Instrument til Udtrækning af
Kindtænder (Molarer), opfundet af den danske
Tandlæge, Prof. Lindhardt. En Kombination af
Tandtang og Tandnøgle, idet den ene Kæbe er
betydelig længere end den anden og bestaar i
et Hængselled endende i en Flade, som under
Udtrækningen hviler imod Gummen og
danner Vippepunktet, medens den anden Kæbe som
ved en sædvanlig Tandtang hviler imod
Tandens Gane- (i Undermunden Tunge-)flade ell.
Kindflade. Benyttes næppe meget.
E. H-p.
Nøgne Jomfruer, se Colchicum.
Nøgne Snegle, Fællesbetegnelse for alle de
Snegle, der ikke er forsynede med en Skal. Da
saadanne skalløse Former findes blandt næsten
alle Snegleklassens Underafdelinger, bliver det
højst forsk. Former, der indgaar under denne
Betegnelse, som saaledes ikke har nogen Værdi
i klassifikatorisk Henseende.
C. M. S.
Nøkke (norsk nøk, nykk, sv. näck, isl.
nykur), i nordisk Folketro overnaturligt
Væsen i Elv ell. Sø; tænkes stadig som et listigt
og ondskabsfuldt Væsen, der vil drukne
Mennesker i Vandet; viser sig snart i menneskelig
Skikkelse, snart som Hest ell. paa enkelte
Egne som Ko. Er i dansk Folketro kløvet ud
i to: Aamanden og Damhesten. Derimod har f.
Eks. Skaansk fuld Bevidsthed om, at
»Bäckahesten« ogsaa kan komme i Skikkelse af
Fæstemand ell. Ægtefælle for at lokke Kvinder. Hans
forføriske Væsen træder stærkt frem i
Folkeviser, der har Tilknytning til sydslavisk og tysk
Folkepoesi. N. er mest knyttet til det stille
Vand, Søen og Aabredningen, hvor denne
gemmer skjulte Farer. Dog sættes han i Sverige i
Forbindelse med Elvens Spil; Mennesker lærer
»Näckens polska« og lgn. Melodier; jfr Aa,
Aamand, Damhest, Elv, Fossegrim,
(Litt.: Feilberg, »Jysk Ordbog«, II, S. 725,
Tillæg S. 314 [N.]; C. W. v. Sydow,
»Bäckahästen« i »Vetenskaps-Societeten i Lund,
Årsbok« [1922];, S. 85—99).
(A. O.). H. El.
Nøkkerose (Nýmphæa J. E. Smith), Slægt af
Aakandefamilien med langstilkede, svømmende
og kredsrunde ell. ved Grunden hjertedannede
Blade og langstilkede Blomster i ell. lidt over
Vandskorpen. Blomsterne er mere ell. mindre
oversædige; de har 4 Bægerblade og talrige
Kronblade og Støvdragere, der sidder op ad
Frugtknuden. Selvbestøvning. Frugten er et
Bær, der ved Modningen trækkes ned i
Vandet ved den skrueformede Stilk, hvorefter den
øverste Del falder af, saa at Frøene træder ud;
disse, der er omgivne af en luftfyldt Frøkappe,
stiger ved dens Hjælp op til Vandoverfladen,
hvor de føres omkr. for senere, naar Luften er
 |
| Nymphæa Marliacea. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
