Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Obermüllner, Adolf - Obernai - Oberon - Oberpfalz - Oberschöneweide - Oberst - Oberstein - Oberstløjtnant - Ober Ursel - Obesitet - Obi - Obidos - obiit - Obione - obiter - Obi - Objekt - Objekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Obermüllner [’o.bərmølnər], Adolf,
østerrigsk Maler (1833—98):, uddannet paa Wiens
Akademi og i München, fra 1860 fornemmelig
virkende i Wien, har vundet Ry ved sine
storladne Alpelandskaber. Det første i Rækken af
disse er »Obersee«, andre fra Schweiz’, Tyrols
og Salzburgs Alper; særlig vellykket er O. i
sine Gletschermotiver. I Wiens Mus. »Rauriser
Goldberg-Gletscher«. Hans 12 Nordpolarbilleder,
rigtignok efter Payer’s Skitser, har vundet vid
Udbredelse gennem Reproduktion. O. udgav
ogsaa Rejseskildringer.
A. Hk.
Obernai [åbær’næ] (Ober Ehnheim),
By i Frankrig, Dept Bas-Rhin (Alsace-Lorraine)
ved Ehn, SV. f. Strasbourg, 3915 Indb.
Betydelig Industri, særlig i Bomuld. N. nævnes
allerede 1196, ophøjedes af Frederik II til fri
Rigsstad og blev 1672 erobret af Franskmændene.
1871—1919 tysk.
(Joh. F.). E. St.
Oberon [’o’bərån] (af gl. fransk Auberon,
Alberon), Alfernes Konge, gift med Titania,
forekommer bl. a. i et fr. Digt fra 12. Aarh.
(Huon de Bordeaux); Stoffet er derefter
benyttet i mange Digtninger (saaledes af
Shakespeare i »En Skærsommernatsdrøm« og af
Wieland i hans romantiske Heltedigt »O.«, hvorfra
Teksten til Weber’s Opera er tagen).
Oberpfalz [’o.bər’pfalts], Regeringsdistrikt i
Fristaten Bayern, grænser foruden til Böhmen
til Regeringsdistrikterne Ober- og
Mittelfranken, Ober- og Niederbayern, har et Areal af
9657 km2 med (1919) 611723 Indb. Særlig om
Nab og Donau dyrkes Hvede og Byg samt
tillige Humle. Af Mineraler forekommer
Jernmalm. O. deles i 3 Byer (Amberg, Neumarkt,
Regensburg) og 19 Distrikter. Hovedstaden er
Regensburg.
(Joh. F.). O. K.
Oberschöneweide [o.bər’∫ø.nəwa^idə],
sydøstlig Fabriksforstad til Berlin, paa den
nordlige Bred af Spree, (1919) 25612 Indb. O., der
1898 kun havde 800 Indb., har navnlig Kabel-,
Akkumulator- og Automobilfabrikker.
O. K.
Oberst var ved Soldtroppernes Fremkomst
i Slutn. af Middelalderen Betegnelsen for den
Højestbefalende for den af vedk. selv hvervede
Krigsstyrke, over hvilken, han førte en næsten
uindskrænket Myndighed. Den Højestbefalende
over Hæren kaldtes »Feltoberst« og senere
»Generalfeltoberst«. Da Staterne begyndte selv
at skabe deres Hære, gik O. over til at betegne
en Officersgrad. Dette har holdt sig i alle Hære
gennem Tiderne. O. er nu i Danmark den
højeste Grad af de saakaldte Stabsofficerer; han
kommanderer i Alm. et Regiment eller
beklæder en dertil svarende Stilling. Til O.
udnævnes Oberstløjtnanter, og ved Avancement
forfremmes O. til Generalmajor.
(B. P. B.). E. C.
Ogsaa i Norge har Regimentscheferne O.’s
Grad.
M. H.
Oberstein [’o.bər∫ta^in], By i den oldenburgske
Prov. Birkenfeld ved Nahe og Jernbanelinien
Bingerbrück—Neunkirchen, (1910) 10791 Indb.
Agat- og Ædelstenssliberi, Fabrikation af
Tombaks- og Nysølvgenstande. Agaterne fandtes
tidligere i Omegnen, men indføres nu tillige med
Ædelstenene, særlig fra Böhmen og Brasilien.
(Joh. F.). O. K.
Oberstløjtnant fremkom i Beg. af 17. Aarh.,
som Betegnelse for den, der var Oberstens
Hjælper og eventuelt skulde træde i Stedet for
ham. Efterhaanden gik O. over til at blive en
alm. Officersgrad,, hørende til Stabsofficererne
og rangerende umiddelbart efter Oberst.
Saaledes er Forholdet endnu i næsten alle Hære.
I Danmark indførtes O. atter ved
Hærlovsændringen 1880, og han kommanderer her i Alm.
en Bataillon eller har en dermed
ligestillet Virksomhed, Til O. udnævnes i Danmark
Kaptajner (Ritmestre), i næsten alle andre
Hære er det Majorer; ved Avancement
forfremmes O. til Oberst.
(B. P. B.). E. C.
Efter Regimentsinstitutionens Indførelse 1911
i Norge fik Regimentets Næstkommanderende,
som samtidig er Chef for
Landeværnsbataillonen, O.’s Grad.
M. H.
Ober Ursel [’o.bər-’orsəl], By i Preussen,
Provins Hessen-Nassau, ligger 12 km NV. f.
Frankfurt ved Ursel 190 m o. H. (1910) 7083
Indb., flest Katolikker. O. U. har en Del
Fabriksvirksomhed: Motorer, Kemikalier m. m.
O. K.
Obesitet (lat. obesitas), d. s. s. Fedme.
Obi, Øgruppe i det indiske Archipel, hørende
til Residentskabet Ternate, 1900 km2, bestaar af
Ombira og 10 Smaaøer, alle rige, skovklædte,
men uden faste Indb.
M. V.
Obidos [å’wiðu∫], 1) By i Portugal, Prov.
Estremadura, ligger 7 km fra Havet og har
mauriske Bygningsrester samt Frugtavl. (1911)
4500 Indb. 2) By i Brasilien, Stat Para, ligger
ved Amazon-Floden og har et Fort, stor
Lervarefabrik samt (1920) c. 5000 Indb.
C. A.
obiit (lat.), »er død«, Indskrift paa Gravmæler.
Obione, se Kilebæger.
obiter (lat.), undervejs, i Forbigaaende.
Obi [’äbj], se Ob.
Objekt (lat.), Genstand, Ting. Emne. Ordet
kan filosofisk have ret forskelligartede og
indbyrdes uforenelige Betydninger. O. i videste
Betydning betegner de Emner, som Subjektet
(Jeget, Bevidstheden) paa en ell. anden Maade
kan have at gøre med; med denne Sprogbrug
kan saavel Begreber o. l. (Retfærdighed,
Tallet 7) som Omverdenens Ting og som Følelser
og Forestillinger o. l. være O., ligesom ogsaa
indbildte Emner (en Drage). Med en noget
anden Sprogbrug er Følelser og Tanker som
Regel ikke O., idet kun de Emner, som Følelserne
og Tankerne er rettede mod ell. handler om,
betegnes som O. I denne Sammenhæng kan man
undertiden lægge Vægt paa det subjektive
Moment, idet man ved O. forstaar Emnet
saaledes, som det fremtræder for Følelsen eller
Tanken (som Fænomen) i Modsætning til
Emnet, som det er i sig selv. Undertiden forstaar
man ved O. specielt en Ting, der er virkelig i
Bet. af at høre den ydre Omverden til, og
specielt kan O. i en vis Sammenhæng hermed
betegne Emnet, som det er i sig selv, i
Modsætning til Emnet, som det fremtræder, for
Opfattelsen (Fænomen).
Edg. R.
Objekt [ell. ’åb-], Genstand ell.
Genstandsled, i Grammatikken Benævnelse paa et Ord ell.
Led, der er afhængigt paa en bestemt Maade
af et Verbum ell. et andet Ord. I Sætningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
