Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Objekt - objektiv - Objektiv - Objektivering - Objektivitet - objektiv Undersøgelse - obkonisk - Oblat - Oblati
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Peter elsker Marie« er Peter Subjekt og Marie
O.; i »Marie elsker Peter« omvendt. Her
betegnes Forskellen ved Ordstillingen, men i de
ældre Sprog af vor Sprogæt (og endnu f. Eks. i
slaviske Sprog og Tysk) betegnes O. i mange
Ord ved en særlig Kasusform, i Reglen
Akkusativ. Det logiske Forhold mellem Verbum og O.
kan være af mangfoldig Art, smlgn. f. Eks.
plukke Blomsten, se Blomsten, vise Mod, løbe
Fare, betale sin Regning, betale sin Skrædder,
betale Hundrede Kroner. En særlig Art er
Resultat-O., som i bygge Huse, skrive Brev, grave
Hul (forskelligt fra: grave sin Have), tænde Ild
(men: tænde Lampen), slide Hul paa Bukserne
(men: slide Bukserne). En anden Art er
Redskabs-O., som i kaste Sten; her brugtes paa
Oldnordisk Dativ, der repræsenterer en ældre
Instrumentalis (Redskabsform). Ved Siden af
det direkte O. kan man have et indirekte O.,
som i: »Peter gav Hesten Havre«; i de Sprog,
der har adskilte Kasusformer, staar det
indirekte O. i Dativ. I Sætninger som »han gjorde
hende ulykkelig«, »han saa Hesten falde«, er
det rigtigst at opfatte hele Forbindelsen hende
ulykkelig og Hesten falde som O., i første
Sætning et Resultats-O. — Ogsaa et Adjektiv kan
have et O., som i: »Billedet er 100 Kroner
værdt«. Forskellen mellem Præpositionen paa i
»tag Hatten paa Hovedet« og Adverbiet paa i
»tag Hatten paa« er, at Ordet i første, men ikke
i sidste Tilfælde er forbundet med et O. — Se
Otto Jespersen, The Philosophy of
Grammar, London 1924, Kap. XII.
O. Jsp.
objektiv. I Dagligtale benyttes Ordet o.
i Betydningen saglig (sjældent som Betegnelse
for, at et Emne ell. en Bestemmelse ved et
Emne hører Omverdenen til). At tage o. paa
en Sag vil sige at holde sig til selve Sagen, at
lade selve Sagen tale, og ikke at lade Sagen
uvedkommende Ting faa Indflydelse paa
Vurdering og Adfærd. Denne Objektivitets
ell. Sagligheds Afhængighed af Følelsestilstande
er meget sammensat: Bl. a. kan undertiden et
køligt Sind anses som en Betingelse for
Objektivitet, undertiden er en særlig Varme afgørende,
der har Objektivitet til Maal, og undertiden er
det kun den dybeste Kærlighed til Sagen, der
medfører en saadan saglig Indtrængen, at
Objektivitet opnaas.
Man kan adskille mellem Bestemmelser, der
blot tillægges et Emne, og Bestemmelser,
der med Rette tilkommer et Emne. En
Primadonnas Bestemmelse af sin Rivalindes
høje Toner som falske er som oftest kun noget,
hun tillægger disse Toner, en fysisk
Bestemmelse af et bestemt Blystykkes Vægt er noget,
der med Rette tilkommer selve Blystykket. En
Bestemmelse af første Art kan kaldes subjektiv
(idet der lægges Vægt paa dens Afhængighed
af et Subjekt, nemlig Primadonnaen), en
Bestemmelse af anden Art, der i og for sig ikke
behøver at vedrøre et fysisk Emne, kan kaldes
o. (idet der lægges Vægt paa, at den er
afhængig at selve Objektets Beskaffenhed). Som
Regel vil det for en Bestemmelse gælde, at den er
afhængig af mange forsk. Forhold, saaledes at
den paa indviklet Maade er afhængig saavel af
Subjektet som af Objektet. Ved at man
fremhæver eller ser bort fra en
Afhængighed af Subjektet (Objektet) kan Bestemmelsen
med en vis Ret betragtes som subjektiv (o.)
ell. o. (subjektiv). Alt efter den særlige
Karakter af den Afhængighed, der lægges Vægt paa
ell. ses bort fra, er Ordets Bet. særdeles forsk.,
hvilket kan medføre, at dets Anvendelse i
Filosofien ofte er forvirrende. Undertiden er
bl. a. den Afhængighed, der lægges Vægt paa,
en saadan, at et brugeligt Kendetegn paa, at en
Bestemmelse er objektiv i den benyttede
Betydning af Ordet, bliver, at alle Mennesker er enige
(consensus omnium), undertiden er
Afhængigheden en saadan, at det bliver et brugeligt
Kendetegn paa, at Bestemmelsen er o., at
Bestemmelsen hævdes af de særligt sagkyndige.
Edg. R.
Objektiv, se fotografiske
Objektiver, Kikkert og Mikroskop.
Objektivering. Ved O. forstaar man det
særdeles hyppige Sagforhold, at en
Bestemmelse tillægges et Emne som tilkommende dette
uafhængig af den (ell. en) iagttagende ell.
oplevende Bevidsthed, idet man ser bort fra ell.
ikke klargør sig en saadan Afhængighed af
Subjektet, som en kritisk Betragtning bringer
for Dagen. Medens f. Eks. Videnskaben
betragter Sansekvaliteterne som afhængige af det
iagttagende Subjekt, er man i Dagliglivet
tilbøjelig til at objektivere dem, idet man
betragter dem som tilkommende Tingene i og for sig.
Ogsaa mange andre Bestemmelser end
Sansekvaliteterne kan objektiveres. F. Eks. er man
tilbøjelig til at betragte det, at en Hat tilhører
een selv, som en Egenskab ved Hatten. Dette
Eksempel viser, at O. kan fremtræde som en
Overførelse af en Relation (Ejendomsforholdet)
mellem to Emner (Ejeren og Hatten) paa et
af Emnerne (Hatten) som en Egenskab ved
dette. Ogsaa for et Emnes Vedk., der
fremtræder som selvstændigt og ikke som en
Bestemmelse ved et andet Emne; kan der foreligge O.
Specielt forstaar man undertiden ved O., at et
Tankeemne, f. Eks. et Begreb, betragtes som
hørende Omverdenen til. De platoniske Ideer
anses alm. for objektiverede Begreber.
Edg. R.
Objektivitet se Objekt (filos.).
objektiv Undersøgelse kaldes i
Sygdomsbeskrivelser den af Lægen selv foretagne
Undersøgelse af Patienten (modsat dennes egen
Beskrivelse af Sygdommen).
P. H.
obkonisk (lat., gr.), af Form som en omvendt
paa Spidsen stillet Kegle.
Oblat (lat.: »frembaaret«), Betegnelse for det
lille Stykke Nadverbrød, som ved Kommunionen
rækkes den Enkelte. Navnet O. stammer fra den
Skik, at Nadverelementerne opr. bragtes med
af Menigheden for at frembæres for Herren,
og i Nadverritualerne er stadig den Tanke
bibeholdt, at Brød og Vin bringes Herren som
Offer for derefter at indvies af ham. Se i øvrigt
Hostie, Messe og Nadver.
A. Th. J.
Oblati (lat.: »frembaarne«), Børn, som er
bragte til et Kloster for der at opdrages til
Munke ell. Nonner. Navnet O. stammer fra, at
disse Børn fra kat. Side i særlig Grad
betragtedes som baarne frem for Herren.
A. Th. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
