Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oceanografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
videre udformet paa en Konference i Kria 1901,
og et konstituerende Møde for »de
internationale Havundersøgelser« afholdtes 1902 i
København, som var valgt til Sæde for
Centralledelsen. Knyttet til Undersøgelserne er et
Centrallaboratorium i Kria. De deltagende Stater var
til Verdenskrigen Rusland, Norge, Danmark,
Tyskland, Holland, Storbritannien, Finland og
Belgien. Virksomheden standsedes omtr. helt
1914, men genoptoges ved et Møde i London
1920. Tyskland og Rusland er traadt fra, mens
Frankrig er kommet til, hvorved
Undersøgelsesomraadet har kunnet udstrækkes til det
betydningsfulde Omraade foran Kanalen.
Undersøgelsernes Formaal er Fiskeriundersøgelser, men
Metoderne er de i O. anvendte, og netop de
internationale Havundersøgelser har bidraget
uhyre til Udviklingen af dem og har givet
meget vægtige Bidrag til den oceanografiske
Videnskabs Udvikling. U. S. A. og Kanada har
taget et Arbejde op efter de samme Planer, og
en lgn. fiskerimæssig og oceanografisk
Undersøgelse i Middelhavet og tilstødende Have er
paatænkt fra Frankrig, Italien, Spanien og
Portugal. Fra Scripp’s Institut ved Kaliforniens
Univ. er efter Krigen begyndt meget
betydningsfulde Undersøgelser i Stillehavet.
I Aarenes Løb er der oprettet mange
videnskabelige oceanografiske Institutioner. Fyrsten
af Monaco har grundlagt et stort oceanografisk
Institut i Monaco med et tilhørende Museum og
et oceanografisk Institut i Paris. Lgn. findes i
London og Berlin. En meget betydningsfuld
zoologisk Station er grundlagt 1874 af A. Dohrn
i Neapel. Norge har biol. Stationer i Bergen og
Drøbak og Danmark en flydende biol. Station,
oprettet 1889, hvis Leder er C. G. Johs.
Petersen.
Metoder. De videnskabelige Metoder er
navnlig i de sidste 25 Aar blevet udviklet til
megen Finhed. Til Lodninger bruges
Loddemaskiner, hvor Lodlinen løber ud over et Hjul,
der er bremset, saa det standser i det Øjeblik,
Loddet naar Bund; mest brugt er Leblanc’s og
Lucas’. Desuden bruges til Bestemmelse af
Dybde »Kelvin’s pneumatiske Patentlod« og »Rung’s
Universalbathometer«. Fra amer. Side er i de
senere Aar eksperimenteret med
Dybdebestemmelser ad akustisk Vej. Til direkte
Strømmaaling er konstrueret Apparater af O.
Petterson, Ekman, Nansen og I. P. Jacobsen.
Strømflasker bruges baade til Bestemmelse af
Overflade- og af Bundstrømme. Til Hentning af
Vand fra større Dybder er konstrueret et Utal
af forsk. Former, Buchanan’s,
Pettersson-Nansen’s, Ekman’s og Knudsen’s er mest brugte.
Temperaturbestemmelse gøres dels med
Vendetermometre, dels med Termometre indsat i
isolerende Vandhentere. Til Bestemmelse af
Saltholdighed bruges hovedsagelig Titreranalyse
med Bestemmelse af Klormængden, hvorpaa de
tilsvarende Værdier for den totale Saltmængde
og for Vægtfylden kan findes i hydrografiske
Tabeller udarbejdet under Martin Knudsen’s
Ledelse, men desuden Aræometre o. a. Metoder.
Ogsaa til Bestemmelse af Luftindhold og
Brintionkoncentration er der udviklet gode Metoder.
Til Bestemmelse af Lysets Nedtrængen i Havet
bruges Nedsænkning af hvide Skiver af bestemt
Størrelse, idet man maaler den Dybde, hvori
de forsvinder for Øjet. Virkelige Fotometre er
konstrueret af Nansen og M. Knudsen. Til
Beregning af Vandudveksling mellem to Omraader
bruges de saakaldte »Knudsenske Relationer«,
og til Beregning af Havstrømmene en af
Bjerknes (Norge) udarbejdet og senere af
Helland-Hansen og Sandstrøm udviklet saakaldt
»dynamisk Snitmetode«. Observationsmaterialet er
dog endnu for ringe for Metodens fulde
Anvendelse. Til Fiskeri bruges, foruden de
sædvanlige Fiskeriredskaber, en Mængde
Konstruktioner for Planktonnet til Fangst af de i
Havet drivende Dyr og Planter, Plankton. For
Undersøgelse af den vertikale Fordeling er
konstrueret Lukkenet, der kan lukkes med
Faldlod. Til Fangst af større pelagiske Dyr har
C. G. Johs. Petersen konstrueret en
Yngeltrawl; for at faa de mindste (men p. Gr. a.
Mængden overordentlig vigtige) Planktonformer,
Nannoplankton, maa Havvandet
centrifugeres. Bundfaunaen hentes op med Trawl
og Svaber samt med C. G. Johs. Petersen’s
Bundhenter, der tager et bestemt Bundareal op
og saaledes i Modsætning til de andre tillader
en virkelig kvantitativ Bestemmelse af Faunaen.
Resultater. Bl. de betydeligste
Resultater, den unge oceanografiske Videnskab kan
opvise, er et nogenlunde fyldigt Kendskab til de
vigtigste Nyttefisks geogr. Udbredelse, til deres
Vandringer og til de Forhold, de kræver af
deres Legepladser. For dette er Kendskabet til
de fys.-kem. Forhold i Havet nødvendigt. Bl.
de Ting, der har vist sig at spille en stor Rolle,
er Hvirveldannelsen under Strømbevægelsen,
interne Bølger og navnlig Periodiciteten i
Strømningerne i Aarets Løb og Variationerne
fra Aar til Aar. Endnu kender man ikke
Aarsagen til disse Variationer og kan derfor
endnu ikke forudsige Aarets Fiskerimuligheder.
Ved Helland-Hansen’s og Fridtjof Nansen’s
Undersøgelser er en Sammenhæng mellem
Intensitet af Solstraaling og Strøm paavist for den
nordatlantiske Strøms Vedkommende og for de
af denne Strøm afhængige store Torskefiskerier
ved Lofoten. De forsk. »Aldersklassers«
Mængdeforhold indenfor de legende Torskestimer
varierer, som J. Hjort har vist, fra Aar til Aar,
og da Fiskens Værdi (dens Olieindhold o. s. v.)
varierer med Alderen, bliver Fiskeriets Udbytte
derved varierende. Allerede har O. fundet nye
Fangstfelter for Fisk, nye økonomisk vigtige
Dyrearter, der har kunnet fastsættes rationelle
Fredningsbestemmelser for at forhindre en
Overfiskning, og der er foretaget
Omplantninger af Rødspætter til gode Vækstpladser. For
Fiskeriundersøgelserne har Planktonforskningen
været en nødvendig Forudsætning. Foruden
Anton Dohrn maa her nævnes Ernst Haeckel,
Lohmann (Kiel), Cleve (Sverige), Gran (Norge),
Ostenfeld (Danmark) og Allen (England).
Endelig maa nævnes Studierne over
Tidevandsfænomenerne, der har været meget
vanskelige, men hvor man nu, maaske navnlig ved
Howard Darwin’s Undersøgelser, nærmer sig
til at kunne give deres Teori. Otto Pettersson
har undersøgt meget lange Perioder i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
