Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oceanografi - Ochetus - Ochil-Hills - Ochino, Bernardino - Ochlokrati - Ochoa, Eugenio de - Ochos - Ochotsk - Ochotskiske Hav - Ochrida - Ochronosis - Ochropsora
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidevandsfrembringende Kræfter. Hvis de holder
Stik, forklarer de mange hidtil Uforstaaelige
hist. Fakta. (Litt.: Krümmel, »Handbuch
der Oceanographie« [1907]; Murray og Hjort,
»Atlanterhavet« [1912, populær]; Schott,
»Geographie des Atlantischen Ozeans« [1912,
populær]; I. P. Jacobsen, »Bidrag til de danske
Farvandes Hydrografi« [1913]; Jenkins,
Oceanography [1921]; Bøving Petersen,
»Havet« [1922, populær]. »Beretninger fra den
danske biologiske Station«. Conseil International
pour l’Exploration de la Mer. Rapports et
Proces Verbaux, Bulletins, Publications de
Circonstance. »Meddelelser fra Kommissionen for
Havundersøgelser«. Skrifter udgivne af
Kommissionen for Havundersøgelser [populær].
Publikationer fra Kaliforniens Universitet. Annales de
l’institut Océanographiques, Paris).
A. J. C. Jensen.
Ochetus [-’ke.-] (Hoquetus), en fra den
flerstemmige Musiks Barndomsperiode i 12.—13.
Aarh. stammende ejendommelig Musikform, der
bestod deri, at Melodiens Gang i de enkelte
Stemmer blev afbrudt med smaa indskudte
Pauser.
A. H.
Ochil-Hills [’åki£-’hi£z, ’ouki£- ell. ’åki£-], et
lavt Bjergdrag i det sydøstl. Skotland, gaar fra
Stirling i nordøstlig Retning hen imod Perth
og naar i Bencleuch en Højde af 720 m. O.-H.,
der bestaar af Lava fra Devontiden, er
græsklædte, og der holdes mange Faar.
G. G.
Ochino [o’kino], Bernardino, f. i Siena
1487, d. 1565, var opr. ivrig Katolik. Han traadte
ind i Franciskanerordenen af den strenge
Observans og blev derefter Kapuciner. Han var en
stor Prædikant og forstod at gøre Indtryk
baade paa høje og lave. Pave Poul III gjorde ham
til sin Skriftefader, og 1538 blev han valgt til sin
Ordens General. Imidlertid var han en gærende
Natur, og Katolicismen blev ham lidt efter lidt
uudholdelig. Bl. a. nødte Inkvisitionens
Optræden ham til Flugt, og han drog 1542 til Genève.
Her kom han under evangelisk Paavirkning,
men Kalvinist blev han dog ikke. I hans
Tankegang som i hans ydre Liv var der stadig Uro.
1545 drog han til Basel og derfra til Augsburg,
som Kejseren vilde tvinge til at udlevere O.,
men Raadet lod O. undslippe, og han flygtede
til England. Her blev han Præst for Flygtninge
fra Italien, men da Maria den Blodige besteg
Tronen, maatte han paa ny flygte. Han kom
atter til Schweiz, og her sluttede han sig nøje
til Lelio Sozzini, som aabenbart har haft megen
Indflydelse paa ham. Han opholdt sig i flere
Aar i Zürich og skrev adskillige Skrifter, hvis
teol. Indhold er underlig uklart og tvetydigt.
Det lader dog til, at han inderst inde hældede
til Antitrinitarismen, men han var til sin
sidste Stund en grublende Aand. Zürich ansaa ham
imidlertid for Kætter, især da han havde
udtalt sig paa en anstødelig Maade om
Polygamiet, og 1563 blev han forvist. Han døde i
Mähren i stor Elendighed. (Litt.:
Büchsenschütz, Vie et écrits de B. O. [Strasbourg
1871]; Benrath, »B. O. von Siena«
[Braunschweig 1892]).
A. Th. J.
Ochlokrati [-klo-] (af gr. ὄχλος, Skare og
κρατέω, herske), Pøbelherredømme.
Ochoa [å’t∫åa], Eugenio de, sp.
Litteraturhistoriker (1815—72). Allerede 1837 begav
han sig af politiske Aarsager til Paris og levede
der flere Aar. Under dette Ophold udgav han
hos Baudry den meget udbredte Colección de
los mejores autores españoles (beg. 1838), hvori
en Række dram., lyriske, novellistiske o. fl.
Antologier, Tesoros, der just ikke udmærkede sig
ved overdreven Korrekthed, men har gjort
deres Nytte. Apuntes para una biblioteca de
escritores españoles contemporáneos er en ret
fortjenstfuld moderne sp. Antologi, og hans
Udgave af Santillana’s uudgivne Digte er heller
ikke uden Værd. O.’s Katalog over de sp.
Manuskripter i Nationalbiblioteket i Paris (1844) var
i sin Tid til Gavn ved Studiet af Spaniens
Litteratur. I sine senere Aar, da han (fra 1844)
levede i sit Fædreland, var O. en anset og ikke
uheldig æstetisk Kritiker. Han var desuden en
ret talentfuld Lyriker, har forfattet Fortællinger
og Dramaer og leveret talrige gode
Oversættelser af nyere fr. Digterværker.
E. G.
Ochos [’okås] (Okhos), se Artaxerxes III.
Ochotsk [a’kåtsk], By i det østlige Sibirien,
Generalguveraementet Amur, med faa hundrede
Indb., ligger ved en Bugt fra det ochotskiske
Hav og driver lidt Handel med Pelsværk. O.
fik Havn 1716, men tabte sin Bet., da det
russ.-amer. Kompagni 1744 flyttede til Ajan.
M. V.
Ochotskiske Hav [a’kåtskiskə-],
Tungusiske Hav, Lamutiske Hav, Randhav
fra det store Ocean, begrænses mod Ø. af
Kamtshatka og Kurilerne, mod S. af Jesso og
Sachalin og staar i Forbindelse med det jap. Hav
gennem La Perouse-Strædet og
Mamia-Ruigo-Strædet med Fortsættelsen Tatar Golf, O. har
et Areal paa 764311 km2. O. danner flere dybe
Indskæringer paa Fastlandskysten, men har kun
faa Øgrupper. I den nordlige Del af O. er
Dybden kun faa hundrede m, medens der tæt inden
for Kurilerne fl. St. er loddet Dybder paa mere
end 3000 m. Kysterne er i Vinterhalvaaret
spærrede af Is, medens der længere ude kun findes
Drivis. Derimod indtræder hyppig langvarige
Taager og Støvregn samt Storme, der om
Vinteren hyppigst blæser fra Land, men om
Sommeren fra Havet. Amerikanerne har siden 1847
drevet Hvalfangst i O.
M. V.
Ochrida, se Ohrid.
Ochronosis [-kro-] er en sygelig Tilstand, der
viser sig ved en blaasort Farvning af Bruskene
paa forsk. St. i Legemet. Dette opdages i
levende Live ved Undersøgelse af Ørebruskene, hvor
den blaalige Farve skinner igennem den tynde
Hud. Tillige findes undertiden Pigmenteringer
paa Indsiden af Læberne, Øjets Bindehinde og
paa Hænderne. Sygdommen skyldes
Karbolforgiftning og findes oftest hos Patienter, som har
behandlet Skinnebenssaar med
Karbolvandsomslag i lang Tid. Den hidføres igennem en
Alkaptonuri.
Ochronose hos Køer er en anden Sygdom;
her er Knoglerne (og ikke Bruskene)
sortfarvede, og Farvestoffet skyldes ødelagt
Blodfarvestof.
C. Rch.
Ochropsora [-’kro-] Diet, Slægt af Uredineæ,
beslægtet med Coleosporium, fra hvilken den bl.
a. adskilles derved, at Skaalrusten har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
