Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Odessa - Odessos - Odeum - odeur - Odevaere, Joseph Denis - Odhner, Clas Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1/11 er af ukrainsk Oprindelse. Den
overvejende Del er Russer og Jøder, men desuden findes
i stort Antal Englændere, Tyskere,
Franskmænd, Italienere, Grækere, Albanesere,
Rumæner, Serber, Bulgarer, Tschekker, Polakker,
Armeniere, Tatarer og Karæer. O.’s fornemste
Indtægtskilde er Handelen, og Industrien er
først opstaaet i de senere Aar under Indflydelse
af daarlig Høst og forsk. Kriser, hvorunder
Kornhandelen har lidt. Af de c. 450 industrielle
Etablissementer, der for Øjeblikket findes i O.,
er de største og vigtigste skabte siden 1895 af
fremmede, særlig belgiske Selskaber. Her er
Fiskehandelens og Fiskekonserveringens
Hovedsted. Der er betydelig Mølleindustri,
Tobaksindustri og store Sukkerraffinaderier, samt
Jernstøberier og Garverier. O. er den største
Havneby i det russ. Forbund. Hovedbetydning
har Kornudførsel samt Handelen med lille
asiatiske og sydeuropæiske Havne. Den er dog
ikke mere den absolut betydeligste Handelsby
ved Sortehavet. Før Krigen var Nikolajev,
Rostov og Novorrosiisk blev meget slemme
Konkurrenter; Nikolajev og Rostov havde enkelte
Aar endog en større Udførsel end O. For en
stor Del bidrog ogsaa den transsibiriske Banes
Anlæg til at forringe O.’s Betydning; thi
medens denne By før var et af Hovedstederne for
Handelen paa Østasien, sendes nu den største
Del af Varerne pr Bane mod Ø. Politiske
Uroligheder har ogsaa haft Bet., saaledes f. Eks.
Revolutionen 1905, da bl. a. en stor Del af
Lagerne i O. brændte. Det er dens Egenskab af
Søhandelsby, der giver den et ejendommeligt
Ry i den russ. Nation, der i saa væsentlig Grad
er udelukket fra Havet. Den vigtigste
Udførselsvare er Korn, hvoraf atter Hvede spiller en
betydelig, men ikke dominerende Rolle.
Udførslen gaar særlig til England, Tyskland,
Frankrig, Italien, Holland og Belgien. Efter Korn
udføres Smør, Sukker, Kaviar, Spiritus, Tobak og
levende Kvæg, af hvilke Varer Sukkeret gaar
til Italien, Tyrkiet og Ægypten. Tobakken til
Italien og Spiritusen til Balkan-Halvøen og
Frankrig. Indførselen, hvis Værdi er
uforholdsmæssig meget mindre end Udførslen, bestaar af
Frugter, Kaffe, Kul og Te samt af Industrivarer,
hvoraf omtr. Halvdelen gaar umiddelbart til
Moskva. Indførslen af Kul og Te er i stadig
Aftagen som Følge af Minedriftens Udvikling
i det indre af Rusland og Forbedringen af
Landforbindelsen med Kina. O.’s Red er dyb og
rummelig, har en god Ankergrund og dækkes
kun af Is fra 14 Dage til en Maaned; den kan
dog uden Besvær holdes aaben af Isbryder. Der
er gjort store Arbejder for Havnens Forbedring
baade før og efter Verdenskrigen; den
beskyttes af en 1300 m lang Bølgebryder, er siden
1876 forsynet med Havnebatterier og har 6
Bassiner, Karantænehavnen, den ny Havn,
Kulhavnen, den gamle Havn, Krigshavnen og
Petroleumshavnen. Dybden af Havnen er 9 m.
Skibsfarten varierer stærkt efter Kornhøsten.
Med Ruslands Indre staar O. i Forbindelse dels
ad Flodvejene og dels ad flere Jernveje.
Klimaet er temmelig kontinentalt; Jan. og Juli har
Gennemsnitstemp. paa henh. ÷ 3,7° og 22,6°.
Den aarlige Regnmængde er 40 cm. O. er Sæde
for vigtige finansielle Etablissementer og har
bl. a. Aflægger af den russ. Rigsbank og Filial
af Crédit Lyonnais. Administrativt udgør O. en
Ivommune (gradonat-schalstvo) sammen med de
12 nærmeste Landsbyer, og O. er Hovedstad i
Militærdistriktet af s. N., der omfatter Guv.
Taurien, Jekaterinoslav og Cherson. O. er Sæde
for en Ærkebiskop samt en Censurkomité og
har et Byraad paa 60 Medlemmer. — Ligesom
Leningrad (Petrograd), hvis sydlige Pendant O.
kan siges at være, er O. en nyere By. 1789
var Egnen en Steppe, hvor der laa et lille tyrk.
Fort, der s. A. erobredes af Russerne. Efter
Freden i Jassy anlagdes 1793 et russ. Fort, og
n. A. fik Stedets Guvernør De Ribas af
Katharina II Befaling til at anlægge en By og kalde
den O. efter Odessos (s. d.). Under
Guvernørerne Richelieu (1803—15), Langeron
(1815—22) og Voronzov (1823—53) hævede den sig
stærkt, og den blev hurtig Centrum for
Handelen paa Sortehavet. 1817—59 var den
Frihavn og voksede i den Tid meget stærkt. 1854
bombarderedes O. af Vestmagternes Flaade, og
1877 blokeredes den af den tyrkiske. Under
Verdenskrigen bombarderedes O. i de sidste
Dage af Oktbr 1914 af tyske og tyrk.
Krigsskibe. 18. Marts 1918 besatte tyske Tropper
Byen, men 1919 blev den besat af en fr. Styrke
efter Vaabenstilstanden med Tyrkiet. Denne
ringe Hær kunde dog ikke holde Stillingen mod
Bolshevikerne, men maatte 7. Apr. 1919
forlade Byen. Allerede 27. Aug. s. A. lykkedes det
Denekin at erobre O. fra Bolshevikerne, men
da disse senere satte al Kraft ind for at
trænge frem til Sortehavet, maatte Denekin vige, og
i Beg. af Febr 1920 besatte de bolshevikiske
Soldater atter O. Da Hungersnøden herskede,
var Byen Sæde for Nansen’s og andre
Hjælpeekspeditioner til de hærgede Egne. Dens Vækst
fremstilles ved følgende Tal: 1796 havde den
3150 Indb., 1814: 25000, 1852: 100000, 1866:
125000, 1887: 271000, 1912: 631000.
(H. P. S.). N. H. J.
Odessos var i Oldtiden en By i Thrakien
(Nedremøsien) tæt ved det nuv. Varna,
koloniseret af Milesiere.
H. H. R.
Odeum, se Odeion.
odeur [o’dö.r] (fr.), Lugt, Duft, Vellugt;
Stank.
Odevaere [’o.dəfa.rə], Joseph Denis,
belgisk Maler, f. 1778 i Brügge, d. 1830 i
Bryssel, udgaaet fra og stærkt paavirket af David’s
Skole, virkede dels i Rom (Freskerne
»Romulus« og »Kamp om Patrokles’ Lig« i
Kvirinalpaladset) og Paris, dels og særlig i Hjemlandet.
Kendte Historiemalerier: »Karl den Stores
Kroning« (1810), »Forliget i Utrecht 1579« m. m.
»Ung Mand med en Hest« er et anset
Ungdomsarbejde (1799). O. har skrevet om Kunst
(Rafael m. m.).
A. Hk.
Odhner, Clas Theodor, sv.
Historieskriver, f. 17. Juni 1836, d. 11. Juni 1904, blev
Student 1851, Dr. phil. 1860 (»Bidrag till
svenska städernas och borgarståndets historia före
1633«) og belønnedes med den Geijer’ske Pris.
S. A. blev O. Docent i Upsala, 1865 Adjunkt
ved Univ. i Lund, var 1871—87 Prof. i Historie
smst., 1887—1901 Rigsarkivar. De betydeligste
af O.’s hist. Arbejder er: »Sveriges inre historia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
