Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Odhner, Clas Theodor - Odiel - Odilo - Odin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under drottning Christinas förmyndare« (1865),
»Sveriges deltagande i Westfaliska
fredskongressen och grundläggningen af det svenska
vaklet i Tyskland« (1875), »Sveriges politiska
historia under Konung Gustaf III’s regering«
(Del 1—3, 1885—1905, ikke afsluttet); ogsaa bør
særlig nævnes Brochuren »Om orsakerna till
Gustaf II Adolfs deltagande i trettioåriga
kriget« (1882), i hvilken O. grundig gendrev J.
Mankell’s Paastand, at Krigslyst havde været
Hovedmotivet til Gustaf Adolf’s Indgriben i
Tyskland. Paa Skoleundervisningsomraadet har
O. haft særdeles stor Bet., idet hans
Lærebøger i Historie ved deres fremragende
Egenskaber i flere Aartier var saa godt som
eneraadende i de sv. Skoler og til Dels stadig
benyttes med Tillæg af E. Hildebrand og K. G.
Westman. Den betydeligste af disse er »Lärobok i
Sveriges, Norges och Danmarks historia för
skolans högra klasser« (1. Udg. 1869, derefter
mange forsk. Udg., ogsaa en illustreret). — De
mest fremtrædende Egenskaber hos O. som
Historiker er Grundighed i Forskningen og
en enkel, men gedigen Stil; han regnes blandt
de første af Sveriges Historieskrivere i det 19.
Aarh.’s sidste Aartier. Den Tid, i hvilken O. var
Chef for Rigsarkivet, var af meget stor Bet. for
det sv. Arkivvæsens Udvikling; der blev
saaledes i Sthlm opført en ny Bygning for
Rigsarkivet, og Oprettelsen af
Landsarkivinstitutionen begyndte; af de foreslaaede Landsarkiver
traadte det i Vadstena i Virksomhed, medens
O. endnu beklædte Posten som Rigsarkivar.
(A. S.). G. C.
Odiel [å’ðiæl], Kystflod i Sydspanien, Prov.
Huelva, udspringer paa den sydlige Skraaning
af Sierra de Aracena, forener sig neden for
Huelva med Rio Tinto og falder som Rio de
Huelva i Atlanterhavet.
C. A.
Odilo, Abbed i Cluny (se Cluniacensere)
og Helgen (962—1048). Han skildres som en
mild og venlig Mand, der forstod at fremme
Munkesamlagets religiøse og videnskabelige Liv,
samtidig, med at han lod sit Kloster smykke
paa det prægtigste. Tillige værgede han
Klostrets Særstilling direkte under Pavestolen over
for Angreb fra Lægmænds og fra Metropolitters
Side. Et stort Antal Klostre sluttede sig til dem,
som allerede før O.’s Tid havde søgt
Tilknytning til Cluny, og O. reformerede Munkelivet
ikke alene i disse Klostre, men ogsaa i mange
andre, som ikke stod i direkte Forbindelse med
Cluny. Til Paverne stod O. i saare venligt
Forhold. 1063 blev han kanoniseret.
A. Th. J.
Odin, Nordboernes øverste Gud, Krigsgud og
Dødsgud, tillige Digtningens, Trolddommens og
Aandsevnernes Gud.
I Mytedigtningen tænkes O. først og fremmest
som Herskeren i en uhyre Hal, Valhal, tækket
med Skjolde og oplyst med blinkende Sværd.
Her modtager han alle de i Slag faldne
Krigere; hver Dag færdes de udenfor i »O.’s Tun«
og fælder hinanden, ved Kvæld samles de atter
levende og æder Flæsket af Sæhrimne og
drikker Mjøden fra Heidrun. Selv sidder O. i
Højsædet med de krigerske Dyr, Ulvene Gere og
Freke) og Ravnene (Hugin og Munin) hos sig;
Valkyrierne skænker for ham og alle
Einherjerne. Samtidig er han Leder af Skæbnens og
særlig Krigens Gang; han udsender ridende
Valkyrier for at »kaare Val« (udvælge dem, der
skal falde); Ravnene paa hans Skuldre flyver
ud og henter ham Budskab fra alt. Han har
Højsædet Hlidskjalf. hvorfra der ses over
Alverden. Frigg er hans Hustru (dog uden at
gøre sig stærkt gældende som hans
jævnstillede); de fleste af
Guderne opfattes som
hans Sønner, dels
med Frigg, dels med
Jorden (Tor) o. a.
upersonlige ell.
jætteagtige Væsener.
Over for dem
samlede Gudeflok staar
han som Kongen
(asagramr), der
leder det fælles Ting
under Ygdrasil. O.’s
Ydre er som
langskægget Olding med
kun eet Øje (det
andet er sat i Pant hos
Jætten Mimer), usædvanlig høj; til hans
Fremtræden i Gudevælde hører Vaaben (Spydet
Gungner) og den 8-fodede Hest Sleipner; men
for Mennesker og for Jætter viser han sig kun
formummet, med Sidhatten ned over Øjnene
og hyllet i blaa Kappe ridende ell. endnu
hyppigere vandrende ad dunkle Veje, som ingen
kan udforske, og først gennem hans Trylleords
ell. Snildes Magt aner man hans Vælde.
I Heltesagnet kommer han stadig paa denne
skjulte Maade, ofte som raadgivende Olding,
der leder Helten frem til Stordaad og til sidst
volder hans Fald; thi han vil jo øge
Krigen paa Jord og samle Krigere til Valhal; han
bringer Sigmund Sværdet Gram og fælder ham
senere i Slaget; han skaffer Sigurd Hesten
Grane og lærer ham at fælde Faavne; fremkalder
Harald Hildetand’s Fødsel, ægger til sidst hans
Frænde Hring op imod ham og fælder ham
selv i Braavallaslaget o. s. v. »Ene O. volder
 |
| Fig. 1. Odin (fra Vendel-Hjælmen, Upland). |
 |
| Fig. 2. Odin (Runesten fra Tjängvide, Gulland). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
