Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oginskij - Oginskijske Kanal - Ogival - Ogive - Oglio - Ogna - Ogndal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vende tilbage. Han begyndte 1770 Bygningen af
den Oginskijske Kanal (s. d.), fuldendt
1804. Hans Brodersøn Michael Cleophas O.
(1765—1831) tog 1794 under Kosciuzko Del i
Frihedskampen og maatte flygte til Udlandet;
vendte hjem 1802 og var 1810—15 Senator i
Storhertugdømmet Warszawa; levede senere i
Italien. Han var Komponist (særlig Polonæser)
og skrev Mémoires sur la Pologne et les
Polonais, 1788—1815 (2 Bd 1826).
E. E.
Oginskijske Kanal [a’ginjskijska-], 55 km
lang Kanal i det østlige Polen, Vojvodi
Polesien, der forbinder Njemens Biflod Schara med
Pripets Biflod Jazolda og derigennem Østersøen
med Sortehavet. O. passeres særlig af
Tømmerflaader. Den anlagdes 1770—1804 af Fyrst
Oginskij, Storhetman af Litauen.
N. H. J.
Ogival [åзi’val], se Ogive.
Ogive [å’зi.v] (ældre fr. augive, af lat.
augere, at forstærke) kaldes de Ribber af
profilerede Sten, som danner Skelettet i den got. Stils
Krydshvælvinger, idet de to, hinanden
krydsende Ribbebuer bærer Hvælvingens fire Kapper.
Hver af disse Diagonalribber kan være
konstrueret efter Halvcirklen eller andre
Bueformer, men i Gotikkens Blomstringstid danner de
gerne Spidsbuer, ligesom Gjord- og Skjoldbuer
er spidsbuede (sml. Bygningskunst, S.
329, Fig. 18). Franske Bygningsarkæologer har
derfor siden 1830 benyttet Ordet O. som
Betegnelse for selve Spidsbuen, og nu bruges O.
næsten udelukkende i sidstnævnte Bet., ligesom
Style ogival paa fr. er yndet som Betegnelse for
den got. Stil.
C. A. J.
Oglio [’oljo] (lat. Olius), Biflod til Po i
Norditalien, udspringer ved Foden af
Ortler-Alperne i Prov. Brescia, strømmer Syd paa
gennem den 74 km lange, smalle Alpedal, Val
Camonica, derpaa gennem Lago d’Iseo (185 m o.
H.), gennemstrømmer den lombardiske Slette
og udmunder 15 km SV. f. Mantua i Po (18 m
o. H.). Ved Pontevico bliver O. sejlbar. I højre
Bred optager den Cherio, i venstre den 81,5 km
lange Mella og den 141 km lange Chiese (lat.
Clusius), der udspringer paa Sydsiden af
Adamello Gruppen. O.’s samlede Strømomraade
udgør 6200 km2.
(H. P. S.). C. A.
Ogna, Herred, Ryfylke og Jæderen
Politimesterdistrikt, Dalene Soremskrivenri, Rogaland
Fylke. (1921) 6327 Indb. O., der udgør et Sogn
under Eigersund Præstegæld, omgives af flg.
Herreder: Nærbø, Varhaug, Time, Bjerkreim og
Eigersund, hvorhos det mod SV. støder til
Havet med en c. 16 km lang Kystlinie. O. er i N.
og Ø. opfyldt af lave, saa godt som nøgne og
meget uregelmæssige Fjelde, Udløbere fra
»Dalene« Heie, hvilke længere mod V. gaar over
i et Bakkelandskab med jævn Afhældning mod
Jæderens Sletteland, hvoraf et Stykke falder
inden for Herredets syd vestligste Del. Herredets
nordligste Punkt, Bruseknuden (416 m), er
tillige dets højeste Punkt. Kysten er i den østlige
Del, indtil den lille Havn Sirevaag, en
fuldstændig Klippekyst med mange ganske smaa Bugter
og Øer. Resten af Kyststrækningen optages
næsten fuldstændig af den aabne og brede
Sandbugt, Ognebugten, kendt som et godt Sted for
Flynder- og Hummerfiskeri; men ogsaa berygtet
for sine mange Forlis. Særlig farlig i saa
Henseende er Bugtens vestligste Del, omkr. den
ganske lille Ø Rauma, noget uden for Gaarden
Kvalbein. Her er derfor oprettet
Redningsstation saavel paa Øen Rauma som straks indenfor
paa Fastlandet. Herredets vigtigste Elv er
Ognelven, der kommer fra Bjerkreim og falder i
Ognebugten i Nærheden af Ogne Kirke. Den
anses for en meget god Lakselv. Herredet har
32 Vande, der dog tilsammen kun har et Areal
af ikke fuldt 4 km2. Det største Vand er det
meget lavtliggende Bruvand (c. 1 km2) straks
inden for Ognebugten. O. har ingen Skov,
derimod temmelig meget Myr; en Del af Herredet,
særlig den sydvestlige Del, er meget frugtbar
og vel dyrket. De vigtigste Næringsveje er
Landbrug og Fiskeri (særlig Makrel, Laks og
Hummer samt til Dels Flyndere). Af industrielle
Anlæg mærkes: En Tørmælkfabrik, et
Elektricitetsværk, et Cementstøberi og en Tønde- og
Trævarefabrik. Gaardene langs Stranden har derhos
en ikke ubetydelig Indtægt ved »Tarebrænding«,
ɔ: Brænding af ilanddreven »Tare« (Tang),
hvorpaa Asken sælges for at benyttes til
Fabrikation af Jod. Nogenlunde langs Kysten
gennemskæres Herredet af den gamle Hovedvej
mellem Eigersund og Stavanger, saavel som af
den smalsporede Jæderbane, der har Station
ved Ogne og Stoppesteder ved Vatnemo, Store
Sirevaag og Bru. Herredets Areal er 107,57 km2,
hvoraf 8,6 km2 Ager og Eng, 0,71 km2 Skov og
3,78 km2 Ferskvand, Resten er Udmark,
Smaafjeld og Myr. Antagen Formue 1921 var 5152500
Kr. og Indtægt 1078278 Kr. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: Boye Strøm, »Beskrivelse
over Stavanger Amt« [Kria 1888]).
(P. N.). M. H.
Ogndal, Herred, Inderøy Sorenskriveri,
Inntrøndelag Politidistrikt, Nord-Trøndelag
Fylke. (1921) 1363 Indb. Svarer til Ogndal Sogn
med Bodom Kapel af Sparbu Præstegæld. O. er
et temmelig langt Dalføre med Hovedretning fra
Ø. til Vest, der omgives af middelhøje
Fjeldstrækninger, medens det er aabent mod V.,
hvor det paa en ganske kort Strækning berører
Stenkjærfjorden (Trondhjemsfjorden). O.
gennemstrømmes for en større Del af Ogna, der
dannes af Rokta, som kommer fra Snaasen og
har et sydøstligt Løb, samt af Sørrokta ell.
Mokkaelven, der kommer fra Mokkavandet (c.
5,5 km2, 331 m o. H.) ved Grænsen mod
Sparbuen, og har først et nordligt, senere et vestligt
Løb. Til den sidstnævnte Elv har ogsaa
Lustadvandet (c. 6 km2, 274 m o. H.) Afløb. Ogna
falder ud i Snaasenvandets Afløb Byelven straks
oven for Stenkjær. Ognas Dalføre er i sin nedre
Del ganske veldyrket; højere oppe er det meget
myrlænt. Indenfor de omgivende
Fjeldstrækninger bør mærkes flg. Toppe: Fossemheia (571 m)
og Roktheia (570 m) begge ved Herredets
nordlige samt Grønlihø (723 m) ved dets østlige
Grænse. Herredets Sydgrænse gaar i sin østlige
Del — Ø. f. Skjækra — over Nordskraaningerne
af Skjækerstøtene, hvor den naar op til en
Højde af c. 900 m. O. er ganske rigt paa Skov.
Saavel Fædrift som Agerbrug anses for at være
i Fremgang. I Herredets vestligste Del, lige ved
Fjorden, gennemskæres det af Hovedvejen
mellem Levanger og Stenkjær saavel som af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
