Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ogndal - Ognon - Ogove - Ogulin - Ogulniske Lov - Ogun - Ogurtschin Ø - Ogygos - O'Higgins - Ohio (Flod)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hell—Sunnan-Jernbanen. I O. ligger de for længe
siden nedlagte Kobberværker Mok Værket og
Gaulstad Værket, der begge oprettedes omkr.
1770. Paa Gaarden Tranas Grund er et
Teglværk. Af industrielle Anlæg for øvrigt mærkes:
et Elektricitetsværk, Dampsav, Mejeri, Teglværk
og Torvstrøfabrik. De vigtigste Gaarde er:
Bruem, Roising, Fossem, Raade, Vive (Vibe),
Midjo, Skjelfte og Trana, i længere Tid
Nordpolsfareren Otto Sverdrup’s Hjemstavn. Ved
Fjorden, mellem Stenkjær og Trana, ligger
Eksercerpladsen Stenkjærsanden. Herredets
Areal er 425,24 km2, heraf er 14,4 km2 Ager og
Eng, 116,8 km2 Skov, 23,8 km2 Ferskvand, Resten i
er Udmark, Snaufjeld og Myr. Antagen Formue
1921: 4612700 Kr, Indtægt: 1045893 Kr.
(P. N.). M. H.
Ognon [å’njå] (Oignon), Flod i
Frankrig, udspringer i Vogeserne, strømmer mod
SV. med et stærkt krummet Løb og falder, 185
km fra sit Udspring, i Saône ved Pontailler.
— 22. Oktbr 1870 fandt der ved O. N. f.
Besançon ved Landsbyen Etuz en Fægtning Sted
mellem tyske Tropper, Badenserne under
Degenfeld, og Franskmændene under Cambriel.
Franskmændene trængtes ud af Landsbyen og
maatte opgive Stillingen ved Broen og den
begved liggende Landsby Cessey og, da den
tyske Forstærkning overskred O., gaa tilbage
mod Besançon.
(M. Kr.). E. St.
Ogove, Okanda, Flod i det ækvatoriale
Vestafrika, udspringer paa 3° s. Br. og 14° ø.
L. i en Højde af 800 m o. H. Den flyder først i
en dybt indskaaren Flodseng mod NNV. til
Indmundingen af Ivindo nær ved Ækvator, hvis
Vandmængde tvinger den i vestlig Retning,
gennembryder derpaa med flere Vandfald
Kystbjergene i sydvestlig Retning, optager fra S. den
betydelige Ngunie og udmunder endelig i et
stort moradsigt Delta i Atlanterhavet mellem
1/2 og 1 1/2° s. Br. Den er ved Lavvande sejlbar
til Sammenløbet med Ngunie, ved Højvande
(April—Maj og Oktober—November) til
Ndjole. O.’s Længde er 850 km, dens
Strømomraade 175000 km2. Skønt den altsaa ikke hører
til Afrikas største Floder, viser den sig dog i
Nedreløbet som en meget betydelig Strøm, der
ved Højvandstid tilfører Oceanet c. 50000 m3
Vand i Sek. Den blev undersøgt 1874 af
Franskmanden Marche og 1876 af de Brazza.
C. A.
Ogulin [’ogulin], By i Jugoslavien, Hovedby
i Komitat Modrus-Fiume, ligger 63 km ØSØ. f.
Fiume ved Dobra og Jernbanen Zagreb—Fiume.
9000 Indb., hvoraf kun 2000 er gr.-kat.
Dobra-Floden forsvinder her i et 38 m dybt
Klippesvælg og kommer atter frem 3 km østligere.
(H. P. S.). N. H. J.
Ogulniske Lov (lex Ogúlnia), en rom. Lov
fra 300 f. Kr., hvorved Plebejerne fik Adgang
til de vigtigste Præsteskaber, Auguratet og
Pontifikatet.
H. H. R.
Ogun, Flod i Vestafrika, britisk Koloni
Nigeria, udspringer paa c. 9° n. Br. paa Grænsen
mellem Nord Nigeria og Lagos, løber mod S.
gennem Landskabet Joruba, tæt forbi Byen
Abeokkuta og udmunder i Lagoslagunen,
hvorfra der er Udløb forbi Byen Lagos til
Beninbugten.
C. A.
Ogurtschin Ø, turkmensk Aidak, Ø i den
sydøstlige Del af det kaspiske Hav, ligger 25 km
S. f. Øen Tscheleken og hører til det
russ.-transkaspiske Omraade. O. er 40 km lang, 3 km
bred, 84 km2 stor, bestaar af Sanddynger og
Saltsumpe og bebos af nogle faa nomadiserende
Turkmener.
(H. P. S.). N. H. J.
Ogygos (græsk Ώγυγος), græsk Sagnkonge,
dier herskede i Boiotien og byggede Theben;
en af Byens 7 Porte kaldtes efter ham den
ogygiske. Paa O.’s Tid hjemsøgtes Landet af en
stor Oversvømmelse; utvivlsomt er dette Sagn
en lokal, boiotisk Variant af Sagnet om en
Syndflod, der har ramt Menneskeheden i dens
Barndom, og som ellers i Grækenland knyttes
til Deukalion’s Navn; i Boiotien er Sagnets
Stedfæstelse meget naturlig, da Kopais-Søen
ofte er stegen over sine Bredder og har
oversvømmet store Dele af Landet. Afvigende
Traditioner knyttede O. til Lykien ell. lod ham være
en af Titanerne, der kæmpede med Zeus. Den
fjerntliggende Ø, hvor Nymfen Kalypso bor,
kaldes i Odysseen »den ogygiske«; s. N. tillægges
i Hesiodos’ Teogoni Floden Styx i
Underverdenen. En tilfredsstillende Forklaring af disse
forskellige Overleveringer er hidtil ikke given;
flere Træk tyder paa en vis Sammenhæng
mellem O. og Okeanos.
C. B.
O’Higgins [å-’igins], Provins i det
mellemste Chile mellem Floderne Rio Maipó og Rio
Rapel. Mod Ø. er Provinsen opfyldt af
Cordillererne med Vulkanen Maipó (5319 m), mod
V. hører Landet til den store chilenske
Længdedal, hvor der dyrkes Hvede med kunstig
Vanding. Arealet er 5214 km2 med (1920) 118591
Indb. Hovedstad er Rancagua.
M. V.
Ohio [ou’ha^iou], Flod i U. S. A., den største
Biflod til Mississippi, opstaar ved Pittsbung (212
m o. H.) i Pennsylvania ved Sammenløbet af
Alleghany, der kommer N. fra, og
Monomgahela, der kommer fra S. Herfra strømmer O.
mod VSV., idet den danner Grænse mellem
Staterne Ohio, Indiana og Illinois mod N. og
Vestvirginia og Kentucky mod S. og udmunder
ved Kairo i Mississippi efter et Løb paa 1556
km. Ved Mundingen ligger den 82 m o. H.
N. fra optager O. Beaver, Muskingum, Scioto,
Miami, Wabash, S. fra Kanowha, Big Sandy,
Licking, Kentucky, Green, Cumberland og
Tennessee. Flodens Fald er ret ensformigt
(gennemsnitlig 7 cm pr km), og kun eet Sted ved
Louisville, hvor Floden paa 3 km falder 7 m,
er Strømmen til Hinder for Skibsfarten,
hvorfor man omgaar Stedet ad en Kanal. Bredden
er i det nedre Løb 7—800 m. Vandstanden er
højest i Marts, lavest i Juli og August, i hvilke
Maaneder Skibsfarten hyppig forhindres af
Sandbankerne i Bunden. Ligeledes afbrydes den
nogle Uger om Vinteren p. Gr. a. Is.
Vandstanden kan i Løbet af et Aar variere 15 à 20 m,
og pludselige Stigninger paa 3—4 m er ikke
sjældne. O. afvander et Areal paa 554200 km2
og tilfører gennemsnitlig hvert Sekund
Mississippi en Vandmasse paa 4480 km3. I Forening
med sine Bifloder danner O. et sejlbart System
paa næsten 8000 km, og ved Kanaler staar den
i Forbindelse med Lake Erie og derigennem
med St Lawrence og Hudson River. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
