Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Okkupation - okkupere - Oklahoma - Okrika - Okseantiloper - Oksebremse - Oksefrø - Oksehoved - Okse- og Flæskeskatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virkeligheden over en O. — som det ogsaa
sidestilles med i Kongo-Akten — idet der hverken
er Tale om det Forhold, der bestaar mellem
en halvsuveræn Stat og den Magt, som har
Overhøjheden (f. Eks. Tunis’ Forhold til
Frankrig), ell. det Repræsentationsforhold, der kan
bestaa mellem to suveræne Stater, og som ikke
berører den repræsenterede Stats Suverænitet,
f. Eks. Forholdet mellem San Marino og
Italien. (Litt.: Calvo, Le droit international,
5. éd. [Paris 1896],, I, 97 f, 400, ff.;
Bonfils-Fauchille, Manuel de droit international
public [Paris 1898], S. 274 ff.; Matzen, »Den
positive Folkeret« [Kbhvn 1900], S. 64 ff.;
Waultrin i Revue générale de droit international
public [1908], XV, 78 ff., 185 ff., 401 ff.;
Ullmann, »Völkerrecht«, 2. Udg. [Tübingen
1908], S. 309 ff.; Balch i Revue de droit
international law, 7. ed. [Oxford mmth mmmm
international [1910], XLII, 434 ff.; E. Nys, Le
droit internat. [Bryssel 1912], II, 58 ff.; Hall, A
treatise on international law, 7. ed. [Oxford
1917], S. 103 ff.; Liszt, »Das Völkerrecht«, 11.
Opl. [Berlin 1918], S. 90 f.; Lawrence, Les
Principes de droit international [Oxford 1920],
S. 150 ff.; Moye, Le droit des gens moderne
[Paris 1920]; S. 74 ff.; Oppenheim,
International law [London 1920], I, 383 ff.;
Heilborn i »Wörterbuch des Völkerrechts und der
Diplomatie« [Berlin og Leipzig 1924], I, 343 ff.,
TI, 278 ff.
G. R.
okkupere (lat), tage i Besiddelse, besætte.
Oklahoma [’ouk£əhouma], 1) Stat i U. S. A.,
grænser mod N. til Colorado og Kansas, mod
Ø. til Missouri og Arkansas, mod S. til Texas
og mod V. til Texas og New Mexico. Arealet
er 179829 km2 med (1920) 2028283 Indb. eller
11 pr km2. De lave Ozark Mountains (s. d.)
strækker sig ind over O.’s Østgrænse. Jævne
Højderygge, adskilte ved Floddale, der undertiden
er dybt nedskaarne med stejle Sider,
karakteriserer Terrainet i det østlige Oklahoma. S.
f. Arkansas River har Ozark-Bjergene en
øst-vestlig Hovedretning og kaldes ofte
Ouachita-Bjergene, dannende et System »af lave, flade
Bjergrygge med brede Dale imellem; de
fortsætter sig i det sydvestlige O. i Arbuckle
Mountains og Wichita Mountains. Byen O., der
ligger omtr. midt i Staten, har i Middeltemp. for
koldest Maaned 1°, for varmest Maaned 26,7°
(absolutte Ekstremer ÷ 27,2° og 40,0°); den
aarlige Nedbør er 84 om. Mod NV., hvor en
smal Strimmel af O. strækker sig ind mellem
Texas og Kansas, er Klimaet udpræget tørt.
Præri er den naturlige Vegetationsform i det
vestlige og nordlige O.; men i de bjergfulde
Egne mod Ø. og S. raader Løvskoven (Eg,
Hickory, Ahorn m. fl.). — O. indrettedes af
den amer. Regering til en stor
Indianerreservation (se Indianerterritoriet), hvor
en stor Mængde af de østlige Indianerstammer
anbragtes mellem 1830 og 1840; senere blev
Omraadet ogsaa Asyl for krigsfangne Stammer
fra det vestlige U. S. A. Efterhaanden trængte
mange hvide Kolonister ind; og 1889—93
udskiltes de vestlige Dele af Indianerterritoriet som
Territoriet O., hvor hvide Nybyggere frit
kunde slaa sig ned. Endelig gik Resten af
Indianerterritoriet op i Staten O., der oprettedes
1907. Siden er Indbyggertallet vokset stærkt ved
Indvandring, især fra Nabostaterne. 1900
fandtes 790391 Indb., 1910: 1657155 og 1920: 2028283
Indb. Af Befolkningen 1920 var 57337 Indianere,
149408 var Negre og Mulatter, 261 Kinesere, 67
Japanere, Resten Hvide. Næsten alle de Hvide
er fødte i U. S. A., kun 39968 er Fremmede,
deraf 2686 Englændere, 1120 Skotter, 319 fra
Wales, 1321 Irlændere, 297 Nordmænd, 931
Svenskere, 561 Danskere, 101 Finner, 176
Hollændere, 289 Belgiere, 629 Schweizere, 958
Franskmænd, 7029 Tyskere, 1253 Polakker, 1825
Tschekkoslovaker, 1393 Østerrigere, 311
Ungarere, 218 Jugoslaver, 5005 Russere, 2122 Italienere,
2475 Kanadiere, 6697 Mexicanere. 52,1 % af
Befolkningen er mandlig. 26,6 % bor i Byerne.
Agerbruget er i kraftig Udvikling, mindst
fremskredet mod Ø., hvor endnu paa store
Strækninger mindre end 1/4 af Arealet er under
Kultur. 1920 fandtes 191988 Farme, omfattende 12,9
Mill. ha, hvoraf 56,7 % er under Ploven. Der
høstedes 1921 27,9 Mill. hl Majs, 17,2 Mill. hl
Hvede, 12,8 Mill. hl Havre samt 530000 Baller
Bomuld. Ogsaa Hørfrø dyrkes i stor
Udstrækning. Paa de vestlige Prærier drives en
storstilet Kvægavl. 1921 fandtes i O. 549000
Malkekøer, 1118000 Stkr andet Hornkvæg, 667000
Heste, 292000 Muldyr, 836000 Svin, 110000 Faar.
Bjergværksdriften har i de senere Aar udviklet
sig meget stærkt. Petroleum opdagedes ved
Aarh.’s Beg., og 1920 produceredes 105,7 Mill.
Tønder, d. e. mere end i nogen anden af
Unionens Stater. Af Kul brødes 4,3 Mill. t. Der
findes ogsaa Bly- og Zinkminer. Industrien er
endnu svagt udviklet og omfatter mest
Kornmøller, Bomuldsrenserier og Fabrikation af
Bomuldsfrøolie og Oliekager. 1919 fandtes 2445
industrielle Etablissementer, der tilsammen
beskæftigede 38314 Personer og frembragte Varer
for 401 Mill. Doll. Landevejene er daarlige,
men Jernbanenettet har udviklet sig stærkt i
de sidste 20 Aar og omfattede (1919) 10500 km
foruden 530 km elektriske Sporveje. — Den
lovgivende Forsamling bestaar af Senatet paa
44 Medlemmer og Repræsentanternes Hus paa
c. 100 Medlemmer. I Kongressen er O.
repræsenteret ved 2 Senatorer og 8 Repræsentanter.
— 2) Hovedstaden i Staten, O., ligger midt i
Staten ved Beaver Creak og har (1920) 91258
Indb.
G. Ht.
Okrika, Handelsplads i den eng. Koloni
Nigeria, ligger ved det inderste af det Æstuarium,
hvor Bonny ligger ved Mundingen. Handel med
Olie.
C. A.
Okseantiloper. Under dette Navn har man
tidligere samlet en Del af de svære
Antilopeformer og henført dem til Okserne (Bovina).
De forsk. Forfattere begrænser i øvrigt denne
Gruppe noget forsk. Se i øvrigt Antiloper.
(M. Ml.). R. Hg.
Oksebremse, se Bremser.
Oksefrø, se Frøer.
Oksehoved (tysk Oxhoft, eng. hogshead, sv.
Oxhuvud), Vinmaal, se Danmark, S. 619.
Okse- og Flæskeskatten er Navnet paa en
i Danmark i Anledning af Rustningerne mod
Storbritannien paalagt Skat, der skulde udredes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
