Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Okse- og Flæskeskatten - Okser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enten i Naturalier, nemlig med en Okse og 5 Lpd
Flæsk pr 200 Tdr Hartkorn, ell. i Penge efter
en fastsat Takst. 1690 blev Skatten fikseret til
12 ẞ pr Td. Hartkorn, hvilket betegnede en
betydelig Forhøjelse. Ved Frd. 9. Juli 1813 blev
O. o. F. sammen med en Række andre Skatter
sammendraget til en paa Hartkornet hvilende
Kornskat.
C. T.
Okser kaldes inden for de skedehornede
Drøvtyggere (Bovidæ) en vel afgrænset Gruppe,
Bovina, sideordnet med Faar og Antiloper; med
disse sidste er de nærmest beslægtede, og de
kan uden Vanskelighed afledes fra disse.
Gruppen omfatter en Række Arter, der med Lethed
kan samles i en enkelt Slægt, Bos, men som
dog ofte ses udspaltet i indtil 5 Underslægter,
nemlig Pukkelkvæg (Bibos), Tamkvæg
(Bos), Jakokser (Poephagus), Bøfler
(Bubalus) og Bison’er (Bison). O. er som Regel
store, sværtbyggede Drøvtyggere, der bærer
Hoved og Hals lige fremstrakt ell. ludende.
Hovedet med bred og stærk Pandedel, der ganske
overvejende dannes af de mægtigt udviklede
Pandeben, der baade er lange, idet de strækker
sig helt op til Nakken, og tillige brede,
dækkende ud over Øjnene og Tindingeegnen. Snuden
bred og nøgen, med altid fugtig Hud; de store
Næsebor er sidestillede. Horn findes baade hos
Han og Hun, som Regel størst ell. kraftigst hos
Hannen (Tyren); de er forholdsvis tykke,
overvejende glatte, højst med Ringe ved Roden,
som Regel kun buede udad og opad, i tydelig
Modsætning til Faarenes og Antilopernes oftest
stærkt svungne Horn. Hornene sidder stedse
paa ell. ved den bageste Kant af Pandefladen.
Halsen, navnlig hos Tyrene, overordentlig tyk
og svær, med kraftigt Nakkeparti. Paa Halsens
Forside oftest en tyk nedhængende Hudfold,
Doglappen, der ofte strækker sig ned paa
Forbrystet. Kroppen lang, navnlig svært bygget
over Skuldrene, der oftest danner en mere ell.
mindre tydelig Pukkel. Halen ret lang, ender
altid i en Haarkvast. Renene svære, altid med
veludviklede Biklove. I indre Bygningsforhold
stemmer de meget nær overens med de øvrige
skedehornede Drøvtyggere; 13—14
Brysthvirvler, 5—7 Lændehvirvler, højst 19 Halehvirvler.
Altid 4 Patter. O. er baade Slette- og Skovdyr,
Bøflerne færdes ofte med Forkærlighed i
Sumpe. Jakoksen lever i højtliggende Bjergegne.
Polygame; lever i Flokke, anførte af Tyrene,
der med Energi kæmper om Hunnerne; de
faar som Regel kun 1 Kalv ad Gangen. O. har
været vidt udbredte i hele Europa, Afrika,
Mellem- og Sydasien samt i Nordamerika, men er
overalt ved stærk Forfølgelse fra Menneskets
Side gaaet stærkt tilbage i Antal ell. endog helt
udryddede som vildtlevende. O. er meget
omstrejfende Dyr, der i alt Fald for en Del Arters
Vedk. aarlig vandrer i Flokke til passende
Foderpladser, enten fra Bjergene ned i Dalene
ell. fra nordligere til sydligere Egne og
omvendt. Krydsninger mellem de fleste
vildtlevende Okse former og vort Tamkvæg kan uden alt
for store Vanskeligheder frembringes, men
Afkommet er da i ikke helt ringe Grad
ufrugtbart. — Til Pukkelkvæget henregnes en
Del i Asien vildtlevende Former; de er bl. a.
karakteriserede ved deres lange, smalle,
nærmest kølformede Pukkel, der dannes ved de
stærkt forlængede Torntappe paa 3. til 11.
Ryghvirvel; deres Pande er bred og flad; de svære
Horn er i Tværsnit noget elliptiske; de er
rettede udad og opad, derimod saa godt som
ikke bagudrettede; endelig er disse Arter
kendelige paa deres hvide Underben og Fødder;
Klovene forholdsvis smaa. Pukkelkvæget er i
høj Grad varierende, og da de mulig danner
Mellemformer, er deres Slægtskabsforhold meget
vanskelige at udrede; som Regel henføres de
til følgende 3 Arter: Gaur’en (B. gaurus), der
af de eng. Sportsjægere kaldes for Indiens
Bison, ligner i Ydre en Del en meget kraftigt
bygget Tamko, men straks iøjnefaldende er,
foruden den veludviklede Pukkelkam, Pandens
stærkt fremtrædende buede øverste Kant, der
danner en tyk Renkam mellem Hornenes Grund;
disse, der ved Grunden er lidt affladede, er ret
store og svære, formede omtrent som hos en
dansk Tamko. Den tæt tilliggende Pels er
brunsort, paa Bugen mørk okkergul, blot er Panden
lyst graabrun og Fødderne som hos alle
Pukkelokser hvide. Tyren har en Totallængde paa 3,8
mi, deraf er Halen 85 cm; Skulderhøjden 1,86
m. Den lever i de store Bjergskove i Indien,
 |
| Fig. 1. Gayal (Bos frontalis). |
 |
| Fig. 2. Jakokse (Bos grunniens). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
