Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olivin - Olivingruppens Mineraler - Olkusz - Olla podrida - Olle - Ollendorf, Johan Ernst Frederik - Ollendorff, H. G. - Oller y Morágas, Narcis - Olleria - Ollerup - Ollier, Leopold Louis Xavier Edouard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SiO4; den er farveløs ell. (Varieteten
Boltonit) svagt grønlig; de smukkeste Eksemplarer
faas fra Vesuv. Fayalit er Jern-Ortosilikat
Fe2SiO4; den er klar gul i frisk Tilstand, men
bliver mørkebrun ved Forvitring; Fayal
(Azorerne) er et af de faa Findesteder.
Monticellit (Batrachit) er Ortosilikat af Kalcium
og Magnium CaMgSiO4; den er farveløs ell. graa
og findes bl. a. i kornet Kalksten paa Monte
Somma, men er i det hele sjælden. Knebelit,
Ortosilikat af Jern og Mangan (med lidt
Magnium): (Fe,Mn)2Si04, kan være graa, rød, gul,
grøn, mørkebrun; den findes bl. a. ved
Dannemora, Tunaberg o. a. St. i Sverige. Tefroit
er Mangan-Ortosilikat Mn2SiO4, ofte med noget
Jern, Magnium, undertiden Zink; den har oftest
graalig rød Farve og forekommer bl. a. ved
Sparta i New Jersey, Pajsberg og Långban i
Värmland.
(N. V. U.). O. B. B.
Olivingruppens Mineraler, se Olivin.
Olkusz [’ålku∫], Kredsby i pol. Wojwodi
Kielce, ligger ved Babia og har (1921) 6665
Indb., der for største Delen er Jøder. I
Nærheden Zink-, Bly- og Sølvgruber.
N. H. J.
Olla podrida [’ålja-på’ðriða], sp.
Nationalret, betyder egl. en raadden Potte. Nu kaldes
den i Alm. blot Olla ell. ogsaa Puchero ell.
Cocido. Den er umaadelig udbredt baade i Almuen
og Middelstanden og bestaar af Suppe paa Kød
— Okse-, Bede- og Hønsekød — og Flæsk,
Skinke ell. Pølse med forsk. Grønsager, men
især de store Ærter, der kaldes Garbanzos;
Ingredienserne serveres sædvanligvis efter
Suppen. — Ordet er i overført Bet. brugt i andre
Sprog omtr. som »Miskmask« ell. »Roderi«
(Potpourri).
E. G.
Olle betegner i Norge en Kilde ell.
Vandaare. Ordet betegner egl. det fremvældende Vand.
Ollendorf, Johan Ernst Frederik,
dansk Vandbygningsingeniør, f. 1. Febr. 1846 i
Holbæk og tog 1870 polyteknisk Eksamen i
Ingeniørfaget, hvorefter han ansattes som
Sekretær ved Kommissionen til Bedømmelse af
Projekterne til Limfjordsbroen. 1872 konstitueredes
han som Havneingeniør og ledende Medlem af
den kgl. Havnekommission i Frederikshavn, i
hvilken Stilling han 1882 blev fast ansat under
Statens Vandbygningsvæsen, senere med Titel:
Distriktsingeniør. I denne sin Virksomhed har
O. ledet de store Arbejder ved Udvidelsen af
Frederikshavns Havn i Aarene 1882—94 samt
endvidere Udførelsen af Molen ved Hirtshals,
Uddybninger i Limfjorden, Digearbejder ved
Skagen og Havneanlægget sammesteds, foruden
en Mængde mindre Havnearbejder m. m. Tog
sin Afsked 1922.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Ollendorff [’åləndårf], H. G., tysk
Sproglærer, d. 1865, har givet Navn til den
»Ollendorff’ske Metode« i Sprogundervisningen, som
bestaar i, gennem mek. Indøvelse af Gloser og
enkelte Sætninger at skaffe den lærende et
grammatisk Grundlag og et (for Begyndere)
brugeligt Gloseforraad samt ved Hjælp af en
»Nøgle« at gøre en Lærer overflødig. »Metoden«
er bleven anvendt paa de fleste europ. Sprog
og omplantet paa Dansk af N. J. Eibe (100
Timer i Tysk, Engelsk, Fransk, som har opnaaet
en Rk. Oplag).
(C. A. N.). C. B-s.
Oller y Morágas [o’lie-i-mo’ragəs], Narcis,
katalansk Digter, f. i Valls 10. Aug. 1846. Af
Livsstilling er han Sagfører; han har fra 1873
levet i Barcelona og fik der en Advokatstilling
i 1881. Hans kraftige og ægte Talent som
Prosafortæller i naturalistisk Retning, rummende
baade Følelse og Humor, men mest hældende
til det sørgmodige, ja det tragisk patetiske,
fremtræder dels i mindre Noveller, dels i
større Romaner. Han begyndte sit Forfatterskab
i det kastilianske Sprog, og først fra 1877 skrev
han paa Katalansk. Hans Arbejder er fl. Gange
præmierede ved Jochs florals (den katalanske
Digterturnering), og 1881 blev han Sekretær
ved denne Institution, 1896 dens Præsident. Af
hans Saml. af Smaafortællinger og de større
Romaner er at nævne Croquis del natural (1879) og
De tots colors (1888); La Papallona
(»Sommerfuglen«, 1882), Notas de color (1883), L’Escanya
pobres (1884), en gribende psykologisk Skildring
af Gerrighed; Vilaniu (1885) og La Febre d’or
(3 Bd., 1891—93); Figura y Paysatge (1892),
Rurals y Urbanes (1896) og Al lapis y a la
ploma (1898). O.’s Bøger er for det meste
oversatte paa Kastiliansk, nogle ogsaa i fremmede
Sprog, deriblandt Svensk, og de har vundet
Anerkendelse ud over Spaniens Grænser,
endogsaa hos Naturalismens Mester, Zola. Denne
skrev en rosende Fortale til den fr. Overs. af
La Papallona. O. har ogsaa overs. adskilligt
fra fremmede Sprog, saaledes (allerede paa et
tidligt Tidspunkt) forsk. russ. Værker: I.
Pavlovskij, »En Nihilists Erindringer« samt Bøger
af L. Tolstoj og Turgenjev; og for Teatret har
han overs. en hel Del Stykker, saaledes af
Giacosa, Goldoni, Ostrovskij, Turgenjev,
Tolstoj og H. Becque.
E. G.
Olleria [åtjæ’ria], By i det østlige Spanien,
Prov. Valencia, ligger 64 km SSV. f. Valencia
og har Oldsagssamling samt Lærreds- og
Glasindustri. (1920) 5400 Indb.
C. A.
Ollerup, Sogn og Sogneby i Sydfyn (Sunds
Herred, Svendborg Amt) og Station paa
Faaborg—Svendborg-Banen. I Byen er der Kirke
(8 km VNV. f. Svendborg), Præstegaard, Skole,
Friskole, Forsamlingshus, Børnehjem,
Optagelseshjern, Elektricitetsværk, Telegrafstation og
Postekspedition. Mest bekendt er O.
Folkehøjskole, grundlagt 1868 i V. Skerninge af Forf.
Anton Nielsen og 1882 flyttet til O., hvor dens
nuværende Hovedbygning er opført 1894.
Skolen har 7 Lærere og c. 135 Elever. Endvidere
O. Gymnastikhøjskole, oprettet 1919 af Niels
Bukh, med Idrætspladser og Stadion; Skolen
har 5 Lærere og Plads til 120 Elever, som
uddannes til Ledere af Gymnastik og Idræt for
Ungdommen og samtidig modtager alm.
Højskoleundervisning.
M. S.
Ollier [å’lie], Leopold Louis Xavier
Edouard, fr. Kirurg, f. i Vans (Ardêche) 2.
Decbr 1830, d. i Lyon 26. Novbr 1900. O.’s Liv
er nøje knyttet til Lyon, hvor han blev Dr. med.
1856, Overlæge ved Hôtel-Dieu 1860 og Prof. i
klinisk Kirurgi 1877. Hans Indsats i Kirurgien
har især været paa det Omraade, der
behandler Knoglernes Lidelser, navnlig Bruddene
og Betændelserne, og han viste her, at
Benhindens inderste Lag var i Stand til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>