Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olsen, Fritz Johannes Jacob - Olsen, Magnus Bernhard - Olsen, Ole - Olsen, O. J. - Olsen, Oluf Nicolai - Olsen, Rasmus Ulrik Bernhard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundlag af meget indgaaende Kildestudier
giver et betydningsfuldt Bidrag til Oplysning om
Samfærdselen i de Tidsperioder, de omhandler.
M. G.
Olsen, Magnus Bernhard, norsk
Sprogforsker, f. 28. Novbr 1878 i Arendal, blev
Student 1896, cand. mag. 1903,
Universitetsstipendiat 1904, Prof. ved Kria Univ. i oldnorsk og
islandsk Sprog og Litteratur 1908. Han bistod
fra 1902 af S. Bugge først som Medhjælper,
siden som Medudgiver ved Arbejdet med
»Norges Indskrifter med de ældre Runer« og havde
1902—1904 Stipendium til runologiske Studier.
Foruden at have besørget en Udgave af
»Volsunga Saga ok Ragnars Saga Loðbrókar«
(1906—1908) har han forfattet nogle mindre, meget
værdifulde, skarp sindige Arbejder over Runer,
nordisk Mytologi og norske Stednavne i »Kria
Videnskabsselsk. Forhandl.« (1903—1909),
»Arkiv för nordisk filologi«, Bd 22—23, »Aarh. f.
nord. Oldk.« (1907), Aarsberetning fra
Foreningen til norske Fortidsminders Bevaring« (1907),
(Norsk) »Historisk Tidsskrift«), »Det kgl. norske
Vid. Selsk. Skrifter« (1908), »Bergens Museums
Aarbog« (1909) og i det af ham fra 1909
udgivne Tidsskrift »Maal og manne«. Han har
bearbejdet »Norske Gaardnavne«, Bd) 11 (Søndre
Bergenhus Amt [Kria 1910]).
K. F.
Olsen, Ole, norsk Komponist, f. 4. Juli 1850
paa Hammerfest. I Hjemmet fik ham som Gut
nogen Klaverundervisning, indtil han sendtes til
Tromsø for at gaa i Skole. Senere kom han til
Trondhjem for at uddannes til Urmager, men
Lysten til Musikken vaagnede i ham, og han
fik nu et Par Aars Tid regelmæssig
Musikundervisning af Organist Just Lindeman, indtil
han 1870 rejste til Leipzig. Her studerede han
i fire Aar Klaver og Komposition ved
Konservatoriet, hvorpaa han slog sig ned i Kria, hvor
han blev Musikdirektør ved 2. akerhusiske
Brigade og Armémusikinspektør. I to Sæsoner
(1877—79) ledede han ogsaa, under Johan
Svendsen’s Fravær i Udlandet, Musikforeningens
Koncerter, og 1870—80 var han tillige Dirigent i
Kria Haandværkersangforening. O. har været
en frugtbar Komponist og leveret Værker i alle
Genrer, Kammermusik undtaget. Af hans
Kompositioner kan nævnes en Symfoni, symfoniske
Digtninger og Ouverturer for Orkester,
Klaversager, Romancer, Mandskor, Musikken til
Eventyrkomedien »Svein Uræd« samt Operaerne
»Stig Hvide«, »Laila«, »Stallo« og
»Klippeøerne«, hvortil han ogsaa har forfattet Teksten.
Hertil kommer en Rk. til Dels større
Lejlighedsarbejder, som Festmarch ved Afsløringen
af Christian IV’s Statue i Kria, Kantate ved
Univ.’s Holbergsfest, »Griffenfeld«-Kantaten ved i
den store Sangerfest i Kria 1896, samt
Oratoriet »Nidaros« i Anledning af Trondhjems
900-aarige Jubilæum 1897. Han har gentagende
besøgt Udlandet og ledet Opførelser af sine
Kompositioner, saaledes i Leipzig og Köln 1879—80,
Wien 1882, Kbhvn 1887, Berlin, og Hamburg
1891. I Sthlm ledede han 1892 de første
Opførelser af »Svein Uræd«, ligesom han optraadte
ved Musikfesten der 1897 og ved Musikfesten
i Bergen 1898. O. interesserede sig for
Militærmusikkens Udvikling og har skrevet fl. Hefter
norske Militærmarcher. 1920 Afsked som
Armémusikinspektør og Dirigent for Militærmusikken.
I. H.
Olsen, O. J., se Sopp.
Olsen, Oluf Nicolai, dansk Officer og
Korttegner, i. i Kjøge 4. Marts 1794, d. i Kbhvn
19. Decbr 1848, blev Officer 1812 og var 1830
avanceret til Sekondkaptajn og Kommandør for
Minør- og Sapørkompagniet; s. A. blev han
Lærer i Topografi og Tegning ved den kgl.
militære Højskole, idet han 1815 havde taget
Landmaalereksamen; 1817—19 gennemgik han
Kunstakademiet, og fra 1825 ledede han
Videnskabernes Selskabs topografiske Arbejder. 1836
ansattes han som Divisionskvartermester i
Generalstaben, forfremmedes 1839 til Major og 1842 til
Chef for den ny topografiske Afdeling, under
hvilken foruden Generalstabens egne Maalinger
Videnskabernes Selskabs og Professor
Schumacher’s Opmaalinger henlagdes. 1848 blev han
Oberst i Generalstaben. Som Topograf og
Korttegner har O. udfoldet en meget stor
Virksomhed; hans betydeligste Arbejder er:
»Plantegeografisk Atlas« (til J. F. Schouw’s
»Plantegeografi« [1824]), Esquisse orographique de
l’Europe (sammen med J. H. Bredsdorff, 1824,
ny Udg. 1830), »Ledetraad ved Forelæsningerne
i Topografi og Geodesi« (1830—32), »Topografisk
Tegnekunst« (1831—36), »Atlas til J. F. Schouw’s
Naturskildringer« (1832—35), »Generalkort over
Sønderjylland« (1836), Atlas pour le tableau du
climat de l’Italie (1839), »Generalkort over
Kongeriget Danmark med Hertugdømmet
Slesvig« (1841—42), »Atlas især med Hensyn til
Ungdommens Undervisning« (1842—44),
»Generalkort over Hertugdømmet Lauenburg« (1844),
»Kort over Island« (1844—49), »Generalkort over
Island« (1849) samt de indtil 1849 udgivne
Atlasblade af Generalstabens Kort over Danmark.
Ikke alene er O.’s Kort kunstnerisk og
omhyggelig udførte, men de er til Dels banebrydende,
idet f. Eks. i Esquisse de l’Europe de
orografiske Forhold er fremstillede ved ækvidistante
Horisontalkurver, skønt Kortet er i en lille
Maalestok, hvorfor det blev prisbelønnet af det
geografiske Selskab i Paris. Ogsaa »Topografisk
Tegnekunst« har haft stor Bet., idet det har
dannet Grundlag for Udførelsen af samtlige
Generalistabens Kort, medens hans Skoleatlas er
særdeles omhyggeligt, overskueligt og
smagfuldt. Endelig har Ø. med udmærket Dygtighed
og Flid iværksat Danmarks topografiske
Opmaaling. 1837—40 var han Medudgiver af »Militært
Repertorium«.
P. Nw.
Olsen, Rasmus Ulrik Bernhard,
dansk Museumsdirektør, f. 9. Septbr 1836 i
Kbhvn, d. 17. Juli 1922. O.’s kunstneriske
Anlæg skaffede ham tidlig en betydelig
Virksomhed som Tegner. O. deltog som Løjtnant i
Krigen 1864. Senere var han i en Aarrække
Direktør for Tivoli, ligesom det er ham, der har
ordnet Kbhvn’s Panoptikon (1885). Sin største Bet.
har O. som Skaber af Dansk Folkemuseum. Af
O.’s Samarbejde med Kammerherre Worsaae
fremgik Planer om at skabe et Museum for
Folkets Kulturhistorie som Supplement til Museet
for nordiske Oldsager. Museets Begyndelse kan
dateres fra den historisk-kunstindustrielle
Udstilling i Kbhvn 1879, hvor O. ordnede en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
