Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olsen, Rasmus Ulrik Bernhard - Olsen, Thomas Fredrik - Olshausen, Hermann - Olshausen, Justus - Olshausen, Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landboafdeling. 8. Aug. 1885 aabnedes Dansk
Folkemuseum. O.’s Haand spores ikke mindst ved
den hidtil ukendte Konsekvens, hvormed
Opstillingen i Interiører var gennemført. Museet
voksede stærkt under O.’s Styrelse; han
omfattede derfor altid med varm Iver Planerne om
ny Bygninger til Statens historiske Samlinger,
hvortil han tidlig ønskede at knytte et Udvalg
af gamle Gaarde, der kunde vise Udviklingen af
Bygningsskikkene i Landet. Da Planerne om en
ny Museumsbygning til O.’s store Skuffelse
strandede, lykkedes det ham 1901 ved Lyngby
at danne Grundstammen af et Bygningsmuseum
ved Overflytning og Genopførelse af en
sydslesvigsk og en skaansk Gaard samt et hallandsk
Hus og en Sædbod fra Smaaland. Senere er
denne Dansk Folkemuseums Bygningsafdeling
(Frilandsmuseet ved Folevad) vokset stærkt, bl.
a. ved Opførelse af en Færøstue, en
Sallinggaard, en nordslesvigsk Gaard og et Fanøhus. O.
var ved Skabelsen af Dansk Folkemuseum
paavirket fra sv. Side (Arthur Hazelius), men
prægede det under Udformningen med sin egen
ejendommelige Personlighed. Som
Museumsdirektør fratraadte han p. Gr. a. Alder 1920. —
O. er Forf. af en betydelig Mængde Afh. i
Tidsskrifter o. l., hvori han røber en udpræget Sans
for i overskuelige Oversigter altid at fremholde
Udviklingens røde Traad, enten han skildrer
svundne Tiders Sæder og Skikke ell. forfølger
en Brugsgenstands Historie ell. gør Rede for en
ny Erhvervelse til sit Museum. 1903 udgav han
paa Dansk og Tysk et monumentalt Værk over
de hamborgske Guldsmede Jakob Mores (Fader
og Søn) og deres Arbejder for Kongerne
Frederik II og Christian IV.
J. O.
Olsen, Thomas Fredrik, norsk
Skibsreder, f. 16. Septbr 1857 i Hvitsten. Efter at
have faret til Søs og selv ført Skib, indtraadte
han i Faderens Skibsrederiforretning i
Hvitsten, som han 1899 overførte til Kria. 1906
købte han Selskabet »Østlandske Lloyd«s Skibe
og oprettede paa Grundlag af disse og sine
egne Firmaet »Fred. Olsen’s Linier«, der nu
(1924) omfatter c. 60 Skibe. Rederiet, som har
faste Linier paa Grangemouth, Tyne, London,
Amsterdam, Rouen, Østersøen, Middelhavet,
Spanien, Portugal, U. S. A. og La Plata, er et
af Norges største og vigtigste. O. er ogsaa
Foregangsmand paa Sejlsportens Omraade.
(K. V. H.). Wt. K.
Olshausen [’ålsha’uzən], Hermann, tysk
evang. Teolog, f. 21. Aug. 1796 i Oldesloe, d. 4.
Septbr 1839 som Prof. i Erlangen. Hans
Hovedvirksomhed falder paa den nytestamentlige
Bibelfortolknings Omraade; her blev han
skattet baade for sin Fromhed og Besindighed.
Hans Hovedværk er: »Biblischer Kommentar
über sämtliche Schriften des Neuen
Testaments« (1830 f.), fortsat af Wiesinger og Ebrard.
(J. P. B.). A. Th. J.
Olshausen [’ålsha’uzən], Justus, tysk
Orientalist, foreg.’s Broder, f. 9. Maj 1800 i
Hohenfelde i Holsten, d. 22. Decbr 1882 i
Berlin. O. blev 1816 Student i Kiel, studerede
Teologi og Filologi, men kastede sig snart med
Iver over østerlandske Sprog, i hvilke han
desuden særlig uddannede sig 1820—23 i Paris
under Ledelse af Silv. de Sacy. 1823 blev han
ekstraord. og 1830 ord. Prof. i Kiel i
østerlandske Sprog. 1845 blev han Medlem af Det kgl.
danske Videnskabernes Selskab i Kbhvn. 1848
lod han sig af den provisoriske Regering i
Holsten indsætte til Kurator for Universitets- og
Medicinalvæsenet i Holsten, valgtes til Medlem
for Kiel af Landsforsamlingen 1848 og blev her
Vicepræsident. Efter Oprørets Afslutning gav
Frederik VII O. Afsked fra hans
Universitetsvirksomhed. Han blev derefter 1853
Overbibliotekar og Prof. i østerlandske Sprog i
Königsberg og 1858 refererende Raad i det preussiske
Undervisningsministerium. 1874 tog han sin
Afsked. O. udgav 1825 »Emendationen zum Alten
Testament«, 1833: »Zur Topographie des alten
Jerusalem«, 1853 »Erklärung der Psalmen« og
1861 »Lehrbuch der hebr. Sprache«, hvilket
Værk har væsentlige Fortrin for tidligere
hebraiske Grammatikker. Sine Hovedfortjenester
indlagde han sig dog paa de eraniske Sprogs
Omraade. Af hans Udgaver af Teksten af
»Avesta« udkom vel kun Begyndelsen, men hans
Tolkning af Pehlevi-Indskrifterne var meget
fortjenstfuld og kan kaldes banebrydende. Den
udkom 1843 (»Die Pehlevi-Legenden auf den
Münzen der letzten Sassaniden«). 1860 blev O.
Medlem af det kgl. »Akademie d. Wissensch.«
i Berlin, i hvis »Monatsberichte« han har
leveret flere vigtige Afhandlinger: »Parthava u.
Pahla, Mâda u. Mâh« (1876), »Die
Pahlavi-Schrift« (1880), »Die Pahlavi-Glossare« (1882)
o. s. v.
V. S.
Olshausen [’ålsha’uzən], Theodor,
holstensk Politiker (1802—69), Broder til ovenn. H.
og J. O., kom allerede som Student i Jena
1821—23 i nøje Forbindelse med den radikale A.
Ruge og indtraadte i de tyske
»Burschenschaften«; blev derfor, da han kom tilbage til Kiel,
1824 indviklet i Undersøgelserne om
»demagogische Umtriebe« og maatte flygte til Udlandet
(Schweiz, senere Augsburg). 1829 vendte han
hjem og blev Sagfører i Kiel og Febr 1830
Redaktør af »Kieler Correspondenzblatt« (indtil
Marts 1848) samt sluttede sig s. A. straks til
U. Lornsen’s Optræden. Han hyldede afgjort
demokratiske Grundsætninger, var 1840—42
Talsmand for den »nyholstenske« Retning, men
sluttede sig senere til Slesvig-Holstenerne og
optraadte 1846 som ivrig Agitator. 1844 var han
bleven Jernbanedirektør for Kiel—Altona-Banen,
og 1847 valgtes han til Stænderforsamlingen.
Paa Mødet i Rendsburg 18. Marts 1848 raadede
han til øjeblikkeligt Oprør og talte med største
Haan om det danske Folk (»et dovent, dorskt
og usammenhængende Folk«); deltog straks
efter dristig i Deputationen til Kbhvn og var
indtil Aug. s. A. Medlem af den provisoriske
Regering. I Landsforsamlingen var han
Demokraternes Fører og udtalte sig Jan. 1851 mod
Underkastelse. Efter at være udelukket fra
Amnestien og udvist fra Hamburg, drog han til
Nordamerika, bosatte sig i St Louis (en Tid lang i
Staten Iowa) og udgav 1860—64 et stort tysk
radikalt Blad. Desuden skrev han »Das
Mississippithal« (2 Bd, 1853—54) og »Geschichte der
Mormonen« (1856). 1865 vendte han tilbage til
Tyskland.
E. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
