Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ompakning - Ombay - Ombla - Ombos - Ombrasning - Ombrés - Ombrometer - Ombrone - Ombrydning - Ombud - Ombudsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luvart for dennes Fortsættelse, eller Skibet
nægter at gaa igennem Vinden, eller der ikke er
Plads til at kovende.
C. B-h.
Ombay (Allor), nederlandsk Ø i det
indiske Archipel, ligger N. f. Timor og har et Areal
af 2570 km2 med 200000 Indb., der driver
Agerbrug og udfører Ris, Voks og Arekanødder.
M. V.
Ombla, serbisk Rjeka, Flod i Dalmatien,
opstaar af underjordiske Vandløb i
Herzegovinas Karstplateau, er efter sin Udtrædelse kun
21 km lang, men 140 m bred, sejlbar og
gennemstrømmer en frugtbar Dal.
(H. P. S.). N. H. J.
Ombos [’åmbås], ægyptisk Oldtidsby paa
Nilens østlige Bred, omtr. 50 km N. f.
Katarakten, havde især Bet. i Ptolemæertiden. Indtil 1893
var alle Ruinerne af Byen dækkede af Sand og
Grus; ogsaa det storartede Tempel var helt
tildækket lige til Taget, men blev da udrenset
af J. de Morgan. Af Pylonerne er den ene omtr.
helt bortreven af Floden, den anden delvis;
ogsaa den første store Søjlegaard er noget
ødelagt, men de indenfor liggende Sale er godt
bevarede og rigt udstyrede med Indskrifter.
Templet stammer fra Ptolemæertiden. Der er
to »Allerhelligster« ved Siden af hinanden. Man
ser i det hele, at Templet var et Dobbelttempel,
hvis sydlige Del var helliget Guden Sobk eller
Sebek, der har Krokodillehoved, og hvis
nordlige Del var viet Haroëris, der har Falkehoved.
Tempelet er 50 m langt og 20 m bredt; det
hedder nu Kom-Ombo (d. e. »Højen« O.). Et
andet O. laa N. f. Theben. Pladsen er funden af
Petrie; det er dette sidste O., om hvis Krige
med Koptos græske Forfattere fortæller. Af et
stort Indskriftsværk om O. (»Kom Ombos«) af
J. de Morgan er 1 Bd udkommet (Vienne 1895).
V. S.
Ombrasning (Søv.) kaldes det, naar Ræerne
brases rundt fra bi de Vind over den ene Bov
til bi de Vind over den anden.
C. B-h.
Ombrés [å’bre] kaldes Garn, der er farvet
paa en saadan Maade, at Feddet ved den ene
Ende er mørkere end ved den anden. Ved
Benyttelsen af saadant Garn til Strikning faar den
færdige Vare et ejendommeligt flammet eller
skatteret Udseende. Tøjer kaldes
ombrerede, naar de har farvede Striber, der er mørkest
i Midten og efterhaanden bliver lysere til begge
Sider, saaledes at de mørkere Dele af en Stribe
ligger ud for de lysere Dele af en Nabostribe.
K. M.
Ombrometer (gr.), Regnmaaler (s. d.).
Ombrone, Flod i Mellemitalien,
gennemstrømmer Prov. Siena i sit nedre Løb gennem
Maremmerne og udmunder i det Tyrrheniske
Hav 15 km SV. f. Grosseto efter et Løb paa 166
km.
C. A.
Ombrydning (Ombrækning), se
Bogtryk, S. 565.
Ombud. Et offentligt — ell. dog af det
offentlige paalagt — Hverv ell. Bestilling, som det
er Pligt at overtage, f. Eks. Hvervet som
Sognefoged, beskikket Værge ell. Meddomsmand. Der
findes i det hele en stor Mængde saadanne (se
Afh. i Ugeskrift for Retsvæsen 1878 »Om
Ombud«). Smlg. Embede og Embedsmand.
E. T.
Ombudsmand var i Danmark i en vis
Periode af Middelalderen Navnet paa de kgl.
Embedsmænd, der ledede den stedlige
Forvaltning. O. var en videre Udvikling af
Kongsbryden, der opr. blot havde været Bestyrer af en
større Kongsgaard, men senere ogsaa var
blevet benyttet til at føre Tilsyn med og oppebære
Afgifter af det omliggende Krongods og tilsidst
endog var blevet egl. Øvrighedsperson. Det var
maaske for at give Udtryk for den saaledes
indtraadte Forandring, at Benævnelsen Bryde,
der blot betegnede vedk. som Godsbestyrer, paa
Valdemarstiden efterhaanden, veg Pladsen for
O. O.’s Funktioner bestod paa denne Tid
foruden i Krongodsbestyrelsen navnlig i
Udøvelsen af den kriminelle Øvrighedsmyndighed ved
Paatale af Forbrydelser og Eksekutioner af
Straffedomme, derunder Inddrivelse af de
Kongen tilfaldende Bøder, samt i Oppebørselen af
Skatterne, men han var i øvrigt Kongens alm.
stedlige Repræsentant og varetog hans
Interesser paa, de fleste Omraader. En vigtig
Undtagelse dannede dog Ledingsvæsenet, der
henhørte under de saakaldte Styresmænd, som ogsaa
oppebar de Ledingspenge, hvormed
Ledingspligten efterhaanden afløstes. Stillingerne som
Styresmænd var ikke fra først af kgl. Embeder,
men faldt i Arv i visse ansete Slægter, dog kun
til afdøde Styresmænds Sønner ell. Brødre.
Fandtes saadanne Slægtninge ikke, tilfaldt vedk.
Embede Kongen, der da for Fremtiden kunde
besætte det, hvad han vistnok ofte gjorde paa
den Maade, at han forenede det med et
Ombudsmandsembede. Ad denne ell. andre Veje
blev O. efterhaanden ogsaa Militærembedsmand,
hvad han i hvert Fald var siden en Gang i 14.
Aarh. O.’s Embedsomraade faldt ligesom
Brydens oftest sammen med Herredet, men kunde
ogsaa omfatte flere Herreder. Paa hvilke
økonomiske Vilkaar han havde Embedet, er ikke
helt sikkert, men det er sandsynligt, at han
ikke gjorde Regnskab for Indtægterne (eller i
hvert Fald kun for nogle af dem), men beholdt
dem mod at svare Kongen en Afgift ell.
underholde ham et vist Antal Nætter paa hans
Rejser omkr. i Landet. Jydske Lov kalder O.’s
Embede og Embedsomraade for hans Len, men
hans Stilling var dog væsentlig forsk. fra en
udenlandsk Lensmands. En saadan lignede
han maaske nok deri, at Kongen som Regel ved
Overdragelsen af Embedet betingede sig, at han
i Krigstid skulde tjene ham som Herremand,
hvortil senere ofte kom en Pligt til at forsvare
et kgl. Slot, men ligesom han ved Siden heraf
ogsaa havde en Pligt til at svare Afgift, der
ikke forekom ved de udenlandske Len, saaledes
var hans Embede ikke som disse arveligt, ja
end ikke sikret ham for Livstid, idet han til
enhver Tid frit kunde afskediges af Kongen, og
de Beføjelser, som var overdraget ham,
udøvede han heller ikke som de udenlandske
Lensmænd i eget Navn, men paa Kongens
Vegne og som hans Embedsmand. Ordet O.,
i St i hvilket man i 13.—15. Aarh. ogsaa ofte
brugte Foged, blev i senere Tid afløst af
Embedsmand, der var den egl. officielle Betegnelse.
Langt hyppigere anvendtes dog siden Udgangen
af Middelalderen Udtrykket Lensmand, der dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
