Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ombudsmand - Omdeling - Omdrejningsflade - Omdrejningslegeme - Omdrift - Omdurman - O'Meara, Barry Edward - Omega - Omelet - Omen - Omenak - Oment - Omen-Tavler - Omer Pasha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke blot benyttedes om Personer, hvis
Stillinger var en Fortsættelse af
Ombudsmandsembederne, men ogsaa om Indehaveren af de
saakaldte Godslen. Om de nævnte Embeders senere
Historie, se Lensvæsen.
P. J. J.
Omdeling er den alm. Benævnelse for
Udstykning af Fæstebondejorder ɔ: Bondejorder,
der henhører under et Gods. Opr. brugtes
Benævnelsen O. dog kun om de Delinger af
Fæstebondejorder, hvorved der kun tilsigtedes en
Omlægning inden for Godset, hvorimod der
taltes om »Udstykning« af Fæstebondejorder, naar
en Deling fandt Sted i Anledning af en paatænkt
Afhændelse af een ell. fl. Parceller, og der gjaldt
forsk. Regler for disse tvende Arter af Delinger
af Fæstebondejord. Loven af 9. Marts 1872
indførte imidlertid fælles Regler for begge Arter af
Delinger, og det blev derefter alm. at bruge
Benævnelsen O. om begge Arter af Delinger. Efter
Udstykningslovene af 11. Maj 1897 og 6. April
1906 er der næppe nogen retlig Grund til
længere at benytte Udtrykket O. i Modsætning
til Udstykning, jfr nærmere Udstykning.
H. Gr.
Omdrejningsflade (mat.) kaldes en Flade,
der beskrives af en Kurve ved Drejning om en
Akse. Et plant Snit gennem Aksen skærer O. i
en Meridiankurve; Planer vinkelrette
paa Aksen skærer i Parallelcirkler.
Tangentplanen til O. i et Punkt P indeholder
Tangenterne i P til Meridiankurven og
Parallelcirkelen derigennem og er vinkelret paa Planen
gennem P og Aksen; Normaler til O. i Punkter
paa samme Parallelcirkel gaar alle gennem eet
og samme Punkt paa Aksen. De simpleste O. er
omtalte under Ellipsoide, Hyperboloide,
Paraboloide, Cylinder, Kegleflade, Kuglering. En ret
Linie, der drejer sig om en Akse, som den ikke
ligger i Plan med, beskriver en
Omdrejningshyperboloide med et Net. Et
Omdrejningslegeme begrænses af en O. og kan beskrives
af et plant Areal ved Drejning om en Akse i
dets Plan; dets Overflade og Rumfang kan
følgelig bestemmes ved den barycentriske
Regel.
Chr. C.
Omdrejningslegeme, se
Omdrejningsflade.
Omdrift kaldes i Skovbruget det Tidsrum,
i Løbet af hvilket alle Driftsklassens Afdelinger
kommer een Gang til Foryngelse. Man udregner
ell. vælger O. i Overensstemmelse med
Skovbrugets Formaal enten som den
fordelagtigste i økonomisk Henseende ell. som den,
der lader Driftsklassen frembringe den størst
mulige Vedmasse i Forhold til Tiden,
ell. som den Tid, der skal til at frembringe
visse værdifulde Varer, eller endelig
(Lystskov, Værnskov) vilkaarligt inden for det
Tidsrum, i hvilket Træsamfundet kan forynge
sig ved Selvsaaning.
C. V. P.
Omdurman, Landsby i Sudan ved
Sammenløbet af den hvide og den blaa Nil lige over
for Khartum. Da denne By ødelagdes ved
Gordon Pasha’s Fald 1884, blev O. under
Mahdiens og hans Efterfølgers Kampe med
Englænderne Dervishernes Hovedstad; efter Lord
Kitchener’s Indtagelse af Byen 1888 har den
udviklet sig betydelig.
J. Ø.
O’Meara [ou’mæ’ərə], Barry Edward,
irsk Læge (1770—1836), blev 1804 Kirurg i den
eng. Hær og senere i Flaaden, og var 1815
ansat paa Skibet »Bellerophon«, da Napoleon
I gik om Bord derpaa. Efter dennes Opfordring
fulgte O’M. med til St Helena og var i 3 Aar
hans Livlæge, men fjernedes 1818, fordi han
ikke vilde rette sig efter Hudson Lowe’s
Ønsker. I fl. Skr rettede han skarpe Angreb paa
Hudson Lowe for hans Adfærd imod Napoleon,
ja beskyldte ham for at nære onde Planer mod
Kejserens liv. Da han 1822 i Skriftet Napoleon
in Exile, a voice from St Helena (2 Bd)
gengav Indholdet af sine Samtaler med
Napoleon, blev han afskediget.
E. E.
Omega [’o-], langt o, det sidste Bogstav i
det græske Alfabet. Jfr Alfa og O.
Omelet (fr.) kaldes 2 forsk. Slags Desserter,
der begge hovedsagelig bestaar af Æg. Til den
ene Slags O. piskes Æggene sammen med
lidt Smør og lidt Vand og bages derefter paa
en Pande. Naar Dejgen begynder at stivne,
rystes Panden gentagne Gange med et Ryk,
saa at O. løsner sig og ruller sig sammen,
Dejgen kan ogsaa bages som en alm.
Pandekage; men dog kun paa den ene Side. Den
halve O. belægges med Syltetøj eller andet og
den anden Halvdel bøjes over.
Til den anden Slags O. er Æggeblommerne
rørte med Sukker, blandet sammen med de
piskede Hvider og lidt Kartoffelmel og
ophældt i et Omeletfad, i Bunden af hvilket der
ofte er lagt kogt Frugt. Naar O. er bagt,
serveres den i Fadet.
R. H.
Omen [’o.mən] (lat.), Varsel, især for saa
vidt det giver sig til Kende gennem
Menneskers Tale. Romerne lagde meget stor Vægt
paa, at der, idet en ell. anden Handling af
større Bet. paabegyndtes, af de
Tilstedeværende kun udtaltes Ord, i hvis Klang ell. Mening
der laa et Varsel om Heidi, og ved Afgørelsen
heraf gik man frem med stor Vilkaarlighed.
Man gjorde sig i vigtige Tilfælde uhyre stor
Ulejlighed for at sikre sig mod, at der kom
til at lyde et uheldvarslende O. — O. accipio,
jeg modtager Varslet, ɔ: anerkender det som
gyldigt for mig.
H. H. R.
Omenak, d. s. s. Umanak.
Oment, d. s. s. Net, se Bughinde.
Omen-Tavler [’o.mən-] kalder man i vore
Dage en temmelig talrige Klasse Tavler af
brændt Ler med assyrisk Kileskrift, som
indeholder Anvisninger til at tyde alle Slags Tegn
og tilfældige Tildragelser, som antoges at
indeholde Vink om fremtidige Begivenheder. Disse
Haandbøger til at kende Fremtiden samledes
af de senere assyriske Konger i deres Palads i
Ninive, i hvis Ruiner de opdagedes af Layard
og hans Efterfølgere; de opbevares i British
Museum.
V. S.
Omer Pasha, tyrk. General (1806—71). O.
P. fødtes i Kroatien og hed opr. Michael
Latas. 22 Aar gl udvandrede han til Tyrkiet og
gik over til Islam, hvorved han antog Navnet
Omer Efendi. Han kom ind i Krigsministeriet,
senere i Hoftjenesten og traadte dernæst som
Kaptajn ind i Hæren, hvor han ved sine
fremragende militære Egenskaber skabte sig en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
