- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
496

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omskærelse - Omslag - Omslagning - Omslagstermin - omstemmende Lægemidler - Omstemning - Omstilling - Omstrejfere - Omstylpning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jødefolket været en rodfæstet Skik, omend den i
kortere Perioder har været forbudt af fremmede
Herskere, saasom Antiochus Epiphanes,
under hvis Herredømme de frafaldne Jøder gik
med kunstig Forhud paa Fægteskolen. — O.
udføres paa alle jød. Drengebørn 8 Dage efter
Fødselen efter et bestemt Ritual af særlige
Omskærere (»Mauler«, egl. Mohelim), som lige
indtil vore Dage har opereret paa en Maade, der
udsatte Børnene for store Farer, navnlig
derved at Blødningen standsedes ved Sugning med
Munden. Efter at man var bleven opmærksom
paa, at det var muligt at undgaa den
Overførelse af smitsomme Sygdomme (Tuberkulose,
Syfilis), der tidligere kostede mange Børn Livet,
er man dog i den nyeste Tid gaaet over til en
mere tidssvarende Teknik. I det danske o. a.
Kulturlandes mosaiske Trossamfund udføres O.
nu altid under Iagttagelse af tidssvarende
Forsigtighedsregler. Handlingen foretages enten af
en autoriseret, jødisk Læge ell. for Sagens Skyld
af en religiøs Lægmand med fornøden
kirurgisk Uddannelse og med eller uden Bistand af
en Læge. — Den O., der udføres af forsk.
sydafrikanske Folkeslag (Betschuaner,
Basutos), er et Led af de Ceremonier, hvorved
de halvvoksne Drenge optages i Krigernes Lag,
og slutter sig for saa vidt nærmere til den Rk.
af lgn. Operationer, der udføres ved samme
Lejlighed af talrige andre primitive Folkeslag,
end til den egl. ægyptisk-hebræiske O.
Hensigten med disse Operationer er ofte gaadefuld, og
kun i enkelte Tilfælde kan de med Sikkerhed
betragtes som Ofringer til Guddomme, saaledes
som f. Eks. hos Aztekerne. Enkelte
australske Stammer har brugt at spalte Urinrøret i
hele dets Længde, hvorved Samlejet blev
ufrugtbart, men for øvrigt er disse Indgreb, der
hos enkelte Folkeslag ogsaa foretages paa
Pigebørnene, kun undtagelsesvis af Bet. for
Kønslivet.
S. H.

Omslag, et fugtigt Stykke, der anbringes
paa et Sted af Legemets Overflade, for at
forandre dennes Temperatur. Hyppigst anvendes
varmt O., i tidligere Tid mest som Grødomslag
(se Cataplasma). Nu bruges mest
Vandomslag (Epithema), der vel ikke i Begyndelsen
holder sig saa varmt som førstnævnte, men som
til Gengæld længe kan holde sig paa Legemets
Temperatur. For at opnaa dette maa man
dække O. fuldstændig med et vandtæt Stof
(Voksdug, Macintosh o. l.), hvorved dets
Fugtighed ogsaa bevares. Til varmt Vandomslag
bruges fl. Gange sammenlagte Lærredsstykker,
vredne op i hedt Vand, medens der til de
sjældnere anvendte kolde O. bruges iskoldt
Vand. Det kolde O. dækkes ikke med vandtæt
Stof; da det opvarmes af Legemet, maa det
ofte skiftes, hvorfor en Ispose som oftest er at
foretrække.
(Lp. M.). P. H.

Omslagning (eng.: to turn up the paper,
fr.: tourner la feuille) kaldes i Bogtrykkerierne,
i Modsætning til Omstylpning, den Maade,
paa hvilken Papirarkene lægges til
Trykcylinderen, naar Modtrykket (Trykket paa Papirets
anden Side) skal foretages. Ved O. vendes
Papiret saaledes (slaas om), at den Ende af
Papirets Smalside, som inden første Tryk ligger tæt
op til Cylinderen, før Bagsidens Trykning er
længst fjernet fra denne. O. er den alm. brugte
Vending af Papirarkene.
E. S-r.

Omslagstermin. Den ved Lov ell. Sædvane
fastsatte Termin, i hvilken Gældsforhold skal
afvikles ell. Rente erlægges. Iflg. D. L. 5—14—1
skal alle paa aarlig Rente lydende Gældsbreve
stiles til visse ufravigelige O., der opr. var
forsk. for de forsk. Landsdele, men senere for
hele Landet, undtagen Bornholm, blev fastsatte
til 11. Juni og 11. Decbr. Efter L. af 28. Febr
1874 kan der nu ved Gældsforpligtelser af
enhver Art fastsættes saadanne Terminer for
Betaling saavel af Renter som af Hovedstol, som
Parterne maatte vedtage; men de ovf. nævnte
Tidspunkter er vedblivende de faktisk alm.
Betalingsterminer. Se i øvrigt Løbedage.
(L. A. G.). A. D. B.

Frd. 13. Marts 1789 fastslog de samme O.
ogsaa for Norge. Lovbudet er forlængst
forældet; de gl. O. er dog endnu meget i Brug.
K. Ø.

omstemmende Lægemidler, se
Alterantia.

Omstemning. De sanselige Kvaliteter, der
opleves ved Paavirkning af et Sanseorgan, er
ikke alene afhængige af den nærværende
Paavirkning, men bl. a. ogsaa af de Paavirkninger
paa Sanseorganet, der nylig har virket.
Undertiden udtrykker man dette ved at sige, at de
forudgaaende Paavirkninger betinger en O. af
Sanseorganet (i Forhold til en mere ell. mindre
skarpt bestemt normal ell. neutral Tilstand). O.
kan ofte rent formelt opfattes som en
formindsket (forøget) Modtagelighed for Paavirkninger
af samme (»modsat«) Art som de
omstemmende. Særlig paa Farvesansens Omraade taler
man om Omstemningsfænomener. Naar f. Eks.
en Del af Nethinden i længere Tid har været
udsat for Paavirkning af rødt Lys, vil dette
medføre en O., der tydeligt viser sig, naar en
graa ell. hvid Flade afbildes paa denne Del af
Nethinden, idet Fladen da opleves med grøn
Farvetone (Kontrast- ell. Komplementærfarven).
Dette Fænomen kaldes ogsaa Sukcessivkontrast
ɔ: efterfølgende Kontrast, idet den grønne
Farvetone anses som fremkommet ved Kontrast til
den forudgaaende røde.
Edg. R.

Omstilling (Metatese; gr.: μετάθεσις) af
Lyd finder nu og da Sted i Sproghistorien. I
smaa Børns Tale er Omstillinger ret hyppige,
saaledes Ste-ge for Teske, Fløjser for Sløjfer,
men i Reglen rettes disse Fejl tidligt, og kun i
enkelte Tilfælde kan Usikkerheden holde sig i
de Voksnes Tale, saaledes Hvesp ved Siden af
Hveps; Engelsk har nu wasp, men Oldengelsk
havde wæps og wæsp ved Siden af hinanden,
og Fransk guêpe stammer fra en Form wespe,
guespe. Ved r er O. hyppigere end ved andre
Lyd, smlg. f. Eks. Engelsk third med ældre
thridde, Engelsk burn med vort brænde o. s. v.
Ved Optagelse af længere Fremmedord kan O.
let indtræde, som naar Krokodille paa Italiensk,
Spansk og ældre Dansk ogsaa optræder som
coccodrillo, cocodrilo og kokodrylly.
O. Jsp.

Omstrejfere, se Fanter og Løsgængeri.

Omstylpning (eng.: to tilt; ir.: renverser)
kaldes i Typografien i Modsætning til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free