Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omstylpning - Omstyring - Omsætning (økonomi) - Omsætning (tekn.) - Omsætningspapir - Omsætningsværdi - Omvalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omslagning den Maade, paa hvilken
Papirarkene lægges til Trykcylinderen, naar
Modtrykket (Trykket paa Papirets anden Side) skal
ske. Papiret vendes saaledes (omstylpes), at den
Ende af Papirets Smalside, som før første Tryk
ligger op til Cylinderen, ogsaa ved andet Tryk
gør det. I Haandpressernes Tid var O. alm.,
nu bruges den kun i visse Tilfælde. Satssidernes
Stilling paa Trykpressernes Fundament er en
anden, naar Papiret skal stylpes om, end naar
det skal slaas om.
E. S-r.
Omstyring. Medens visse Maskiner, f. Eks. af
Kraftmaskiner: Vandhjul og Dampmaskiner i et
Fabrikanlæg, af Arbejdsmaskiner:
Høvlemaskiner til Træ, kun skal bevæge sig i een
Retning, kræves det af andre, f. Eks. af
Kraftmaskiner: Dampskibsmaskiner og Lokomotiver,
af Arbejdsmaskiner: Høvlemaskiner til
Metaller, at de skal kunne bevæge sig i begge
Retninger. Hertil kræves en O., som ved
Dampmaskinen foregaar ved en Flytning af Glideren, saa
at Damp indledes fra modsat Cylinderende mod
Fremgangen, idet Stemplet tænkes i
Midtstilling, ved Arbejdsmaskiner foregaar O. som Regel
ved en Flytning af Drivremmen, saaledes som
det nærmere er illustreret og forklaret under
Høvlemaskiner.
(F. W.). D. H. B.
Omsætning er den økonomiske Proces,
hvorved Værdier: Varer, fast Ejendom,
Obligationer, Aktier, Penge etc. erhvervsmæssigt skifter
Hænder. Sædvanlig passerer den færdige Vare
paa sin Vej, O., fra Producenten til
Forbrugeren eet ell. flere Mellemled, ligesom Raavarer
ofte passerer forsk. Tilvirkningssteder. Fra
Naturaløkonomiens Tid til vore Dage er
Omsætningsvejen stadig blevet længere, dels p. Gr. a.
den stedse voksende Varietet af Varer, dels p.
Gr. a. Specialisering og Arbejdsdeling, og
endelig p. Gr. a. vore Dages forgrenede
Kreditgivning.
Fabrikdriften med Masseproduktion krævede
saaledes store Aftagere, der atter kunde samle
Produkterne fra de forsk. Fabrikker i samme
Branche (Manufaktur, Isenkram etc.) og
fordele dem og yde Kredit til de videre
Mellemled i Omsætningen. En direkte O. fra
Producent til Forbruger blev umulig i
Modsætning til den Tid, hvor Varerne fremstilledes
haandværksmæssigt. Utvivlsomt er der til
økonomisk Skade for Forbrugeren ved denne
Proces sket en Forlængelse af Varens Vej, om end
samtidig til hans Bekvemmelighed.
Som Modtræk mod Mellemledene i O. opstod
Brugsforeningerne, men ogsaa disse danner i
Alm. kun selv Mellemled i O., og maa
nødvendigvis gøre det. Selv hvor Fabrikker aabner
egne Udsalg, er disse ogsaa Mellemled med
Bestyrere, Personale, Butiksleje og øvrige
Handelsomkostninger.
I Samfundets Interesse er det, at en passende
Begrænsning af Mellemledene finder Sted.
Indførelsen af den fri Næring, hvor enhver uden
Forud-Uddannelse kan etablere sig som Led i
O., har medført en Overbelastning af denne.
Selve O. har været Genstand for Beskatning,
f. Eks. ved Stempelafgift af Regninger som i
England, Procenter af Bruttoomsætningen som
i Tyskland, Afgift paa »Luksusvarer« som Vin
og Tobaksvarer som i England og Danmark,
Omsætningsafgift paa ny Automobiler som i
Danmark o. s. v. — I øvrigt henvises til
Handel og Handelsbalance.
Ch. V. N.
Omsætning (tekn.) siges at finde Sted, naar
Bevægelsen overføres fra en Aksel til en anden,
saaledes at den drevne Aksel faar et andet
Antal Omdrejninger end den drivende. O. kan
ske fra hurtig til langsom Gang ell. omvendt.
O. angives som Forholdet mellem den drevne
og den drivende Aksels Omdrejningstal. Gør f.
Eks. den drivende Aksel 120 Omdrejninger pr
Minut og den drevne 80, siges O. at være 80 : 120
= 2/3. Hvis derimod den drivende Aksel gjorde
80 og den drevne 120 Omdrejninger pr Minut,
blev O. 120 : 80 = 3/2.
O. sker mest ved Tandhjul ell. ved Remskiver
med Rem, undertiden ved Friktionsskiver.
Naar O. sker ved Tandhjul, kan der ganske
nøjagtigt opnaas et bestemt Forhold mellem
de to Akslers Antal Omdrejninger, nemlig,
svarende til Forholdet mellem de to Tandhjuls
Tandantal, medens der ved Remskiver eller
Friktionsskiver, hvor Bevægelsens Overføring
foregaar ved Hjælp af Friktionen, finder en
større ell. mindre Glidning Sted, saa O. ikke
ganske nøjagtigt svarer til Forholdet mellem
Skivernes Diametre. I de fleste Tilfælde er dette
uden Bet., men hvor der fordres et ganske
nøjagtigt Omsætningsforhold, som ved
Tælleapparater, Urværker, Drejebænke til Skrueskæring
o. a., kan O. kun ske ved Tandhjul.
Hvis O. sker ved Tandhjul og der finder et
simpelt Forhold Sted mellem Tandantallene, vil
hver Tand i det ene Hjul kun komme i Berøring
med enkelte Tænder i det andet Hjul og aldrig
med andre. Hvis f. Eks. Tandantallene
forholder sig som 2 : 3, vil hver Tand i det lille Hjul
kun komme i Indgribning med 3 bestemte
Tænder i det store Hjul, og hver af sidstnævnte
Hjuls Tænder kun med 2 Tænder i det lille
Hjul. Da dette under visse Omstændigheder
kan give Anledning til uens Slid, har man, naar
der ikke fordres et aldeles nøjagtigt, simpelt
Forhold mellem Omdrejningerne, gjort
Tandantallene indbyrdes primiske; derved vil
efterhaanden hver Tand i det ene Hjul komme i
Indgribning med alle Tænderne i det andet
Hjul. Skal f. Eks. O. være omtr. 2 : 3, kan man
i St f. 30 og 20 Tænder, der vilde give nøjagtigt
O. = 2 : 3, bruge Tandantallene 30 og 19 eller
29 og 19.
S. C. B.
Omsætningspapir, se negotiabel.
Omsætningsværdi er Betegnelsen for den
Værdiansættelse, som skabes for Varer ved
normalt Salg i saadant aabent Marked, hvor der
finder Omsætning, d. v. s. Køb og Salg Sted af
paagældende Vare i de paagældende Mængder.
Modsætningen hertil er
Realisationsværdi, hvor Varerne skal sælges unormalt,
enten ved hurtigt Bortsalg til lave Priser ell.
ved Salg paa Auktion.
Ch. V. N.
Omvalg. Herved forstaas et nyt Valg, der
foretages, fordi et tidligere afholdt Valg ikke
har ført til noget gyldigt Resultat. Dette kan
være Tilfældet, uden at der er begaaet nogen
Fejl ved Valgene, fordi der i Forfatningen ell.
Valgloven kræves et absolut Flertal ell. et andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
