Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omvalg - Omvendelse - omvendt - Omø - Omø Sund - Omø Tofte - On - Ona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kvalificeret Flertal til et gyldigt Valg. Saaledes
kræver f. Eks. d. L. 11. Febr 1871 absolut
Flertal paa den Forenede Rigsdag til Valg af
Rigsforstander, og iflg. Rigsdagsvalglov 11. April
1920 § 84 kræves ligeledes over Halvdelen af
Stemmerne til gyldigt Valg ved
Landstingsvalgene paa Bornholm og paa Færøerne saavel
som ellers, naar i en Kreds Valg af kun eet
Medlem er udskrevet. O. kan da foretages efter
forsk. Regler; i de to forannævnte Tilfælde sker
der først et frit Omvalg, men opnaas heller
ikke derved noget absolut Flertal, foretages
der et bundet O. mellem det to, som har faaet
flest Stemmer; i Tilfælde af lige Stemmer gør
da Lodtrækning Udslaget.
O. kan imidlertid ogsaa begrundes paa, at der
er begaaet Fejl ved Valget, enten ved selve
Afstemningen ell. fordi der er valgt en ikke
valgbar Person. I sidste Fald maa det foretagne
Valg altid kasseres; om den Myndighed, der
har at foretage Prøvelse af parlamentariske
Valgs Gyldighed, se Valgprøvelse. Deraf
følger dog ikke, at det altid vil være
nødvendigt at foretage O. Hvor der ved Valget tillige
er valgt een ell. fl. gyldige Stedfortrædere for
den Valgte, vil det, navnlig hvor Valgene
principielt skal ske ved Forholdstalsvalg, være
den naturligste Ordning at lade den første
Stedfortræder uden O. indtræde i Stedet. Denne
Ordning er saaledes udtrykkeligt hjemlet i
Danmark ved kommunale Valg, og maa
ligeledes antages hjemlet ved Rigsdagsvalg.
Er der derimod begaaet Fejl ved selve
Afstemningen ell. Forberedelsen af Valget, da vil
dette, selv om der rejses Klage derover,
langtfra som Regel føre til Valgets Forkastelse.
Hertil maa kræves meget grove Fejl ell. Fejl, som
gør Valgresultatets Rigtighed usikker, se
nærmere Valgprøvelse. Forkastes imidlertid
Valget som ugyldigt, da var det tidligere en
næsten som selvfølgelig anerkendt Regel, at et
Valgs Forkastelse som ugyldigt maatte føre
fuldstændigt O. med sig. Navnlig betragtedes
dette tidligere næsten som et Axiom, hvor det
var vedk. lovgivende Kammer selv, der
afgjorde Gyldigheden af sine Medlemmers Valg, idet
man ikke turde betro en politisk Forsamling
at rette mulig begaaede Fejl ved Valgene uden
O., f. Eks. ved at erklære en af de faldne
Kandidater for valgt. Ikke blot har man imidlertid
nu Eksempler paa, at et Parlament selv kan
rette ugyldige Valg uden O.; dette kan f. Eks.
det norske Storting. Men hvor Valgmaskineriet
er meget indviklet — og hvor det gamle simple
System med Flertalsvalg i Enkeltmandskredse
er blevet erstattet med sindrige
Forholdstalsvalgsystemer, er det stadig blevet mere og
mere indviklet, med Valg i mange Tempi ell.
med Tillægsmandater, beregnede efter
Afstemningen over hele Landet o. s. v. — vilde det
blive til alt for stort Besvær, om Forkastelse
af et enkelt Led af Valgapparatet skulde føre
til O. over hele Linien, og man maa derfor her
ofte nøjes med mere eller mindre
begrænsede O.
Ikke at forveksle med O. er Udfyldningsvalg
ell. Suppleringsvalg, der finder Sted, fordi et
fuldgyldigt Valg senere er bortfaldet, f. Eks. fordi
den Valgte afslaar at modtage Valget ell. senere
nedlægger Mandatet ell. dør eller mister sin
Valgbarhed, f. Eks. ved Konkurs, Domfældelse
e. l., se Suppleringsvalg. Herunder
falder ogsaa saadanne Nyvalg, der efter fl.
Landes Forfatninger maa foretages, naar et
Parlamentsmedlem befordres til et lønnet
Statsembede — i England maa saaledes endog
Underhusmedlemmer, der udnævnes til Ministre, som
Regel underkaste sig et saadant nyt Valg. Her
er heller ikke Tale om O., men som den danske
Grl. 1915 § 57 rigtigt udtrykker sig, om
Genvalg.
K. B.
Omvendelse, se Bod.
omvendt (hot.) hjertedannet
(-formet), o. ægdannet (-formet) kaldes
Blade og andre Organer, naar disse Betegnelser
gælder Spidsen af Organet, ikke Grunden.
Omvendt Æg, se anatropt.
A. M.
Omø, lille Ø i Store Bælt, c. 11 km SV. f.
Skelskør og adskilt fra Agersø ved det c. 2
km brede Omø Sund (s. d.). Øen, der løber ud
i 3 Spidser: mod N., mod V. (Langelands Øre)
og mod S. (Ørespids), er 451 ha og havde 1921
90 Gaarde og Huse med 354 Indb. Overfladen
er mod N. noget mere højtliggende og bakket
(den i øvrigt skovløse »Skovbanke« er 23,1 m),
i den sydl. Del lav og jævn; mellem de to Afsnit
ligger en lille Sø. Jorderne er sand- og
lermuldede. O. udgør et eget Sogn under
Vester-Flakkebjerg Herred, Sorø Amt. Den har en
Sogneby af samme Navn, en lille Havn,
»Kirkehavn« paa Nordkysten og paa Langelands Øre
et 22 m højt Fyrtaarn. Øen har fast
Dampbaadsforbindelse med Skelskør over Agersø.
(H. W.). M. S.
Omø Sund, Store Bælt, er Farvandet
mellem Agersø og Omø. Det er Hovedpassagen
mellem Store Bælt og Smaalamds Farvandet og
kan befares af de største Skibe, da der
gennem Sundet gaar en Rende med 30 à 43
m Vand. Om Natten belyses Sundet af
Ledefyr.
G. F. H.
Omø Tofte, et Rev, der skyder sig c. 7 km
mod Syd fra Omø Sydspids, og som paa det
lægeste kun har 1 m Vand. S. f. O. T. og skilt
derfra med et dybt Løb ligger Omø
Staalgrunde med mindste Dybde af 2 1/2 m.
G. F. H.
On, i Biblen Navn paa den By i det gamle
Ægypten, som Grækerne kalder Heliopolis, og
hvis Ruiner findes ved Matarieh, og som nu
er en Del af Kairo, idet den Strækning paa 8
km, der skilte Stedet fra Hovedstaden,
efterhaanden er blevet bebygget. Josef’s
Svigerfader Potifera var ifølge 1. Moseb. 41, 50 Præst
i O. O. svarer nøje til det ægypt.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
