Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opbygningsprocesser - Opdagelsespoliti - Opdal (Orkdal) - Opdal (Numedal og Sandsvær)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opbygningsprocesser i Stofskiftet er
Modsætningen til Nedbrydningsproeesserne;
Stoftabet og Stofforringelsen ved disse erstattes ved
O. Hertil hører i det store og hele de
Virksomheder, der sammenfattes under Begrebet
Assimilation. O. kan i kemisk Henseende nærmest
karakteriseres som Reduktioner ell. som
Kondensationer, hvorved der af enklere Stoffer
dannes mere sammensatte Forbindelser. O.
foregaar i Reglen kun ved Tilførsel af Energi.
De grønne Planters Assimilation af rent
uorganiske Stoffer er den mest iøjnefaldende
Række O., der kendes (jfr
Kulsyreassimilation). Men ogsaa ved Assimilation af
organiske Næringsstoffer, hos heterotrofe Planter og
Dyr spiller O. en fundamental Rolle. Ved
Aflejring af Forraad i Vævene, f. Eks. ved
Dannelsen af Planternes Oplagsnærinig, er det O., ved
hvilke de fra andre Dele af Organismen
tilførte Stoffer, Aminosyrer og opløselige
Sukkerærter omdannes til Æggehvide og Stivelse ell.
Fedt.
B. J.
Opdagelsespoliti, se Politi.
Opdal, Herred (i ældre Dage kaldet
Uppdalr), Orkdal Sorenskriveri, Orkdal
Politidistrikt, Sør-Trøndelag Fylke, (1921) 4251 Indb.
O., der tillige udgør O. Præstegæld og Sogn, er
det største Herred i Sorenskriveriet og omgives
af flg. Herreder: Sunndal, Aalvundeid,
Stangvik, Surnadal, Rindal, Rennebu, Kvikne, Foldal,
Dovre og Lesje. O. er en Fjeldbygd, som
gennemstrømmes af Driva, der først rinder mod
Nord indtil O. Kirke, hvor den bøjer i vestlig
Retning for senere under Navn af
Sunndalselven at falde i Sunndalsfjorden. Inden
Herredet ligger det store Gjevilvand (c. 21 km2,
663 m o. H.). Den Del af Herredet, der ligger
Ø. f. Drivas Dalføre, den trange og dybe
Drivdal, er en forholdsvis jævn Højfjeldsslette, dog
med enkelte høje Fjeldtoppe, saaledes Knutshø
(1690 m) i Herredets sydligste Del og Sesselhø
(1626 m) SØ. f. O.’s Kirke samt Orkelhø (1537
m) noget længere mod Øst. Partiet V. f.
Drivdalen er en vild Højfjeldsegn med mange høje
Toppe. Lidt S. f. Herredets Grænse, et kort
Stykke ind i Dovre Herred, ligger Snehætta
(2247 m), der for øvrigt af mange paastaas at
tilhøre O. Lidt længere mod Øst i Grænselinien
ligger Kolla (1663 m). Længere Nord har man
Skarkollerne (1800 m), Kalveldfjeldet med Tythø
(1747 m), Svartdalskollen (1784 m),
Snefjeldskollerne (1863 m), Tronfjeld (1514 m) og
Graahø (1505 m). Ved Herredets sydvestlige Hjørne,
hvor ogsaa Grænselinien er omtvistet, findes de
høje Toppe Skrimkolla (1984 m) og Grytkollen
(1885 m); men om disse tilhører O. ell.
Surnadalen, er usikkert. Ogsaa Partiet N. f. Driva,
hvilket i sin nordlige og nordvestlige Del
grænser op til Troldheimen (s. d.), er et vildt
Højfjeldsparti, bl. hvis højeste Toppe kan mærkes
Blaaøret (1606 m) og Grythatten (1373 m) i den
østlige Del, Svarthætta (1572 m), Kjølen (1298
m), Blaahø (1680 m) og Gjevilvaskammene
(1640 m) i den nordlige Del samt Hornet (1593
m), Okla (1546 m), Kraakvastinden (1695 m) og
Tohatten (1440 m) i det nordvestlige Hjørne.
— Af Drivdalens Sidedale er Aamotsdalen den
betydeligste. Flere Steder inden for Herredet
findes evig Sne og Is, særlig i den vestlige og
den sydvestlige, til Dels ogsaa i den nordlige
Del. Skønt O. i det hele ligger højt (laveste
Parti omkr. 300 m), er Kornavlen af Vigtighed;
dog er Fædriften Hovednæringsvejen. Af
industrielle Anlæg mærkes: Flere
Elektricitetsværker, et Skiferstensbrud, flere Savbrug og flere
Mejerier. Af Skov er der kub lidet; men den
anses for at være i Fremgang. Der findes nogle
Tagskifer- og Hellestensbrud samt ogsaa nogle
Klæberstensbrud. — Bebyggelsen, der
hovedsagelig er indskrænket til Hoveddalen og de
nedre Dele af enkelte Sidedale, gaar op til en
Højde o. H. af omkr. 800 m; Sæterbebygningen
til omkr. 1000 m. Bl. større Gaarde kan nævnes
Mjøen, Gisinger, Haakaar, Aune, Lo, Rise,
Drivstuen og Kongsvold. De 2 sidstnævnte, der
henhører til »Fjeldstuerne« (s. d.), er, særlig for
Komgsvolds Vedk., meget benyttede
Sommerpensionater.
Herredet gennemskæres af Hovedvejen fra
Kria gennem Gudbrandsdalen til Trondhjem,
fra hvilken Vej der ved O.’s Kirke fører en
Arm ned gennem Sunndalen. Gennem
Hoveddalen fører nu den bredsporede Dovrebane, som
inden for Herredet har Stationerne: Driva,
Drivstua, Fagerhaug, Gisna og O.
Automobilruter fører fra Aune i O. over Berkkaak til
Løkken, ligeledes fra O. til Dombaas og O. til
Støren til Sunadalsøra. Af Bygdeveje findes kun
et kort Stykke; derimod findes mange
kørbare Gaard- og Sæterveje. Inden for dette
Herred er det endog Reglen, at Sætervejene kan
befares med Kærre. Herredets Areal er 2399,32
km2; heraf er 60,4 km2 Ager og Eng, 167,8 km2
Skov, 59,79 km2 Ferskvand, Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr. Antagen Formue 1921 var
11783093 Kr og Indtægt 3907004 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«, Amund Helland:
»Beskrivelse over søndre Trondhjems Amt«
[Kria 1898]).
(P. N.). M. H.
Opdal, Herred, Numedal og Sandsvær
Sorenskriveri, Kongsberg Politidistrikt,
Buskerud Fylke, (1921) 1371 Indb., svarer til O. Sogn
af Nore Præstegæld og største Delen af Dagali
Sogn, omgives af flg. Herreder: Nes, Nore,
Tinn, Rauland, Ullensvanig, Ulvik, Hol og Aal.
O. bestaar af to i hovedsagelig Vest—Øst
gaaende større Dalfører, nemlig O. med
Opdalselven, der falder ud i Laagen ved Skjønne
Kapel, samt lidt længere mod N. Dagali, der
gennemstrømmes af Laagen, som her danner
Ossjøen og Paalsbuvand (12 km2), samt noget
længere nede Tunhøvdfjorden (17 km2, 715 m
o. H.), der dog for en Del tilhører Nore
Herred. N. f. Dagalien ligger et mindre ogsaa i
Vest—Øst gaaende Dalføre, Skurdalen, hvilket
dog kun for en Del tilhører O. Foruden disse
Dalfører bestaar O. for største Delen af store
Fjeldvidder, der strækker sig ind over til
Hardanger i Hordaland Fylke, idet de udgør en
Del af den store Højslette Hardangervidda.
Denne Fjeldstrækning er rig paa Vande, bl.
hvilke særlig bør nævnes de til Laagens
Vasdrag hørende Bjørnesfjorden (19 km2, 1220 m
o. H.), Skryken, Langesjøen (1228 m o. H.) og
Gjetsjøen samt Heieren og Halnevandet, hvilke
to sidstnævnte dog for en Del tilhører Hol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
