Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 514 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opdal (Numedal og Sandsvær) - Opdam - Opdorningsprøver - Opdragelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Herred. Ovenn. Opdalselv begynder ogsaa inde paa
Hardangervidda i Nærbeden af det til Laagens
Vasdrag hørende Skryken-Vand. Den korte
Strækning, der adskiller dette Vand fra
Opdalselvens Kilder, er saa lav, at der kun
mangler nogle m i, at Laagen gennem
Skryken-Vand var kommet til at gaa til O. I sin øvre
Del danner Opdalselven Skarsvand og
Tødølsvand og i sin nedre Del Fønnebøfjorden. Neden
for denne sidste danner den de betydelige
Fosser Rykanrudfossen og Stordalsfossen. Den
gennem Skurdalen løbende Elv, der bl. a.
danner Skurdalsfjorden og Holeimvand, bar Afløb
til Paalsbufjorden. Hardangerviddas Fjeldtoppe
inden for dette Herred stiger kun 200 à 250 m
op over Plateauet; i Reglen endog betydelig
mindre. Mest bjergfuld er den sydøstlige Del;
mest virkelig Slette er Hardangervidda, for saa
vidt dette Herred angaar, inden for sammes
sydvestlige og til Dels nordlige Del. Bl.
Fjeldtoppe fremhæves Skaupsjønut (1422 m) inde
paa Grænsen mod Hordaland Fylke. Inden for
det østlige Parti af denne Del af
Hardangervidda er langstrakte, jævnt skraanende Højder,
adskilte ved brede og flade Dale, overalt
fremherskende. Selve O. er i sin nedre Del en trang
Dal; men fra Fønnebøfjorden af og opover er
den som Regel temmelig aaben. Saavel O. som
endnu mere Dagalien og Skurdalen er
udprægede Skovbygder; Fjeldplateauerne er derimod
som Regel skovbare. Kvægavl er Herredets
Hovednæringsvej; men ogsaa Fiskeriet er af
Bet., idet de fleste af Herredets Vande er meget
fiskerige. Af industrielle Anlæg mærkes: en
Mølle, et Savbrug. O. Ren-Kompagni er et
Interessentselskab, som driver Rendrift paa
Hardangervidden. Fra Sporan Bro over Laagen i
Nore fører offentlig Vej opover langs
Opdalselven indtil de øverste Gaarde i Dalen; i den
nedre Del er dette Hovedvej, i den øvre Del
Bygdevej. Fra Sønstebø, i den øvre Del af O.,
er nylig anlagt en Bygdevej til Dagalien; for
øvrigt findes der inden for Herredet kun
Gaard- og Fjeldveje, af hvilke sidste dog
særlig bør nævnes den fra langt tilbage i Tiden
bekendte Færdselsvej over til Hardanger Store
Nordmandsslæbet. Mærkes bør ogsaa, at der fra
Skurdalen fører en ny Bygdevej over til
Ustedalen i Hol Herred (Hallingdal); men denne
ligger rigtignok uden for O.’s Grænse. Herredets
Areal er 2101,42 km²; heraf er 14,8 km² Ager og
Eng, 139,3 km² Skov, 123,7 km² Ferskvand,
Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr. Antagen
Formue 1921 var 5959420 Kr og Indtægt 809515
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«, Johan
Vibe, »Buskerud Amt« [Kria 1895]).
(P. N.). M. H.

Opdam [’åpdam], d. s. s. Obdam.

Opdorningsprøver tjener til at bedømme
Jerns Smedelighed. Prøvestykkerne, hvis
Bredde skal være c. 5 Gange Tykkelsen,
gennemhulles (i lys Rødglødhede) med en Lokhammer (se
Fig.), saaledes at Hullets Diameter omtr. er lig
med to Gange Prøvestykkets Tykkelse. Derpaa
drives Hullet op med en kegleformet Dorn,
indtil der kommer Revner. Dornens Diameter skal
vokse med 1 mm for hver 10 mm af Længden.
Saafremt det er nødvendigt, maa Prøvestykket
gentagne Gange opvarmes og Dornen
afvekslende inddrives fra begge Sider for at undgaa
skarpe Rande paa den ene Flade. Som
Kvalitetsmaalestok bruges
100 D/d. hvor d og D er
henholdsvis dèt oprindelige
og det opdornede Huls
Diameter. For godt
Materiale bør Tallet være 150.
For Fladjern (Martinstaal)
med Bredden b foreskriver
det danske Orlogsværft d =
1/3 b og D = b; Rundjern
nedsmedes, før Hullet
lokkes, til halv Tykkelse, og
efter Lokningen dornes
Hullet op til Rundjernets Diameter.
E. Su.

Opdorning.

Opdragelse. O. forudsætter ifølge sit Begreb
en Genstand, der opdrages, ɔ: Barnet, den
uudviklede og umyndige, en Opdrager, den
udviklede og myndige (Forældre, Lærere), og en
opdragende Virksomhed, der ad visse Veje og
ved visse Midler søger at føre O.’s Genstand i
en vis Retning. Enhver Opdrager, der søger
Klarhed over sin Gerning, og ikke blot reagerer
instinktmæssig og umiddelbart mod Barnets
Ytringer med Lyst ell. Ulyst, i Kærlighed ell.
Vrede, med Ros ell. Dadel, maa stille sig de tre
Spørgsmaal: hvori bestaar O., og hvad er dens
Maal? hvilke Midler har jeg ell. maa skaffe
til Veje for at naa dette Maal, og hvorledes og
i hvilken Orden maa jeg anvende disse Midler
for at naa det største Udbytte af dem, ɔ:
hvilken Metode bør jeg anvende. Hvert af disse
Spørgsmaal fører ind i forsk. Tankerækker,
Bestemmelsen af Maalet vil være afhængig af
Samfundets praktiske Behov og Menneskets
Livsanskuelse, Midler og Veje fører til
Overvejelser angaaende Barnets legemlige og
sjælelige Natur; Metoden bestemmes ved en
Vekselbestemmelse af Fornuft og Erfaring. Læren ell.
Videnskaben om O. er Pædagogikken, en
anvendt Videnskab, der maa bygge paa Etik,
som hjælper til at anvise Maalet, og Fysiologi
og Psykologi, der anviser Vejen.

At opdrage et Menneske er at udvikle og
danne det, at paavirke det saaledes, at dets
Evner og Kræfter styrkes og formes og ledes
til at virke i den af Opdrageren tilsigtede, ved
Maalet bestemte Retning. O. sker altsaa gennem
en Række af legemlige og sjælelige
Paavirkninger, der fremkalder visse Svar ell.
Tilbagevirkninger fra Barnet, og det er disse
Reaktioner, der virker omformende, modnende og
dannende. Paavirkningerne tjener kun som
Vækkere: vi kan aldrig ligefrem forme et Barn,
som Pottemageren former Leret, men vi kan
indvirke saaledes paa det, at visse Evner og
Kræfter kommer i Virksomhed og derved
danner Individet. Disse Paavirkninger maa have
Tilknytningspunkter i Barnets Natur og være
afpassede efter denne, og en rationel O. maa
forudsætte Kendskab til Barnets Natur og
naturlige Udviklingsgang og derefter tilpasse
Rækken af Paavirkninger (»følg Naturen«, »følg
Dannelseslovenes guddommelige Orden«, som
Rousseau og Pestalozzi tilraaber os), m. a. O.:
medens Etikken ell. vor etisk-religiøse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>