Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opfostringshuset - Opfyldelsesinteresse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Initiativ af J. H. E. Bernstorff, Stiftelsens
første Overdirektør. Det var opr. bestemt til at
underholde og oplære 200 fattige Drengebørn
fra hele Landet fra deres 5. til 15. Aar;
Undervisningen skulde være »udi Christendom
grundig, udi Læsning og Skrivning tilstrækkelig
og udi Regning lidet til Fornødenhed«, men i
øvrigt skulde Drengene vænnes til »idel
Arbejde«, ved Oplærelse i forsk. Haandteringer;
fra deres 15. til 24. Aar kunde de overlades
»Fabrikører, handlende ell. søfarende som
Drenge«, mod en Kendelse til Stiftelsen, og
først efter deres 24. Aar var de fuldstændig
fri. O., der samtidig med sine første Elever
1755 fik sin egen Bygning paa Christianshavn
(det senere Søkvæsthus), flyttedes 1775 til St.
Kongensgade Nr. 269 og atter 1880 til sin
nuværende Plads ved Kalkbrænderivej. Det blev
grundlagt ved Gaver fra Frederik V og det kgl.
Hus samt ved en Indsamling over hele Riget;
der indkom c. 50000 Rdl. Til selve Bygningen
skænkede Kongen Grunden foruden en
Pengesum, ligesom han støttede Opførelsen ved forsk.
Begunstigelser. Desuden tillagdes der O. en
aarlig Kirkekollekt, afløst 1799 og 1873, samt
Tilladelse til at drive et Lotteri; sidstnævnte
Rettighed afløstes 1771 og 1784 mod et aarligt
Tilskud fra Statskassen af 6000 Rdl. Endelig
fik enhver, der indbetalte 300 Rdl. til O., Ret
til for sig og ægte Descendenter at indlægge
en Dreng; 7 saadanne Legatpladser er endnu
i 6 Fam.’s Besiddelse. Opr. havde O. sin egen
Direktion, men fra 1779 henlagdes Bestyrelsen
under Kbhvn’s Magistrat, og Stiftelsen blev
samtidig fuldstændig omdannet, idet den gik
over til at blive en Belønningsskole og et Hjem
for »de af samtlige Stadens Fattig- og
Friskolers Drengebørn, der mest udmærkede sig ved
Kundskab og Haandgerning samt ved
Renlighed og Sædelighed«. 1838 havde O. kun 61
Elever i 2 Klasser, 1844 udvidedes det til 4
Klasser, hver med 4 Timers Undervisning
foruden Tegning, Sang, Gymnastik og
Haandgerning; til dennes Indøvelse forefandtes endnu 4
Haandværksmestre: Bogbinder, Drejer,
Legetøjsmager og Skrædder, men af disse Poster
nedlagdes i Løbet af det flg. Aar tre, idet kun
Skrædderiet bibeholdtes, indtil ogsaa denne
sidste Form for det fra Fortiden overleverede 1887
ombyttedes med Sløjd. Eleverne optages nu
efter foreg. Prøve hvert Aars 1. Maj og maa
være mellem 10 og 11 Aar; de forbliver 4 Aar
i O. og anbringes derpaa efter Konfirmationen i
Haandværkslære. Forældrene maa fraskrive sig
deres Forældremyndighed over Drengene, saa
længe de staar under O.’s Værgemaal ɔ: indtil
Lærlingetiden er udløbet. Undervisningen er
noget videregaaende end den i Folkeskolen
givne og afsluttes med en Eksamen. Ved
Udgangen af 1922 var Antallet af Drenge c. 100. Den
aarlige Indtægt af Legatkapital m. m. udgør c.
65000 Kr, desuden yder Stat og Kommune et
ens stort Tilskud, for 1922 c. 25000 Kr. hver. —
Om O. i Kria se Vajsenhus.
F. B.
Opfyldelsesinteresse. Saafremt Skyldneren
i et Kontraktsforhold (f. Eks. Sælgeren) ikke
behørigt opfylder sit Løfte, har
Fordringshaveren i Alm. Krav paa en Erstatning, hvorved
han stilles, som om Kontrakten var blevet
behørig opfyldt. Denne Erstatning kaldes O. I
Modsætning hertil staar den Erstatning, som
hviler paa skadegørende Handlinger udenfor
Kontraktsforhold, og den saakaldte negative
Kontraktsinteresse, hvorpaa der haves Krav i
Tilfælde af, at man har indgaaet en Kontrakt, der
— Medkontrahenten tilregneligt — har medført
positivt skadelige Følger, f. Eks. Køb af en
tuberkuløs Ko, der har smittet den øvrige
Besætning. I disse Tilfælde er det Erstatningens
Formaal at stille den skadelidte, som om
Handlingen ikke var foretaget, resp. Kontrakten ikke
indgaaet.
Om Betingelserne for at kræve O. maa i det
væsentlige henvises til Kontraktsbrud.
Her skal kun bemærkes flg.: Kravet om O. kan
støttes paa 2 Hovedsynspunkter: Enten
derpaa, at den ikke-behørige Opfyldelse af
Kontrakten skyldes et tilregneligt, retsstridigt
Forhold fra Skyldnerens Side, d. v. s., at det kan
tilregnes ham som forsætligt ell. uagtsomt.
Eller derpaa, at Skyldneren maa anses at have
garanteret Kontraktens behørige Opfyldelse ell.
maaske rettere, at visse Hindringer for
Opfyldelsen ikke ved Kontraktens Afslutning forelaa
ell. ikke senere vilde komme til at foreligge.
Eksempler herpaa er Skyldnerens Insolvens og
hans Folks Forsømmelser. Saadanne Grunde til
Ikke-Opfyldelsen vil Skyldneren altsaa ikke
kunne paaberaabe sig til sin Frigørelse, selv om
Hindringens Indtræden i det enkelte Tilfælde maa
siges at være ham utilregnelig. Iøvrigt vil
Sagen stille sig forsk. ved de forsk.
Kontraktsarter. Saaledes kan man ikke lægge saa
vidtgaaende en Garanti ind i et Gaveløfte som i et
Løfte, for hvilket Skyldneren erholder fuldt
Vederlag. Ligeledes er Ansvaret mere udstrakt
ved Køb af Genstande, bestemte efter Art
(Genuskøb), end ved Køb af individuelt bestemte
Genstande (Specieskøb), jfr herved Købelovens
§§ 23 og 24. Det spiller ogsaa en Rolle i saa
Henseende, om Aftalen er indgaaet mellem
Forretningsfolk ell. mellem alm. Lægmænd.
Hvad O.’s Omfang angaar, er
Hovedsynspunktet givet med det ovenfor omtalte Formaal
for Erstatningen: at Fordringshaveren skal
stilles, som om Kontrakten var blevet behørig
opfyldt; men den nærmere Afgrænsning af
Begrebet kan i fl. Henseender volde
Vanskelighed.
For at klargøre, hvorledes Kravet paa O. i
Praksis gennemføres, kan flg. Eksempel
nævnes: A. har lovet B. en Ydelse, hvis Værdi paa
den i Kontrakten fastsatte Opfyldelsestid er 100.
Erlægges denne Ydelse ikke behørigt, vil B. i
Alm. have Valget mellem 3 Beføjelser: 1) kræve
selve Ydelsen erlagt, 2) kræve Ydelsens Værdi,
altsaa 100, 3) hæve hele Aftalen og kræve
Dækning for sine positive Udgifter i Anledning af
Kontraktens Indgaaelse (ɔ: den negative
Kontraktsinteresse). I de 2 førstnævnte Tilfælde er
det klart, at Værdien af, hvad Fordringshaveren
fra sin Side skal erlægge, enten maa erlægges
ell. trækkes fra Erstatningen, og i sidstnævnte
Tilfælde, hvor Aftalen helt ophæves, kan det
fra begge Sider erlagte kræves tilbage ell.
eventuelt bringes i Modregning. Endvidere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
