Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opfyldelsesinteresse - Opfyldelsessted - Opgang - Opgave - Opgæld - Opgør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bemærkes, at de 2 første Fremgangsmaader
naturligvis ikke kan kombineres med sidstnævnte,
saaledes at man paa een Gang kræver hele
Ydelsen ell. dens Værdi erlagt og Erstatning
for de Udgifter, Kontrakten har forvoldt en. —
Forsaavidt er Sagen klar; men hvorledes stiller
Forholdet sig, hvis Ydelsen i Fordringshaverens
Haand er mere værd end 100, f. Eks. fordi han
har indgaaet en særlig fordelagtig Kontrakt om
Videresalg af denne, eller hvis han iøvrigt lider
et særligt Tab ved Ikke-Opfyldelsen, f. Eks.
fordi han derved kommer til at savne et
nødvendigt Middel til sin Nærings Udøvelse? Skal
Skyldneren da erstatte dette Tab eller kun det,
som efter en Gennemsnitsbetragtning maa
anses for den normale Følge af Ikke-Opfyldelsen?
I Alm. maa det nu sikkert antages, at det netop
er Fordringshaverens individuelle Tab,
derunder ogsaa tabt Vinding (lucrum cessans),
Skyldneren skal erstatte, og ikke blot et »Normaltab«
som det ovenfor nævnte. Men helt ubegrænset
er Skyldnerens Ansvar dog ikke. Er Tabet
ganske uberegneligt for Skyldneren, enten da han
indgik Kontrakten ell. da han retsstridigt og
tilregneligt undlod at opfylde denne, kan det
ikke fordres erstattet. Hvis f. Eks.
Ikke-Opfyldelsen, fordi Fordringshaveren, Skyldneren
uafvidende, økonomisk stod paa svage Fødder,
medfører, at han maa standse sine Betalinger,
kan Fordringshaveren — ell. hans Konkursbo
— ikke fordre Erstatning for hele den
økonomiske Katastrofe for ham, som deraf maatte
blive Følgen.
Til Slutn. kan bemærkes, at hvis Skyldneren
er umyndig ell. p. Gr. a. Sindssygdom,
Aandssvaghed, forbigaaende Sindsforvirring e. l.
Tilstand manglede Evnen til at handle
fornuftmæssigt, kan Fordringshaveren, selv om han ikke
kendte Skyldnerens Evnemangel, ikke fastholde
Kontrakten og kræve O., men kun den negative
Kontraktsinteresse, jfr Myndighedsloven af 30.
Juni 1922, §§ 44 og 65.
A. D. B.
Opfyldelsessted. Herved forstaas i
Kontraktslæren det Sted, hvor Skyldneren skal
erlægge sin Ydelse. Hyppigt vil Parterne
udtrykkeligt have aftalt, hvor Kontraktsydelsen skal
erlægges, undertiden kan det følge af Sagens
Natur, f. Eks. hvis man har paataget sig at
levere en Bygning ell. at reparere en fast
Ejendom, endvidere kan O. være fastsat ved
Lovgivningen (jfr f. Eks. Købelovens §§ 9 og 11).
For de Tilfælde, hvor ingen saadan særlig
Vejledning findes, har man opstillet den Regel, at
Penge skal erlægges paa Fordringshaverens,
men andre Ydelser paa Skyldnerens Bopæl ell.
Forretningssted. Saafremt den af Parterne, paa
hvis Bopæl Ydelsen skal erlægges, flytter, kan
det som Regel ikke antages, at Pligten
overføres til hans nye Bopæl, saafremt det vilde
medføre forøget Bekostning ell. Ulejlighed for
den anden Part, at Ydelsen erlagdes der.
Befinder den lovede Genstand sig ved
Kontraktsafslutningen paa et andet Sted end
Skyldnerens Bopæl, og Parterne var vidende derom,
er dette andet St. O., jfr Købelovens § 9. —
Naar en Fordringshaver iværksætter
Retsforfølgning, er Skyldneren berettiget til at
erlægge den fordrede Ydelse i Retten ell. paa
Eksekutions- ell. Auktionsstedet.
A. D. B.
Opgang, en Stjernes Tilsynekomst i den
østlige Del af Horisonten under Himmelens
daglige Omdrejning; dens Forsvinden i den
vestlige Del af Horisonten kaldes Nedgang. Se
for øvrigt Dagbue. — I Oldtiden lagde man
spc. Mærke til Stjernens O. og Nedgang i
Forhold til Solen, og man taler om en Stjernes
kosmiske O. og Nedgang, hvilket finder St.,
naar Solen er i Østhorisonten (staar op), og dens
akronykiske O. og Nedgang, hvilket
indtræffer ved Solnedgang. Ved en Stjernes
heliakiske O. menes dens første synlige O. i
Morgendæmringen, ved dens heliakiske
Nedgang menes sidste Gang, den ses i
Aftendæmringen. Da hverken den sande kosmiske ell.
akronykiske O. og Nedgang kan ses med blotte
Øjnte, menes der altid ved akronykisk O. den
sidste synlige O. i Aftendæmringen og ved
kosmisk Nedgang den første synlige Nedgang af
Stjernen i Morgendæmringen (Litt.:
Wislicenus, »Taflen zur Bestimmung der
jährlichen Auf- und Untergängen der Gestirne«
[Leipzig 1892]; Neugebauer, »Tafeln zur
astron. Chronologie« III [1922]).
J. Fr. S.
Opgave (mat.). O. i Matematikken gaar alm.
ud paa at finde ell. bevise Sætninger ell. paa at
bestemme Størrelser, der opfylder givne
Betingelser. Til en O. hører undertiden en
Fordring om, at den skal løses ad en bestemt Vej,
f. Eks. ved Konstruktion med Passer og Lineal;
berømte O. af denne Art, der nu vides at være
umulige, er de, der gaar ud paa Vinklens
Tredeling og Cirklens Kvadratur ved saadan
Konstruktion. En O. kaldes umulig, hvis den
ingen Løsning har, ubestemt, hvis den har
uendelig mange Løsninger, der gaar kontinuert
over i hverandre; ellers kaldes den bestemt.
O.’s Diskussion undersøger, hvilke Antal
Løsninger den kan have. De til søgte Størrelser
stillede Fordringer søger man, hvis man ikke
vil løse O. ved Konstruktion, at udtrykke i
Ligninger; dette er dog ofte umuligt, f. Eks.
naar Fordringerne gaar ud paa, at visse
Størrelser skal have en bestemt Beskaffenhed (være
reelle, hele, positive o. s. v.). Den O. at
bestemme p Størrelser af n Ligninger vil alm.
være umulig (overbestemt), bestemt ell.
ubestemt, efter som n ⋛ p, men en særlig
Beskaffenhed af Ligningerne bevirker ofte Afvigelser
fra denne Regel.
Chr. C.
Opgæld, Pristillæg; Beløb, der betales for
en Værdigenstand ud over, hvad den har kostet
ell. — ved Papirpenge o. l. —, hvad den lyder
paa. Se Agio,
(E. M.). J. Th.
Opgør, Udligning af finansielle ell. andre
Krav, som to ell. flere Parter har mod
hinanden, f. Eks. p. Gr. a. Opløsningen af en
Union mellem to Lande.
Opgørsforhandlingerne mellem Danmark og
Sverige-Norge efter 1814 førte til Stockholm-Traktaten af
1. Septbr 1819, i Anledning af hvilken det
norske Storting 29. Maj 1821 enstemmigt vedtog at
betale en bestemt Sum som Norges Andel i den
fælles dansk-norske Statsgæld og at udtale, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
