Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opløsning - Opløsninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landes Forfatninger efter Verdenskrigen
ligesom Polens Forfatning af 1921 hjemler de
lovgivende Kamre en, dog vistnok ret upraktisk,
Ret til at beslutte deres egen O. og Udskrivning
af ny Valg. (Litt.: Knud Berlin,
»Opløsningsretten over for lovgivende Forsamlinger«
[Kbhvn 1906]).
K. B.
Opløsninger ell. homogene
Blandinger kaldes i Kemien de homogene Stoffer, der
kan fraktioneres ved at skifte Tilstandsform.
Blandes f. Eks. Kogsalt med Vand, dannes der,
naar der er Vand nok, en homogen Blanding,
en O. af Kogsalt i Vand. Destilleres en saadan
O., vil Vandet fordampe og i Forlaget fortættes
som rent Vand, medens Kogsalt bliver tilbage
i Destillationsbeholderen. Vi har altsaa ved
Ændring af Tilstandsformen, Vandets
Omdannelse til Damp, faaet den homogene Blanding
fraktioneret, d. v. s. adskilt i sine Bestanddele.
I Modsætning hertil vil et rent Stof, f. Eks. rent
Vand ell. ren Alkohol, ikke fraktioneres ved
Destillation. Ogsaa ved at fryse en
Kogsaltopløsning, kan den fraktioneres, idet der først
udskilles rent Is og dannes en mere koncentreret O.
O. kan deles i to store Grupper, hvorimellem
der dog er en jævn Overgang, de ægte O. og de
kolloide O. De kolloide O. viser sig i
Ultramikroskopet sat være inhomogene, hvorimod de
ægte O. ogsaa her viser sig homogene.
Her skal omtales de ægte O. (Om kolloide O.,
se Kolloidkemi). O. kan deles i 6
Grupper efter det opløste Stofs og Opløsningsmidlets
Tilstandsform: En Luftart opløst i ell. blandet
med en anden Luftart, en Luftart opløst i en
Vædske, en Luftart opløst i et fast Stof, en
Vædske opløst i en anden Vædske, et fast Stof
opløst i en Vædske, og endelig et fast Stof
opløst i et andet fast Stof.
For den første Gruppe, de luftformige Stoffers
Vedk., gælder det, at disse er blandbare
indbyrdes i alle Forhold, og at de hver især
opfører sig, som om den anden Komponent ikke
var til Stede, saaledes at Blandingens samlede
Tryk er Summen af de Tryk, som hver af de
enkelte Komponenter vilde udøve, dersom den
var alene i Rummet (Dalton’s Lov). I al
Alm. gælder de sædvanlige Gaslove for de
luftformige Blandinger.
For den anden Gruppes Vedk. gælder det, at
ved O. af en Luftart i en Vædske vil der som
Regel udvikles Varme. Her skal kun omtales
vandige O. af Luftarter. Opløseligheden er
meget forsk. Saadanne Luftarter som Ilt, Brint,
Kulilte, Methan er meget tungtopløselige i Vand.
Ved 0° fra c. 0,02 til 0,06 cm3 Luftart i 1 cm3
Vand. Saadanne Luftarter som Kuldioxyd,
Svovlbrinte, Klor og Svovlsyrling er betydelig
lettere opløselige end de førnævnte, idet 1 cm3
Vand ved 0° opløser henh. 1,8, 4,4, 2,6 og 80 cm3.
For alle disse Luftarter gælder Henry’s Lov,
der siger, at det Rumfang Luftart, maalt ved
0° og 760 mm Tryk, der optages i Vædsken,
forholder sig ligefremt som det Tryk, den
udøver paa Vædskens Overflade. — Endelig er der
nogle Luftarter som Klorbrinte og Ammoniak,
der er meget letopløselige i Vand, saaledes
opløser 1 cm3 Vand ved 0° c. 500 cm3 Klorbrinte,
og c. 1300 cm3 Ammoniak; de opløses begge
under stor Varmeudvikling, ogsaa ved Fortynding
af deres koncentrerede O. udvikles der Varme.
Aarsagen til deres ejendommelige Forhold maa
søges i, at de reagerer kemisk med Vand; de
følger derfor heller ikke Henry’s Lov. Koger
man en O. af en Luftart i Vand, vil Luftarten
uddrives, dette finder dog ikke Sted for
Klorbrintens Vedk. (se Saltsyre). Naar man
ønsker at opløse Luftarter i Vand, leder man
sædvanlig Luftarten under Tryk ned i Vandet, der
boldes afkølet, idet Opløseligheden aftager med
voksende Temp.
Den tredie Gruppe, Luftarters O. i faste
Stoffer, er ikke med Sikkerhed kendt. Palladium
kan ved 90—100° optage henimod 650 Gange
sit Rumfang Brint, og ligeledes kan Brint i
Rødglødhede diffundere gennem Platin og Jern.
Elektrolyseres en Opløsning, der giver Brint
ved Elektrolysen, med en tyndvægget, lukket
Jernblikbeholder som Katode, vil Trykket i
Beholderen vokse, idet Brinten gaar gennem
Jernblikket. Om der i disse Tilfælde virkelig finder
en O. Sted af Brinten i det faste Stof, er ikke
ganske afgjort.
Ved Vædskers O. i Vædsker er Forholdene
ret indviklede. Mange Vædsker kan blandes
med hinanden i alle mulige Forhold til
homogene Blandinger, f. Eks. Alkohol og Vand,
Glycerin-Vand, Alkohol-Æter, Kloroform-Æter o.
m. a.; men ofte finder man kun en begrænset
Opløselighed. Rystes saaledes Vand og Æter
sammen og stilles derpaa i Ro, skilles det i to
Lag, øverst Æter, hvori der er opløst lidt
Vand, nederst Vand, hvori der er opløst lidt
Æter. Den gensidige Opløselighed af to
Vædsker kan snart vokse, snart aftage med
voksende Temp. Nogle Vædsker, f. Eks. Kloroform
og Vand, blander sig saa godt som ikke med
hinanden.
Ved Blanding af Vædsker finder der ofte en
Varmetoning Sted, den er oftest positivt
(Udvikling af Varme) og kan være ret betydelig.
Forholdene er dog ret indviklede, og man har
Eksempler paa, at to Vædsker ved eet
Blandingsforhold udvikler Varme, ved et andet
absorberer Varme, f. Eks. Alkohol og Kloroform.
Rumfanget, der faas ved Blanding af to
Vædsker, er som oftest mindre end Summen af
Bestanddelenes Rumfang.
Den vigtigste Gruppe O., baade i Praksis og
for Teorien, er faste Stoffers O. i Vædsker.
Naar et fast Stof opløses i Vand, forbruges der
Varme, idet denne med gaar til at give det faste
Stofs Molekyler samme Bevægelsesenergi, som
Vædskemolekylerne har. Imidlertid kan der
ofte, ved O. af et fast Stof i Vand, finde Processer
Sted, der ledsages af Varmeudvikling. I
saadanne Tilfælde vil den iagttagne Varmetoning være
Summen af den negative Opløsningsvarme og
den sidstnævnte Varmeudvikling, og kan da, alt
efter Omstændighederne, være positiv ell.
negativ.
Ved. O. af faste Stoffer i Vand indtræder
tillige en Rumfangsændring, idet Opløsningens
Rumfang næsten altid er mindre end Summen
af Vandets og det faste Stofs Rumfang. — De
faste Stoffers Opløselighed afhænger af Temp.;
for hver bestemt Temp. har Opløseligheden en
Grænse, ved hvilken Opløsningsmidlet ikke kan
optage mere af Stoffet. O. betegnes da som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
