Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opløsningers Teori - Opløsningstegn - Opmaaling, Norges geografiske - Opmand - Opmarch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
delvis dissocieret, d. v. s. spaltet i
Na+-Ioner og Cl÷-Ioner, Baryumklorid i en
Ba++-Ioner og to Cl÷-Ioner; og denne Dissociation
bliver desto fuldstændigere, jo mere fortyndet
Opløsningen er. Efter Arrhenius skal den
elektriske Strøm ved Elektrolysen ikke spalte
Elektrolytens Molekyler i Ioner, da Molekylerne
allerede i Forvejen er dissocierede i positiv
ladede Ioner Kationer og negativt ladede
Ioner Anioner. Det Arbejde, Strømmen
udfører, idet den passerer gennem Opløsningen,
bestaar dels i at overvinde Vandets
Gnidningsmodstand mod Ionernes Vandring, henh. til
Katoden og Anoden, dels i at aflade de Ioner,
der ankommer til Elektroderne. At en Opløsning
leder Strømmen, er derfor betinget af
Tilstedeværelsen af fri Ioner, medens tilstedeværende
ikke dissocierede Molekyler ingen Del tager i
Ledningen. Da en Opløsnings elektriske
Ledningsevne saaledes maa afhænge af det Antal
af det opløste Stols Molekyler, der er
dissocieret i Ioner, har man, ved en eksperimentel
Bestemmelse af Ledningsevnen, et Middel til
Beregning af Dissociationsgraden, d.
v. s. den Brøkdel af det opløste Stofs
Molekyler, der er spaltet i Ioner. Det viser sig nu,
at de Værdier, man finder for
Dissociationsgraden, ud fra Opløsningernes
Kogepunktsforhøjelse og Frysepunktssænkning, for en stor
Gruppe Stoffer stemmer godt med de Værdier,
man finder ud fra den elektriske
Ledningsevne. De Stoffer, der saaledes viser
Overensstemmelse, er de svage Elektrolyter,
saadanne som Eddikesyre, Ammoniumhydroxyd
o. m. a., der er lidt dissocierede i Opløsning,
hvorimod saadanne Stoffer som Saltsyre,
Svovlsyre, Natriumhydroxyd o. m. a., de saakaldte
stærke Elektrolyter, der er stærkt
dissocierede, viser betydelige Afvigelser. Disse
og flere andre Forhold har ført til, at den
danske Kemiker Niels Bjerrum har opstillet
Teorien om de stærke Elektrolyters
fuldstændige Dissociation. Han
antager, at de stærke Elektrolyter er praktisk
talt fuldstændig dissocierede, og at det, vi
maaler som den tilsyneladende Dissociationsgrad,
ved Bestemmelse af Kogepunktsforhøjelse,
Frysepunktssænkning og elektrisk Ledningsevne,
skyldes de stærkt ladede Ioners gensidige
Indvirkning, og denne behøver ikke at give sig ens
Udslag, naar det er saa forsk. Fænomener, vi
lægger til Grund for Maalingen, som en
Ledningsevne og et Frysepunkt, og vi faar derfor
forsk. Værdier for den tilsyneladende
Dissociation. Bjerrum’s Teori har vist sig meget
frugtbar for de senere Aars Udvikling af
Opløsningernes Teori. En Ting, der ogsaa kan
gøre sig gældende i Opløsningen, er, at Ionerne
kan omgive sig med, ell. binde Vandmolekyler,
kan »hydratere« sig, og under deres
Bevægelser i Opløsningen slæbe denne Vandkappe
med sig.
Ved den elektrolytiske Dissociation dannes
altsaa positivt og negativt elektrisk ladede
Atomer ell. Atomgrupper, Ioner, som vi kalder
dem, men altid saaledes, at Summen af alle
Ladningerne er Nul, d. v. s. at Opløsningen er
elektrisk neutral udadtil. At disse Ioner ikke,
p. Gr. a. den elektrostatiske Tiltrækning,
forener sig til uelektriske Komplekser, skyldes, at
de elektriske Kræfter mellem dem formindskes
meget stærkt af Vandet, der har en stor
Dielektricitetskonstant. Det viser sig ogsaa, at en
Vædskes Evne til at virke dissocierende paa
Elektrolyler, der opløses i den, vokser med
Vædskens Dielektricitetskonstant. — Aarsagen
til den elektrolytiske Dissociation var, dengang
Arrhenius opstillede sin Teori, ganske
uforklarlig, men i Løbet af den sidste halve Snes
Aar har man faaet en klarere Forstaaelse
deraf. Ved Undersøgelser af Røntgenstraalernes
Bøjning, naar de gaar gennem en Krystal, f.
Eks. af Natriumklorid, har man fundet, at
denne er opbygget af Natriumatomer og
Kloratomer ordnede saaledes, at hvert
Natriumatom er omgivet af 6 Kloratomer, og hvert
Kloratom omgivet af 6 Natriumatomer, og disse
maa tænkes kædede sammen af elektriske
Kræfter. Efter den Rutherford-Bohr’ske Atommodel
er Atomerne opbyggede af en positiv ladet
Kerne, der indeholder Atomets Masse, uden om
den kredser lige saa mange negativt ladede
Elektroner, som Kernen har positive
Ladninger; disse Elektroner er ordnede i Ringe eller
»Skaller« i forsk. Afstande fra Kernen. Nu har
Bohr ud fra forsk. Betragtninger og ved
Sammenligning med det periodiske System (s. d.)
vist, at en yderste Elektronskal med 8
Elektroner vil være den mest stabile. Nu
indeholder Kloratomet i sin yderste Elektronskal 7
Elektroner og Natriumatomet indeholder 1,
men i sin næstyderste Skal 8 Elektroner.
Kloratomet har derfor stor Tendens til at forene
sig med en Elektron og derved komplettere sin
yderste Elektronskal, den tager derfor
Natriumatomets yderste, løst bundne Elektron, og
bliver derved negativt ladet, medens
Natriumatomet bliver positivt ladet. Herved bindes
Natrium- og Kloratomerne i
Natriumkloridkrystallen, og opløser vi Natriumkloridet i Vand,
vil de elektriske Kræfter formindskes saa
stærkt p. Gr. a. Vandets store
Dielektricitetskonstant, at den regelmæssig opbyggede
Krystals Byggestene bliver løsnede, og vi har da
i Opløsningen Klorioner og Natriumioner
fritbevægelige mellem hinanden.
M. M-r.
Opløsningstegn, ♮ (Musik), ophæver
Virkningen af et forudgaaende ♯ ell. ♭. Se
Fortegn.
S. L.
Opmaaling, Norges geografiske, se
Norges geografiske Opmaaling.
Opmand kaldes i Retssproget den Person,
der fører Forsædet under en Voldgift, saaledes
at hans Stemme bliver den afgørende for
Voldgiftssagens Udfald. Undertiden udnævnes O. af
Parterne, samtidig med at disse vælger
Voldgiftsmændene, og dette vil i Alm. være den
mest hensigtsmæssige Fremgangsmaade; ofte
overlades det dog Voldgiftsmændene at udpege
en O., saafremt de ikke selv kan enes om Sagens
Paakendelse. O. i egl. Forstand kommer kun til
Anvendelse ved Voldgift, der hviler paa
kontraktmæssig Vedtagelse; ved de iflg. Lov
oprettede offentlige Voldgiftsretter bruges en fast
beskikket Formand.
K. Hch.
Opmarch [-marsj] (milit.). Man skelner
mellem strategisk og taktisk O. Ved den
strategiske O. forstaar man Sammendragning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
