Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opmarch - Opmærksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tropperne — efter Mobiliseringens
Tilendebringelse — i det Rum, Opmarchrummet, fra
hvilket Operationerne skal tage deres
Begyndelse. Den Hurtighed, hvormed O. foregaar,
kan her spille en afgørende Rolle m. H. t., hvem
af de to Modstandere der kommer i Besiddelse
af Initiativet. Hurtigheden afhænger
hovedsagelig af Jernbanenettets Form og dets
praktiske Benyttelse. Opmarchrummet vælges under
Hensyn til Krigsplanen, og O. maa altid være
sikret mod Forstyrrelser fra Fjendens Side.
Ved taktisk O. forstaar man Udviklingen af
en Troppekolonne (Marchkolonne) til Fægtning.
Ved elementær Eksercits er O.
Overgangen fra Kolonne til Linie, ell. fra en
smallere Formation til en bredere, ofte i Forbindelse
med en betydelig Formindskelse af Dybde.
(B. P. B.). E. C.
Opmærksomhed. O. opfattes almindeligvis
som en Slags sjælelig Kraft, der er
medbestemmende for, hvad der i det hele er til Stede i
Bevidstheden, men særligt har Indflydelse paa,
hvad der er til Stede i »Bevidsthedens
Centrum«. I Sammenhæng hermed antages den
at have Indflydelse paa Beskaffenheden af
Bevidsthedsdannelserne, idet de
Bevidsthedsdannelser, som O. er »rettet mod«, formenes at
have større Klarheds- og Tydelighedsgrad ell.
Bevidstheds grad end saadanne, mod hvilke den
ikke er rettet. Dannelser, som O. er (ikke er)
rettet imod, kaldes bemærkede (ubemærkede).
Dette tilsyneladende saa enkle og klare
Sagforhold smuldrer hen, naar man søger
psykologisk-videnskabeligt at trænge dybere ind.
Undervejs fremkommer der Uklarhed og Uenighed
ved, at Navnet O. bibeholdes for visse — og ikke
altid de samme — af de Elementer, som
Analysen har bragt for Dagen. Nogle Punkter af
denne Analyse skal berøres i det flg.
Det enkelte Individ kan ikke samtidig give
sig af med mange forsk. Ting. Man kan ikke
paa een Gang med Forstaaelse læse et Digt,
høre efter en Samtale, multiplicere to Tal og
spille Klaver. Man kan ikke paa een Gang
opfatte alt, hvad der er i et Butiksvindue, og man
kan ikke paa een Gang følge to, i alt Fald ikke
tre Samtaler. Disse og lgn. Sagforhold
sammenfattes under Benævnelsen Bevidsthedens
Snæverhed. For muligvis at forklare denne
Snæverhed maa det først fremhæves, at
enhver psykofysisk Virksomhed er langt mere
omfattende og sammensat end man
umiddelbart er tilbøjelig til at mene. Man kan nu
antage, i at et ell. andet Led af den psykofysiske
Organisme, der er beslaglagt til een
Virksomhed, ikke samtidigt kan benyttes til en anden
Virksomhed, hvilket forhindrer de to
Virksomheder i at foregaa samtidigt (analogt med,
at en Gryde, hvori der koges Grød, er
optaget heraf saaledes, at der ikke samtidigt
kan steges en Fugl i den). Hertil kommer,
at det er, ligesom om der kun staar en
begrænset Energimængde til Raadighed saaledes,
at naar der paa et vist Omraade forbruges en
forholdsvis stor Mængde, er der forholdsvis
mindre Energi til Stede til andre
energiforbrugende Virksomheder. (Ordet Energi benyttes
her i ret ubestemt og billedlig Bet.)
Sædvanligvis anføres som Eksempel paa Bevidsthedens
Snæverhed, at man ved en kortvarig
Forevisning af en Punktmængde kun kan opfatte
Antallet af Punkter rigtigt, naar dette ikke er
større end 6. Dette klassiske Eksempel hører
imidlertid utvivlsomt en helt anden, hidtil lidet
behandlet, Sammenhæng til, hvor Forholdet
mellem den umiddelbare Mængdeoplevelse og
den udarbejdede Antalsforestilling undersøges.
I Forbindelse med Snæverheden anføres ofte,
at man ikke i længere Tid kan være optaget af
eet og det samme, men at der finder en
stadig Skiften Sted. Denne Bevidsthedens
Flygtighed, der desværre ikke er nærmere
behandlet, vil kun til dels sige, at de Emner,
der gør sig gældende, stadig skifter, idet
Flygtigheden til Dels ogsaa kan betyde, at naar eet
og samme Emne gennem længere Tid gør sig
gældende, da er dette paa stadig skiftende
Maade. Den Elskende kan længe tænke paa den
Elskede, men fra Øjeblik til Øjeblik er det paa
forsk. Maade.
Under Betegnelsen Klarheds- og
Tydelighedsgrad indgaar der sikkert meget
forskelligartede Ting, bl. a. hvor fremtrædende,
hvor levende, hvor selvstændig, hvor
afgrænset, en Dannelse er, hvor nøje Enkeltheder
fremtræder inden for den, hvor overskuelig
den opleves, hvor vedholdende den er, og
hvor (afgørende for det senere
Bevidsthedsforløb den er ved at betinge Forekomsten af
Dannelser, der paa en ell. anden Maade er
afhængige af den. Fremdeles, hvor snævert den
Klasse er afgrænset, i hvilken Emnet opleves
som indordnet, hvor specificeret Genkendelsen
ell. Erkendelsen af Emnet er. (Beslægtet med
dette Punkt er, hvor let benævneligt Emnet er.)
Bevæger der sig noget hen ad Vejen, opleves
det, saa længe det kun opfattes som noget
levende, mindre klart og tydeligt, end naar det
opfattes som Fragtmandens Hund. Det ved det
oplevede Emne, der gør det egnet til en
saadan Indordning, kan i særlig Forstand kaldes
dets Tydelighed. Et Forestillingsbillede, der kan
tydes som et hvilket som helst Bogstav, er
utydeligere end et, der kun kan gaa paa alle
de lange Bogstaver, og dette er atter
utydeligere end et, der kun kan gaa paa Bogstavet
b. Man antager, at der med relativ høj
Klarheds- og Tydelighedsgrad følger relativ stor
Erkendelsesværdi. Det er i Overensstemmelse
hermed, at Klarhed og Tydelighed for
Descartes var Kendetegn paa Sandhed, og at
»manglende O.« benyttes som en Slags Forklaring paa
fejl Opfattelse ell. Tænkning. Om samtidige
Bevidsthedsdannelser siges det, at de relativt
klareste og tydeligste befinder sig i »Bevidsthedens
Centrum«. Emner, der hører Bevidsthedens
Centrum til, kan opleves som paa en særlig
Maade at have Forbindelse med Jeg’et. —
Undertiden betegnes saadan sjælelig Virksomhed,
hvorved et Emne naar den højeste Klarheds-
og Tydelighedsgrad, som Apperception.
For Herbart bestod denne Virksomhed i
sammensmeltende Forarbejdning af ny
Forestillingsmasser ved Hjælp af ældre, hvilket omtr.
vil sige, at det ny opfattes og forarbejdes ved
Hjælp af den Viden, Bevidstheden raader over.
Naar man ikke (bl. a. fordi man ikke kender
dem) tager Hensyn til alle medvirkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
