Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opmærksomhed - Opmærksomhedssignal - Opobalsam - Opoczno - Opodeldok - Opongo - Opopanax - Oporto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Faktorer, kan det synes, som om der i hvert
Øjeblik er Mulighed for, at forsk. Dannelser kan
gøre sig gældende i Bevidstheden. F. Eks. kan
det staa som Muligheder, at jeg hører efter
Fuglene ell. efter Vognene udenfor, ser paa
min Telefon ell. min Lampe, læser i denne ell.
hin Bog, tænker paa dette ell. hint, gaar op og
ned ad Gulvet ell. sætter mig paa Stolen. I
Overensstemmelse med det anførte om
Bevidsthedens Snæverhed, og som Følge af en Række
Faktorers Virksomhed, virkeliggøres imidlertid
kun en lille Del af dette. I Dagliglivets
Tænkning gør man sig ikke nærmere Rede for de
forsk. Faktorer, men betegner dem under eet
med Navnet O. Man er tilbøjelig til at tænke
sig, at der til dette ene Navn, O., svarer en
enkelt bestemt Dannelse, og at denne ligesom
foretager en Slags Valg mellem de forsk.
Muligheder, — uden at man tænker paa, at disse
Muligheder ikke er noget, Individet oplever. O.
tænkes som en nærværende subjektiv Faktor,
nærmest at betragte som et Udtryk for
Individets Maade at forholde sig paa. I
Overensstemmelse hermed gælder, at det særdeles
forskelligartede ved Emnerne, der staar for den
dagligdags Tanke som afhængigt af Individets
øjeblikkelige Maade at forholde sig paa, tilskrives
O. Herved bliver O. betragtet som Aarsag bl. a.
til den Klarheds- og Tydelighedsgrad, hvormed
Emnerne fremtræder. Ved at O. betragtes som
et Udtryk for Subjektets Maade at forholde sig
paa, fremkommer de forsk. O.-Former. Naar
Individet gaar fra Emne til Emne, siges hans
O. at have den Form, der kaldes skiftende,
ustadig (labil) O., naar han (en Chauffør, en
Dirigent) paa een Gang er optaget af fl.
Emner, tales der om fordelt (distributiv) O.,
medens der siges at foreligge koncentreret O.,
naar han giver sig af med eet Emne. Naar
Individets Bevidsthedsliv villiesmæssigt er
optaget af et ell. andet, tales der om den Form
for O., der kaldes vilkaarlig O.
Den videnskabeligt korrekte Opfattelse er, at
O. ikke er andet end et Navn paa forsk.,
skiftende Faktorer, og ikke er en enkelt Kraft ell.
en Virksomhed ved Siden af (ell. endog
overordnet) disse. (Ligesom O. maa vige for ell.
bliver opløst i en Række forsk. Faktorer,
opløses det, der betegnes som Klarheds- og
Tydelighedsgrad i en Række forskelligartede
Momenter, som antydet ovf.). Paavirkningernes
Styrke og Nyhed m. m. anføres saaledes ofte
som Betingelser for O.; Sagforholdet er
imidlertid ikke, at disse Faktorer er Betingelser for
O., der saa igen betinger tilsvarende
Bevidsthedsdannelser; men disse Faktorer er selv
direkte Betingelser for de tilsvarende
Bevidsthedsdannelsers Optræden. Det, der kaldes O.’s
Svingninger, og som bestaar i, at den
Fornemmelse, der svarer til en meget svag
Paavirkning, periodisk kommer og gaar, forklares
ikke ved O., men direkte ved periodiske
Forandringer, enten i Sanseorganerne ell. i de
centrale Dele af Nervesystemet. Naar et Barn i
Lærerens Øjne er uopmærksomt, betyder dette
ofte kun, at Barnet giver sig af med noget
andet end det, Læreren ønsker, og Forklaringen
er ikke at søge i Barnets O., men direkte i, at
Læreren er kedelig, og at det andet er
morsomt. De forsk. ovenanførte Former for O. er
ingen Forklaring paa, men kun en Beskrivelse
af Individets Adfærd. Forklaringen maa søges
direkte i de forsk. Faktorer fra alle Sjælelivets
Omraader, der bevirker Adfærden. Specielt
bliver Adfærden ved det, der beskrives som
vilkaarlig O., at forklare ved den Indflydelse,
som en fastholdt Formaalstanke har paa hele
Individets Maade at forholde sig paa. Har man
til Formaal at se, hvad der kommer hen ad
Vejen, medfører dette, at hele den psykofysiske
Organisme tilpasses i dette Formaals Tjeneste,
hvilket bl. a. viser sig i, at Øjnene rettes mod
Vejen og indstilles paa den rigtige Afstand.
I Overensstemmelse med, at O. kun er
Fællesnavn for en Rk. Faktorer, gælder det, at O. i den
psykologiske Litt. faktisk forsvinder som
Forklaring, efterhaanden som Forskningen trænger
frem og faar Indsigt i de særlige Faktorer, der
virker i hvert enkelt Tilfælde. (Af Litt., hvori et
mere konservativt Standpunkt indtages, kan
anføres: H. Ebbinghaus: »Grundzüge der
Psychologie«, Bd 1 [4. Opl. 1919]; E. Dürr,
»Die Lehre von der Aufmerksamkeit« [2. Opl.
1914]; Pillsbury, Attention [1908];
Titchener, Lectures on the Elementary Psychology
of Feeling and Attention [1908]).
Edg. R.
Opmærksomhedssignal (Søv.). Naar der
ved Signalering efter det internationale
Signalsystem ikke er Sikkerhed for, at
Signalmodtageren er klar til at modtage Signalet, indledes
Signaleringen med O., der gentages, indtil
Modtageren har tilkendegivet, at Signalet kan
modtages. O. anvendes ikke ved Flagsignaler, da
disse kan forblive viste, indtil Modtageren
besvarer dem.
C. B-h.
Opobalsam [’o.-], se Mekkabalsam.
Opoczno [å’påt∫nå], Opotschno,
Kredsby i polsk Vojvodi Kielce, ligger 60 km V.
f. Radom. (1921) 7252 Indb., der væsentligst er
Jøder. O. har Slotsruiner fra Kasimir den
Store’s Dage, og her stod et Slag 1655.
N. H. J.
Opodeldok (Liniméntum Opodéldoc) er en
gelatineret Sæbeopløsning, der faas ved at
opløse 80 Dele ren, tør Olivenoliesæbe og 20 Dele
Kamfer i 840 Dele Vinaand og tilsætte 50 Dele
Ammoniakvand, 6 Dele Rosmarinolie og 4 Dele
Timianolie. O. smelter ved Haandens Varme
til en klar Vædske; den er et yndet
Folkemiddel og bruges til Indgnidning ved reumatiske
Smerter, Kontusioner o. l.
E. K.
Opongo, d. s. s. Obongo; se Aschango.
Opopanax (Opoponax) er Betegnelse for
Guimmiharpikser af forsk. Afstamning. Den
opr. ogsaa af Grækerne anvendte O. antages at
hidrøre fra en Skærmplante, O. Chironium
Koch, som vokser i Middelhavslandene. Drogen
danner lysere ell. morkere brunlige Korn; den
er nu obsolet og næppe mere i Handelen. Den
nuv. O. kommer fra Syrien og skyldes en
Burseracee, maaske Commiphora Kafal Engl.
Den bestaar af lyse gullige Korn i en rødbrun
Grundmasse, hyppigt med isprængte
Planterester; den indeholder en æterisk Olie, som
anvendes i Parfumerier.
B. G.
Oporto [u’portu], Porto, By i det nordlige
Portugal, Hovedstaden i Prov. Entre Douro e
Minho, ligger 275 km NNØ. f. Lissabon paa højre
Bred af Douro 5 km fra dens Munding. (1911)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
