Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opvarmningsanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tvang dem til at bevæge sig siksakformig opad
ved Anbringelsen af særlig formede Rør
(Etageovne, Tromleovne), ell. ved Anbringelse af
vandrette Plader, »Gevælfter«, skiftevis i
Ovnens forreste og bageste Del o. s. v. Men jo
mere kunstige man gør de Veje, som man
lader Forbrændingsprodukterne passere, des
vanskeligere bliver Ovnene at holde rene, og
hertil kommer endnu et Forhold af stor Bet.
Til de Ildsteder, der alm. benyttes ved O.,
føres den til Forbrændingen nødvendige Luft
alene derved, at Forbrændingsprodukterne, som
er varme og derfor forholdsvis lidet
vægtfyldige, søger til Vejrs gennem Skorstensrøret,
og ved Ildstedet efterlader et tomt Rum, hvori
Lokalets Luft øjeblikkelig trænger ind. Men
søger man at udnytte
Forbrændingsprodukternes Varme saa vidt, at de afkøles stærkt,
udebliver den omtalte Luftbevægelse, og Ilden gaar
let ud. Der er da temmelig snævre Grænser for,
hvad man kan naa ved at gøre
Forbrændingsprodukternes Vej til Skorstenen lang, og
Bestræbelser for at forøge Stueovnes Virkeevne
maa nærmest gaa ud paa Forbedringer af
deres Ildsteder. Et fortræffeligt Ildsted haves i
Magasinildstedet, der benyttes i de saakaldte
Magasinovne; de første Ovne af denne
Slags var særlig beregnet til Kulfyring. De
var cylindriske, med plan Bundrist og Forrist
samt en øvre og en nedre Laage med
Reguleringsventiler. Den øvre Laage tjener til
Brændselspaaifyldming, den nedre giver Adgang
til Askefald og Forrist. Aftrækket var foroven.
Efter at Ovnen gennem den øvre Laage er fyldt
til dennes Underkant, tændes Brændslet foroven.
Den derved udviklede Varme forplanter sig ved
Ledning ned gennem Brændslet og forvarmer
den igennem Risten opstigende Luft, der skal
nære Forbrændingen. Allerede dette bidrager
til god Forbrænding; men til fuldstændig at
forbrænde de Luftarter, der med den nu omtalte
»primære« Luft føres op gennem Brændslet,
behøves endnu nogen »sekundær« Luft, som
tilføres gennem særlige Ventiler i Nærheden af
Brændslets Overflade, og som man endog ofte
søger at forvarme paa en ell. anden Maade.
Magasinet bør kunne rumme Brændsel for en
Dags Forbrug, men skulde det hænde, at
Ovnen paa en kold Dag brændte for tidlig ud,
kan den nok efterfyldes med et mindre
Kvantum Brændsel, der dog helst maa være Koks.
En god Magasinovn kræver en omhyggelig
Pasning for fuldt at virke efter sin Bestemmelse;
men dette er i Grunden ogsaa den eneste Anke,
der kan rettes imod den. Da Koks i den senere
Tid paa Grund af sin Renlighed i Brug for en
Del har fortrængt Kul som Brændsel i
Stueovne, udføres Magasinovnene nu mest som
Koksovne og benævnes ofte Reguleringsovne eller
Døgnbrændere. En god Ovn af denne Slags
har 3 Laager, en for Askefaldet med
Reguleringsventil, hvorfra som Regel hele
Forbrændingen reguleres, en for Forristen og en øvre,
bestemt for Indfyring af Brændsel. For at
modvirke Fodkulde er Askefaldet og Bundristen,
der altid udføres som løs Rysterist, lagt ned i
Ovnens Sokkel. Naar Aske og Slagger fjernes
fra Fyret om Morgenen, kan Magasinet fyldes
med frisk Brændsel og Ovnen saaledes fungere
som Stedsebrænder. Smaa Ovne egner sig dog
ikke til denne Anvendelse, idet Fyret i disse
ved Dæmpningen om Natten let afkøles saa
stærkt, at dets Temperatur synker under
Koksenes Antændelsestemperatur, der er
forholdsvis høj, c. 700° C. De saakaldte
Halvmagasinovne har ofte ingen, særlig Indfyringslaage, men
Brændselspaafyldningen, der maa finde Sted
med kortere ell. længere Mellemrum efter
Varmebehovet, foregaar over den forholdsvis lave
Forrist i selve Fyret. Kontinuerlige Fyr er
saadanne, der kan holdes i Gang Dag og Nat, og
i hvilke Brændslet — der kam være magre Kul,
Koks og Antracit eller Blandinger heraf —
med passende Mellemrum, som Regel Morgen
og Aften, fyldes i en Skakt, i hvilken det saa,
efterhaanden som Forbrændingen skrider frem,
synker ned mod Ildstedet. Skakten er som oftest
lodret, men kan ogsaa være skraa, hvis Ovnen
skal betjenes fra et Naborum. Ovnen med
Skaktfyr stammer opr. fra Amerika, og en af de
første var Perry’s. Skakten i denne var lodret
og endte i en Kurverist, der var delt saaledes,
at den nederste Del var bevægelig.
Forbrændingsluften tilførtes gennem Askefaldsdørem, og
Røgen lededes normalt uden om Skakten,
hvorfor Ovnen kun var anvendelig til Antracit, men
der var truffet Foranstaltning, saaledes at
Røgen kunde ledes direkte ud i Skorstenen, naar
det skønnedes fornødent for at faa Trækken i
Gang ved Opfyring eller efter Dæmpning om
Natten. Princippet i de forsk. saakaldte
»Røgforbrændere« ligner det i Perry’s Ovn anvendte.
Dog tilledes Forbrændingsluften gerne gennem
en Reguleringsventil i Paafyldningsdøren,
ligesom der ofte kan tilledes sekundær Luft gennem
en Ventil i Askefaldsdøren, og Røgen ledes som
Regel gennem flere Træk bag Skakten til
Skorstenen. Flammeovne er en Slags Skaktovne,
hvor Forbrændingen, der foregaar med lysende
Flamme, kan iagttages gennem Marieglas i en
foran Risten anbragt Dør, for, som ved
Kaminer, at frembringe en vis Hyggefølelse. Da
Ovnene fordrer en særlig Slags Brændsel, en
bestemt Blanding af Kul og Antracit, har de dog
ikke vundet synderlig Indpas. Til Brug i Egne,
hvor der er let Adgang til Brænde og Tørv,
forhandles flere særlig til Forbrænding af det
nævnte Brændsel konstruerede Ovne. Langs
enhver opvarmet Stueovn foregaar en
Luftstrømning; Lokalets Luft opvarmes ved Ovnen,
bliver lettere og stiger til Vejrs i dens Nærhed,
og den saaledes opvarmede Luft udbreder sig
saa efterhaanden, men særlig foroven ved
Loftet, afkøles navnlig ved Lokalets Ydervægge og
synker ned langs disse. Opstiller man nu uden
om en Stueovn i ringe Afstand fra den en
Kappe omtr. af Ovnens Højde, faar man en
Kappeovn. Kappen forarbejdes sædvanlig
af smedeligt Jern, dog kan en Murflade udgøre
en Del af den, og gennem den stikker kun
Ovnens Indfyringsaabning og Aabningen til
Ovnens Askerum frem. Gennem en ell. fl.
Aabninger forneden i Kappen kan Lokalets Luft
komme ind mellem den og Ovnen, og den ovf.
omtalte Luftstrømning bliver da særlig kraftig,
navnlig fordi den strømmende Luft af Kappen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
