Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opvarmningsanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forhindres fra at undvige til Siden, forinden
den naar Kappens Overkant. En Kappeovn
bevirker altsaa en kraftig Cirkulation af Luften
i det Lokale, hvori den er anbragt, og dermed
en hurtig Opvarmning af Luften. En Stueovn
opvarmer Luften i det Lokale, hvori den er
anbragt, dels ved at lede Varme til den Luft,
der kommer i direkte Berøring med den, dels
ved at udstraale Varme; og at den førstnævnte
Virkning forøges, naar man forøger Overfladen
af Ovnen ved at forsyne den med
fremspringende Ribber, er umiddelbart indlysende.
Ovnens Evne til at opvarme ved Udstraaling
forøges derimod ikke meget ved Ribberne; disse
udstraaler hovedsagelig Varmen, den ene til
den anden. Oet er da særlig paa Ovne med
Kappe, ved hvilke Varmeudstraalingen er af
underordnet Betydning, at Anbringelsen af
Ribber kan være hensigtsmæssig; stærkt ribbede
Varmeflader er dog altid vanskelige at holde
fuldkommen rene. De saa moderne
Jernkaminovne er en speciel Slags Kappeovne, der
bestaar af en i en kaminlignende Skærm
indbygget Stueovn. Jernovne sammensættes af
forholdsvis faa Stkr, der oftest samles ved False,
tættede med Ler; Falsene skjuler en lille
indbyrdes Bevægelse af de enkelte Stykker, og
Leret bevirker, at en saadan lille Bevægelse ikke
fremkalder nogen virkelig Utæthed mellem
Stykkerne. Hovedmaterialet i Jernovne er som
nævnt Støbejern, der ikke gerne maa være
tyndere end 10—14 mm, Aftræksrøret til
Skorstenen fra en Jernovn gøres dog sædvanligt af
smedeligt Jern.
En særlig Klasse Stueovne udgør de
saakaldte transportable Ovne ell.
Varme-Necessairer. Det særlige ved dem er dog
kun det, at de er anbragte paa Hjul, deres
Konstruktion kan i øvrigt være forsk., ligesom
andre Stueovnes; de egner sig kun til Koks og
Antracit. Naar de er optændte, køres de ind i
det Lokale, der skal opvarmes, og deres
Aftræksrør kan saa stikkes ind i en alm. fast Stueovn.
I alle hidtil omtalte Stueovne anvendes fast
Brændsel; flydende Brændsel, Petroleum
anvendes i Petroleumsovnene. Disse er i Alm.
kun store Petroleumslamper uden Kuppel,
undertiden ogsaa uden Lampeglas, omgivne paa
alle Sider aen Kappe med større ell. mindre
Aabninger. Stuens Luft opvarmes ved at
cirkulere gennem Kappen, men samtidig blandes den
med Forbrændingsprodukterne og bliver
saaledes efterhaanden stærkt forurenet.
Luftformet Brændsel benyttes i Gasovne (se
Kulgas, S. 864). Indskydes i en elektrisk
Strømkreds Ledere med stor Modstand, vil disse
ophedes stærkt, naar den effektive Strømstyrke
er nogenlunde betydelig (se elektrisk
Strømvarme), og samler man saadanne
Ledere i en Beholder af gennemhullet
Materiale, faar man en elektrisk Stueovn.
Anvendelsen af saadanne er meget bekvem,
hvor et elektrisk Ledningsnet haves; men den
har p. Gr. a. sin Kostbarhed kun Betydning i
Lande, hvor den elektriske Energi ved Hjælp
af Vandkraft kan fremstilles billigt. I Amerika
og Schweiz opvarmes saaledes hele
Bygningskomplekser med elektriske Ovne.
Ved Kanalopvarmning forstaas en
Opvarmningsmetode, der allerede benyttedes af de
gl Romere. Den bestaar i at lede et Fyrsteds
Forbrændingsprodukter gennem Kanaler, som
udspares i Væggene ell. Gulvet af det Rum, der
skal opvarmes. Røgen ledes enten direkte
gennem Kanalerne, ell. gennem støbte Rør
anbragte i disse, der i saa Tilfælde er aabne og
afdækkes med Riste. Paa denne Maade har
Kanal-O. tidligere af og til været brugt til
Opvarmning af Kirker. Rørene kan dog ogsaa
anbringes frit, hvad der ofte finder Sted i
Drivhuse, i hvilke Kanal-O. p. Gr. a. deres
Billighed endnu anvendes. I den senere Tid har der
været en Del Tale om at indrette Villaer med
Kanalopvarmning efter en i Rusland og Finland
benyttet Metode med lange lodrette Træk,
hvorved Værelser i fl. Etager kan opvarmes
samtidig. Som Mangler ved Kanal-O. maa nævnes,
at Kanalerne let kan blive utætte, og at de er
besværlige at rense, samt at det er vanskeligt at
fremskaffe den fornødne Træk, hvorfor der som
Regel anbringes Appelfyr ved Foden af
Skorstenen til Brug ved Igangsætningen.
Central-O. benævnes efter det Medium, der
fører Varmen til de Lokaler, der skal opvarmes:
Luft-O., Vand-O. og Damp-O.
Et Luft-O. for en Bygning har i
Hovedtrækkene flg. Anordning. I Rum, de saakaldte
Varmekamre, der som Regel anbringes i
Bygningens Kælder, opstilles Kaloriferer, store
Ovne, væsentlig indrettede som Stueovne. Af
Kalorifererne opvarmes Varmekamrenes Luft,
der herved bliver mindre vægtfyldig og gennem
Kanaler, udsparede i Bygningens Murværk,
stiger op i de Lokaler, der skal opvarmes.
Kanalerne er i Reglen, enten ved Varmekammeret
ell. ved deres Udmunding i vedk. Lokale,
Lokalets »Indstrømningsaabning«, forsynede med
Spjæld ell. Ventiler, som kan aabnes mere ell.
mindre efter den Mængde Varme, der ønskes
afgivet. Andetsteds i Lokalerne findes saa
»Udstrømningsaabninger«, ogsaa i Reglen forsynede
med Spjæld ell. Ventiler, gennem hvilke Luften,
naar den har afgivet en Del af sin Varme,
strømmer ud i murede Kanaler, der fører til
fri Luft op over Bygningens Tag. Den Luft, der
varmes af Kalorifererne og stiger op i
Bygningen, erstattes af frisk Luft, for hvilken der er
Adgang gennem Aabninger,
»Friskluftsaabninger«, i Bygningens Ydermure ved disses Fod.
Undertiden tages dog Luften gennem Kanaler
fra længere bortliggende Sted, f. Eks. fra en
Luftbrønd; undertiden filtrerer man Luften
gennem Luftfiltre, før den indlades i
Varmekamrene. Kaloriferer kan være Ler-Kaloriferer
ell. Jern-Kaloriferer; de første har lignende
Fordele som Stueovne af Ler, men bliver
ligesom disse let utætte. Jern-Kaloriferer
konstrueres som Jern-Stueovne, dog afviger de i den
ydre Form ret meget fra dem, da de som Regel
har deres største Dimensioner i vandret
Retning. Da Varmekamrenes Luft hovedsagelig
opvarmes ved Berøring med Kalorifererne, altsaa
ved Ledning fra disse, er der god Grund til at
anvende ribbede Kaloriferer, og da der som
Regel kan disponeres over store og høje
Skorstensrør for Kaloriferernes Ildsteder, kan man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
