Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ridderskabet (se Riddervæsen), idet der
til de førstes religiøse Pligter føjedes Kamp
for Troens Sag. En Række gejstlige
Ridderordener, der forenede denne for en Ridder
naturlige Opgave med Pligten til Udøvelse af
Barmhjertighedsgerninger, stiftedes i 12. Aarh.
trindt om. De mest kendte af disse Ordener,
der fra en ringe Beg. — først uafhængige af
enhver verdslig Magt, men snart selv
erhvervende sig en saadan — naaede verdenshistorisk
Bet., er Tempelherrerne,
Johannitterridderne og De tyske Riddere.
Som Munkene havde deres Kutter, klædte disse
Ridderordeners Medlemmer sig i Kapper,
hvorpaa var broderet et Ordenskors;
Johannitterridderne bar saaledes sort Kappet med hvidt
Kors, Tempelherrerne hvid Kappe med rødt
Kors, de tyske Riddere hvid Kappe med sort
Kors, o. s. fr. Kunde dette Ordenskors end
kaldes en Udmærkelse, fordi kun en Ridder,
optaget i Ordenen efter vanskelige Prøver,
maatte bære det, var det dog intet andet end
det ydre Medlemstegn for et Samfumd, der
lagde fuldkomment Beslag paa sine Medlemmers
Liv til sine Opigaver, hvorfor det ogsaa var
umuligt for en Ordensridder at tilhøre to forsk.
Ordener og bære mere end eet Ordenstegn.
Overgangen til verdslige
Ridderordener sker i den Dekadenceperiode, som
oprandt for de gejstlige Ridderordener, da deres
Opgaver forflygtigedes, hvilket atter bevirkede,
at O.-Reglerne mistede deres Strenghed (f. Eks.
ved Ophævelsen af Cølibat-Løftet), samtidig
med, at Kongemagten fik voksende Indflydelse
paa Ordenerne. Dette skete først i Spanien,
hvor de derværende Ridderordeners opr.
Formaal ved Maurernes Fordrivelse traadte i
Baggrunden. Med de gejstlige Ridderordener
som Forbilleder begyndte i 14. og 15. Aarh.
Fyrster i Lande, der ifølge Beliggenheden kun
kunde kæmpe for Troen i overført Bet., med
det bevidste Formaal derved at styrke deres
Anseelse og politiske Magt, at skabe
Ridderordener med et religiøst-ridderligt Formaal, der
var holdt i al Alm. Hæderen ved at bære O.’s
ydre Kendetegn blev faktisk det vigtigste for
Medlemmerne. Bl. de O., der saaledes
blomstrede op, var den britiske Hosebaandsorden,
stiftet 1350 til Guds, den hellige Jomfrus,
Edvard Bekenderens og St Georg’s Ære, den
britiske Bathorden, stiftet 1399, der i Skikken med
Ridderbadet symboliserede Indledningen til et
nyt Liv, den gyldne Vlies, stiftet 1429 af
Hertug Philip af Burgund, det af Christian I 1458
stiftede »Guds Moders Selskab«, som den Dag
i Dag bestaar som Elefantordenen, o. a.
Da først Ridderordenens Formaal var blevet
af almen religiøs Art uden Pligt til positivt
Arbejde for Troens Sag, var Springet ikke stort
til helt af afklæde O. dens religiøse Karakter.
En Ridderorden kom nu til at bestaa af
Personerne i den Kreds — Bordfællerne, om man
vil — som Monarken samlede om sig, hvilke
helt ned til 13. Aarh.’s Slutning uden
Undtagelse var Adelsmænd ell. blev adelige
samtidig med Optagelsen i Ordenen, nogle Ordener
krævede endog et vist Antal adelige Aner af
deres Medlemmer.
Hver lille Duodezfyrste fulgte snart de
mægtige Suveræners Eksempel og skabte
Ridderordener ved sit Hof og efterhaanden blev
Ordenstegnene mere afvigende fra hinanden,
stiliserede Figurer af alle Slags, Baand og Stjerner
dukker op. Mange af disse Ordener kendes ikke
mere, vel sagtens fordi de aldrig er naaet
synderlig ud over Kredsen af Adelige i
Fyrstehoffets nærmeste Landomraade og atter er gaaet
ind ved Stifterens Død. Ofte er Middelalderens
Ridderordenstegn i øvrigt blevet forvekslet med
de Tegn, som Medlemmerne af de talrige
ridderlige Turnerselskaber fra denne
Periode bar, men Grænsen er heller ikke fri
for at være flydende.
Aarh. igennem holdt det verdslige
Ordensvæsen sig paa dette Standpunkt. I Beg. havde
faa Lande mere end een O.; men dette
forandredes snart, ligesom England med dets
Hosebaandsorden og Bathorden føjede Danmark
saaledes tidlig Dannebrogsordenen til den ældre
Elefantorden. Broderskabsfiktionen
opretholdtes stadig, saaledes bruger Statutterne for
Elefantordenen af 1. Decbr 1693 — der ligner
Datidens andre Ordensstatutter — Udtrykket
»Brødre« om Ridderne; der maatte kun optages
et bestemt — ringe Antal Riddere i Ordenen,
ligesom Ridderne selv skulde foreslaa andre
til en ledigblevet Plads i Ordenen, skønt det dog
i Realiteten blev Monarken som Ordenens
Stormester, der endelig afgjorde, hvem han vilde
optage i sine Ordensbrødres Tal.
Ofte bestemte en O.’s Statutter, at
Ordensridderen havde Ret til at smykke sit Vaaben
med Ordenen, at han altid skulde bære
Ordenstegnet, og at det ikke maatte bæres sammen
med andre Ordener; ifølge de opr. Statutter
skulde Dannebrogsordenstegnet f. Eks. afleveres,
naar en Dannebrogsridder blev Medlem af den
fornemmere Elefantorden; men man har dog saa
tidlig som i 15. Aarh. Eksempler paa, at
Riddere — ofte paa Pilgrimsfærd til det hellige
Land — drog fra Hof til Hof og efter nogen
Tids Ophold rejste fra et saadant smykket med
Fyrstens Ordenstegn. Hans von der Gruben, der
var Ludvig af Diesbach’s Rejseledsager,
fortæller om dennes Besøg 1447 hos Kong Alphons
V af Neapel: Kongen »lies Herr Ludwigen
fragen was sin begirde wäre; uf das begert Herr
Ludwig des künigs erwürdigen orden; des
gewert in der künig und liess ein guldin orden
bringen und do der künig den orden im wolt
anlegen mit siner hand, do liess im herr
Ludwig sagen, dass er noch nit Ritter were«.
Efter at have faaet Ridderslaget, fik han
Ordenen tildelt. (Berns hist. Forenings Arkiv,
XIV, S. 121). — En Nürnberger, Ulrich Ketzell,
var ifølge et i det germanske Museum i
Nürnberg bevaret Glasmaleri — bærende Aarstallet
1462 — Indehaver af ikke mindre end 11
Ordenstegn, hvoraf de 4 ikke kendes mere, og
omkr. Midten af 18. Aarh. er det blevet alm.
Skik, at en Ordensridder kan bære mere end
een O.
Samtidig med, at Pragtudfoldelsen ved
Hofferne vokser, stiger i 17. og 18. Aarh. Tallet
baade paa Ordener og disses Riddere, uden at
Ordenstildelingen dog endnu kan siges i Alm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
