Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at have afløst andre gængse Naadesbevisninger
fra Fyrsternes Side, f. Eks. det 17. Aarh.’s
gyldne Kæder, det 18. Aarh.’s Tabatièrer og
Malerier af Fyrsten selv, — ell., som man
herhjemme kendte det, Ringen »pro merito« — for
ikke at tale om Gaver i klingende Mønt.
En Omvæltning i Ordensvæsenet havde først
Stiftelsen af Æreslegionen 1802 til Følge. I det da
endnu revolutionære Frankrig kunde der ikke
længere være Tale om en Ridderorden i
traditionel Forstand; Ordensvæsenet maatte
demokratiseres, for at selv den ringeste
Statsborger kunde erhverve sig sit
Udmærkelsestegn, og Vejen hertil fandt Førstekonsul
Bonaparte i Inddelingen af den ny Orden i Grader.
Ganske vist havde Gradsystemet ikke været
helt ukendt — blandt andet havde Ordener i
Sverige haft en saadan Inddeling i længere Tid
—, men det var først med Æreslegionen som
Forbillede, at Udviklingen af et moderne
Ordensvæsen stemmende med Tidens Krav tog
Fart.
Tallet paa Ordener er i 19. og 20. Aarh.
stadig vokset (i det 20. Aarh. er alene over 150
nye egl. Ridderordener indstiftet), og det samme
gælder Ordensuddelingernes Antal; til en vis
Grad er dette imidlertid et Spejlbillede af den
Udvikling, der er foregaaet i Staternes indre
Styrelse, idet denne, der for blot halvandet
Aarh. siden udelukkende hvilede paa de
øverste Befolkningslag, nu i stadig større Omfang
kræver hele Befolkningens Medvirken; det store
Antal Ordensuddelinger til Udlændinge er en
simpel Følge af det stadig voksende Samkvem
mellem Staterne, deres Regeringer og
Institutioner indbyrdes.
Mange O. er i Tidens Løb ophævet ell. sovet
stille hen, men ved Enden af Ordensvæsenets
Udvikling synes man trods al teoretisk Modstand,
som Ordensvæsenet i den nyeste Tid har
været Genstand for, langt fra at være. I alt Fald
har de fleste af de i Verdenskrigen skabte
Stater med deres demokratiske Styresæt
allerede anskaffet sig et Ordensvæsen. Tributten
til de demokratiske Ideer indskrænker sig til
en umiskendelig Tendens henimod at undgaa
selve Betegnelsen Ridderorden ell. O. og
erstatte den med Navne som Ærestegn,
Æreskors, Hæderstegn o. s. v.
Ordenstegnenes (s. d.) Form er saare
mangfoldig, men Korsformen har dog for de
kristne Stater stadig været den fremherskende.
En O. har nu i Alm. enten een, tre ell. fem
Klasser, den sidste Inddeling er efterhaanden den
hyppigste; disse fem Klasser benævnes da
gerne: Storkors, Storofficer (eller Storkomtur),
Kommandør (eller Komtur), Officer og Ridder,
hvis de da ikke simpelthen benævnes 1., 2., 3.
o. s. v. Klasse. Storkorsridderne bærer enten
Ordenstegnet i en Kæde over Brystet eller i
Baand over Skuldrene hængende ved højre
eller venstre Hofte (en écharpe), hvortil
kommer en særlig Bryststjerne; Storofficeren
bærer Ordenstegnet i Baand enten om Halsen (en
sautoir) ell. — sjældnere — paa Brystet samt
desuden en Bryststjerne (tit mindre end
Storkorsstjernen) ell. et Brystkors; Kommandøren
bærer Ordenstegnet om Halsen uden Brystkors,
medens Officerskorset og Ridderkorset bæres i
Ordensbaand, der for Officerskorsets Vedk. ofte
forsynes med en Roset i Baandets Farve, hvis det
ikke — som f. Eks. i Østerrig — bæres uden
Ordensbaand, hæftet paa Brystet. Har en O.
kun een Klasse, fremtræder den i Alm. som en
Storkorsdekoration; er der tre Klasser, svarer
disse til Storkors, Kommandør og Ridder.
Dannebrogsordenen, der 1808 undergik
Demokratiseringen ved Inddeling i Klasser, betegnes
officielt som havende 3 Klasser, men har i
Virkelighedem 5, nemlig en saakaldt
Storkommandør-Dekoration, Storkorset, Kommandør af 1.
Grad (ɔ: Storofficer), Kommandør af 2. Grad og
Ridderkorset. Hertil kommer det ved særligt
Reskr. instiftede Dannebrogsmændenes
Hæderstegn (Sølvkorset), der jævnsides med at være
selvstændigt Hæderstegn, benyttes som en
Udmærkelse til Bæring sammen med
Ridderkorset og højere Grader af Dannebrogsordenen.
Undertiden tildeles Ordenstegn med
Diamanter ell. Brillanter som en særlig Udmærkelse,
og visse Lande kender Tildeling af samme
Ordensgrad under forskellige Former, den
preussiske røde Ørns O. er f. Eks. med
Brillanter, Sværd, Ring og Egeløv o. s. v. fra Tid
til anden uddelt i ikke mindre end 118
Varianter.
Med visse Ordener ell. Grader af Ordener er
forbundet Adel eller særlig Rang, Indtægter
o. l., i Reglen dog kun for Indlændinge, og
undertiden kan Tildelingen af en høj Orden
hjemle Ret til ogsaa at anlægge et ell. flere af det
paagældende Lands andre Ordener.
Det er nu sjældent, at en O. udelukkende
tildeles Indlændinge, men disse begynder saa
godt som altid med Ordenens laveste Grad
og avancerer efterhaanden til højere
Grader uden Spring, medens en Udlænding
derimod af internationale Courtoisiehensyn ikke
sjældent faar en Klasse af en O., der er et
Trin højere end den Grad, han bærer af sit
Fædrelands Ordener. Myndighederne i
Udlændingens eget Land bliver ofte forespurgt, om
der findes noget at indvende imod, at den
Paagældende faar tildelt en Dekoration. Efter
at have faaet en fremmed O. skal den
Dekorerede i Alm. søge sit eget Statsoverhoved om
Bæretilladelse; herhjemme er det kun den,
der er dekoreret med en dansk Ridderorden,
der har Forpligtelse hertil over for Kongen i
dennes Egenskab af Ordensherre; men det er
efterhaanden blevet alm. Skik, at alle, hvem
en udenlandlsk Orden tildeles, indgiver
Bæreansøgning.
I ældre Tid var det som Reminiscens fra den
Gang, da Ridderne bar Korset broderet paa
Kappen eller Ordensdragten, Skik at tilstille
den Dekorerede en broderet Ordensstjerne, men
nu er altid Kors saavel som Stjerne af Metal
(Sølv, Guld) med Emaille. Nogle Stater,
deriblandt Danmark, forlanger Tilbagelevering af
Ordensinsignierne efter Vedk.’s Død, andre
lader overhovedet den Dekorerede om selv at
anskaffe sig disse, men alle Dekorerede
erholder et Ordensdiplom, underskrevet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
