- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
601

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Organoskopi - Organoterapi - Organsin - Organum - Orgasme - Orgeade - Orgejev - Orgel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Organoskopi [’år-] (gr.), Fremgangsmaader
til at gøre Form, Størrelse, Beliggenhed og
mulige sygelige Forandringer af Legemets
Organer synlige. I nogle Tilfælde opnaas dette ved,
at man ved Hjælp af Spejle kaster Lys ind i
vedk. Organ, saaledes ved Undersøgelse af
Øjet, Næsen, Struben (se Øjenspejl og
Laryngoskop). I andre Tilfælde indføres
en lille elektrisk Glødelampe i vedk. Organ,
saaledes ved Undersøgelse af Blærens Indre (se
Cystoskop). I nogle Tilfælde, navnlig ved
Undersøgelsen af Næsens Bihuler, undersøger
man Forholdene ved at belyse Væggene af
vedk. Hulrum udefra med en stærk Lyskilde
og saa iagttage, om den naturlige
Gennemskinnelighed er til Stede ell. ikke. Endelig har
Röntgen-Straalerne sat os i Stand til i en
tidligere uanet Grad at skaffe os Oplysninger om
Organernes Forhold (Röntgenoskopi
eller Skiaskopi). Til O. i videre Forstand
kan ogsaa regnes alle de Undersøgelsesmetoder,
der indirekte — ikke alene ved Synets Hjælp
— skaffer os Oplysninger om Organerne,
saaledes navnlig Stetoskopien (s. d.).
S. B.

Organoterapi [’år-] (gr.), Anvendelse af
dyriske Organer som Lægemidler. O. kendes fra de
ældste Tider, hvor man f. Eks. anvendte
Dyretestikler mod Impotens; ogsaa i Middelalderen
anvendtes O. meget, men ganske usystematisk
og uden noget eksperimentelt Grundlag.

I videste Forstand vilde O. omfatte f. Eks.
Anvendelse af Pepsin (Udtræk af
Maveslimhinden) ved Fordøjelseslidelser. Ved O. i Alm.,
saaledes som den har formet sig i de sidste 30
Aar, forstaar man dog kun Anvendelse af
Ekstrakter af Kirtler med intern Sekretion
(s. d.).

Det er Brown-Séquard, der i 1889
grundlagde den moderne O. ved at anbefale
Anvendelse af Testikelekstrakt ved forsk.
Svækkelsestilstande. Dette er dog igen i det væsentlige
forladt, men kort efter dukkede den
betydningsfulde Anvendelse af Skjoldbruskekstrakt
op. Det har vist sig, at ved Myxødem, der
skyldes en mangelfuld Virksomhed fra
Skjoldbruskkirtlens Side, kan man faa Symptomerne
til at svinde ved Indgift af tørret
Skjoldbruskkirtel ell. Ekstrakter deraf. Medens denne
Behandling stadig anses for meget betydningsfuld,
er det tvivlsomt, hvor stor Bet. man tør
tillægge Behandling med Ekstrakter af andre
Kirtler som Binyrer ell. Hypofyse ved
Svækkelsestilstande i disse. Derimod har andre
Former af O. haft stor Bet., idet Adrenalin, som
er et Ekstrakt af Binyremarven, har en stærk
blødningsstandsende Virkning og desuden er
virkningsfuld ved Astma; Ekstrakt af
Hypofysen, det saakaldte Pituitrin, spiller en stor
Rolle ved Fødselshjælp, idet det ved
Indsprøjtning har en kraftig Ve fremkaldende Virkning.
I den sidste Tid har O. faaet en ny
Landvinding, idet man af Bugspytkirtlen har fremstillet
et Stof, Insulin, der har en kraftig Virkning
overfor Sukkersyge.

Ved Klimakteriet (Kvindens Overgangsalder)
har man anvendt Æggestokekstrakt overfor
forskellige generende Symptomer, og det er
muligt, at det har en Virkning. (Litt.: K. H.
Krabbe
, »De endokrine Kirtlers Sygdomme«
i Faber, Holst og Petrén: »Lærebog i intern
Medicin«, 2. Udg., 3. Bd [Kbhvn 1922]; Biedl.
»Innere Sekretion«, 3. Udg. [Berlin-Wien 1916]).
K. H. K.

Organsin [fr. årgã’sæ], se Garn.

Organum [’år’-] (lat., gr. ὄργανον), 1)
Redskab, Værktøj, sp. Musikinstrument, senere
særlig Betegnelse for Orglet. 2) Den mest primitive
Form for flerstemmig Musik i Middelalderen,
der bestaar i Stemmernes fortløbende
Parallelbevægelse i Kvinter og Kvarter (se
Hucbald).
S. L.

Orgasme (gr.) betyder stærk
Blodtilstrømning til og Svulmning af et Organ og anvendes
særligt om Kønsorganernes Tilstand i
Kopulationsøjeblikket.
C. Rch.

Orgeade [år’зad], Orgeat [år’зa], er en
Drik, der fremstilles ved at udrøre Bygmel med
Appelsin- ell. Citronsaft, Vand og Sukker.
K. M.

Orgejev [argi’jæf], rum. Orheiu, By i det
rum,. Landskab Bessarabien, ligger ved
Dnjesters Biflod Reut, hvor denne bryder frem fra
sit underjordiske Løb, 41 km N. f. Kischenev og
har Store Kalkbrænderier. 15000 Indb., der
væsentligst er Jøder.
N. H. J.

Orgel (gr. ὄργανον, egl. Værktøj,
Instrument, lat. organum, ital. organo, fr. orgue, eng.
organ), det største og mest komplicerede
Musikinstrument, ved hvilket Tonen frembringes i
Piber, hvortil
Luften føres ved
Hjælp af Bælge
(altsaa en Art
Blæseinstrument),
og som spilles ved
Hjælp af
Tangenter. Som Følge af
Tonens Kraft,
Fylde, Majestæt og
hele
stemningsvækkende Karakter benyttes O.
særlig ved
Gudstjeneste og til
kirkelige
Handlinger, men finder
dog ogsaa
Anvendelse som
Koncertinstrument i
Kirker og Koncertsale. For hver enkelt Tone er
O. i Besiddelse af mange forskelligartede
Klange, idet der til hver Tangent svarer et større
ell. mindre Antal forsk. Piber, og
Kombinationen af disse — Registreringen — giver O. en
Mangfoldighed i Klangen, en Rigdom og
Afveksling, som det bl. alle Musikinstrumenter er
ene om at eje, og som kun kan sidestilles med
det fulde Orkesters Virkemidler, samtidig med
at Spillet kun kræver en enkelt Persons
Virksomhed. O. bestaar i sine Hovedtræk af flg.
Dele: Blæsebælgene (se Bælg), der
indsuger Luften udefra og fortætter den;
Vindkanalerne, der fører Luften fra Bælgene
til Vindkassen, hvorfra den atter drives
ind i Vindladen, og derfra, naar
Tangenterne trykkes ned og derved ved Hjælp af
Abstrakterne (s. d.) aabner

Portativ.
Portativ.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0637.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free