- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
613

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orkester - Orkestrion - Orkhon - Orkhonindskrifterne - Orkideer - Orkidekultur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var opstillet og bevægede sig; senere, ved
Operaens Fremkomst under Renaissancen, gik
Betegnelsen over paa det tilsvarende Rum i
Teatret, hvor Musikerne var anbragte, derefter
paa Musikerne selv, og nu anvendes den om
enhver Forening af et større Antal Musikere
til Udførelse af Instrumentalmusik. Efter O.’s
Sammensætning skelner man mellem
Stryge-O., der bestaar af Strygere, Blæsere og:
Slaginstrumenter i Forening (ogsaa kaldet stort
ell. fuldt O.), Harmoni-O., der omfatter
Træ- og Messingblæseinstrumenter, og Horn-O.
(fr. fanfare), der udelukkende er sammensat
af Messinginstrumenter (se Militærmusik).
Det moderne store O. bestaar i sine
Grundtræk af: Strygekvartetten (egl. Kvintet: I og II
Violin, Viola, Violoncel og Bas) flerdobbelt
besat, 2 (3) Fløjter, 2 Oboer, 2 Klarinetter, 2
Fagotter, 4 Horn, 2 Trompeter, 3 Basuner og
Tuba, samt Pauker. Hertil føjes endvidere
Harpe, stor og lille Tromme, Bækken, Triangel,
Klokkespil, eng. Horn, Basklarinet, Kontrafagot
o. s. v., og endelig har de moderne Komponister,
navnlig Wagner, beriget O. med adskillige
særskilt konstruerede Blæseinstrumenter. De
første egl. O. bestod af Strygeinstrumenter,
Basuner, Fløjter og Zinker; hertil kom
efterhaanden Oboer og Fagotter, ofte i stort Antal,
senere først Klarinetten. Tillige anvendtes baade
Lut, Harpe, Klaver (Cembalo) o. a.
Gribeinstrumenter, der alle, med Undtagelse af Harpen,
igen er forsvundne fra O. En ejendommelig
Virkning har Rich. Wagner opnaaet ved at
sænke O., hvorved dels Klangen dæmpes, dels
O.’s Medlemmer bliver usynlige for Talhørerne.
Tanken er allerede fremsat tidligere af Grétry,
men er først bleven virkeliggjort ved
Festspilhuset i Bayreuth.
S. L.

Orkestrion, 1) et portativt Orgel, opfundet
af Abbé Vogler, der spillede det i Amsterdam
1789 og i Sthlm 1796. Det havde 4 Klaviaturer
og Crescendoindretning. — 2) Et mekanisk
Musikværk, en Slags Orgel ell. større Positiv, der
spilles ved Hjælp af et Urværk og efterligner
Blæseinstrumenterne i Orkestret. Det er
opfundet af Fr. Th. Kaufmann i Dresden.
S. L.

Orkhon (Orchon), Flod i det nordlige
Mongoli, som falder i Floden Selenga, der Syd
fra løber ud i Baikal-Søen, næsten lige over
for det Sted, hvor Jenissei-Floden strømmer ud
af Søen.
V. S.

Orkhonindskrifterne kalder man nogle
mærkelige oldtyrk. Indskrifter, som i 1890’erne
blev opdagede i en temmelig øde Egn Øst
for Floden Orkhon i det nordlige Mongoli.
De er indhuggede paa to firkantede, foroven
afrundede monolitte Mindesmærker, der er
omtr. 1 km fjernede fra hinanden, og som
tidligere var anbragte paa Fodstykker; men nu
er de begge for længst styrtede over Ende og
det ene brudt i flere Stykker. Stedet, hvor de
findes, ligger omtr. 60 km N. f. det gamle
buddhistiske Kloster Erdentsó, der sikkert indtager
den Plads, hvor Djengiskans fordums
Hovedstad Karakorum engang laa. Fra
Kara-Balgassun, der var Uigurernes Hovedstad, er Stedets
Afstand omtr. 30 km. I Nærheden findes Søen
Kosko-Tsaïdam. Paa Mindesmærkerne er der
ogsaa indhugget kortere kinesiske Indskrifter,
der er blevne tydede af den holl. Sinolog, Prof.
Schlegel. Af O. haves fortrinlige Gengivelser,
der skyldes en finsk videnskabelig Ekspedition
og er udgivne af det finsk-ugriske
Videnskabernes Selskab i Helsingfors. Saavel disse
Indskrifters ejendommelige Skrifttegn som det
Sprog, hvori de var affattede, var helt ukendte,
og flere Lærde søgte forgæves at tyde dem.
25. Novbr 1893 lykkedes det dog Prof. Vilhelm
Thomsen at løse disse Indskrifters Gaade, ledet
dertil ved sit skarpe sproglige Klarsyn, støttet
af grundig Kendskab til de i disse Egne af
Asien hjemmehørende Sprogs grammatiske
Bygning. Ved Studiet af de gaadefulde Indskrifter
paaviste Prof. Thomsen, hvor der fandtes
grammatiske Former, og ad den sammenlignende
Sproggransknings Vej godtgjorde han,
hvorledes oldtyrkiske Former dengang havde lydt,
hvad der gav ham de første Tegn. Lignende
grammatiske Iagttagelser og Slutninger førte
snart til Tolkningen af flere andre Tegn, og
snart kunde han fuldende Tydningen og
forelægge Videnskabernes Selskab en Oversigt over
Resultaterne af sine Studier over
Indskrifternes Sprog, Skrift og Indhold. De stammer
omtrent fra 730 og behandler Begivenheder, som
ogsaa omtales i Kinesernes hist. Skr; her tales
der ogsaa om Oprejsning af Mindesmærkerne.
Den foreløbige Beretning: Déchiffrement des
inscr. de l’Orkhon et de l’Jénisséi
udkom i
Kjøbenhavn i Bulletin de l’Acad. Royale des
Sciences
(1893), S. 285—299. Et udførligere Værk:
Inscriptions de l’Orkhon déchiffrées findes i
Mémoires de la Société Finno-Ougrienne, V
(Helsingfors 1894—96). Iblandt de
Videnskabsmænd, der forgæves havde søgt at tyde O.,
var ogsaa den i Rusland levende, af den tyrk.
Sproggranskning fortjente Dr. W. Radloff, af
hvem man bl. a. har en Udgave af forsk.
Indskrifter fra Mongoliet, hvoriblandt ogsaa O.,
nemlig Værket: »Atlas der Alterthümer der
Mongolei« (Petrograd 1892). Da han fik Prof.
Thomsen’s første Skrift i Hænde, skyndte han
sig paa Basis heraf at udgive en fuldstændig
Tolkning af O. (først af den ene Indskrift i
»Die alttürkischen Inschriften der Mongolei«, I,
»Das Denkmal zu Ehren der Prinzen Kül Tegin«
og derpaa af begge i »Die Denkmäler von
Koscho-Zaïdam« [Petrograd 1894]), hvori han
aabenbart søger at bibringe sine Læsere den
Mening, at Tydningen væsentligst var hans egen
og ikke en anden Videnskabsmands Fortjeneste.
V. S.

Orkideer, se Gøgeurtfamilien.

Orkidekultur (hertil farvetrykt Tavle
»Orkideer«). Af de utallige Arter og Former af
Orkideer dyrkes en stor Del kun i botaniske
Haver og i Samlinger, hvor der i særlige Huse
kan tilvejebringes de for dem gunstigste
Forhold. I et alm. varmt ell. temp. Væksthus kan
der dog sammen med Aroideer, Bregner,
Palmer m. m., dyrkes forsk. Orkideer som
Cypripedium insigne med Varieteter, Lycaste
Skinneri
, Laelia anceps, Odontoglossum crispum o.
fl., og selv som Stueplanter kan Cypripedium
insigne
og Odontoglossum grande anvendes.
Handelskultur er dog overvejende med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0651.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free