Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orkidekultur - Orkla - Orkland - Orkneyingasaga - Orkn-Øerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afskæring af Blomsterne for Øje, og der anvendes
ofte særlige Huse til den enkelte Art eller
Varietet. Af saadanne, der særlig dyrkes i
større Mængde, er bl. a. Cattleya Gaskelliana,
C. labiata o. fl., Cypripedium insigne med
Varieteter, Laelia anceps, Laelia-Cattleya
(Hybrider imellem Cattleya og Laelia), Lycaste
Skinneri, Odontoglossum crispum, O. grande o. fl.,
Oncidium varicosum, og navnlig dennes Varietet
O. v. Rogersii-Phalaenopsis amabilis o. fl. Se
i øvrigt Gøgeurtfamilien og Art. om de
enkelte Slægter.
Da de allerfleste tropiske Orkideer lever
i deres Hjemland som Epifyter paa andre
Planter, maa de undergives en fra andre
Planter afvigende Kultur. Det samme
gælder ogsaa de tropiske Jordorkideer, idet
disse ofte vokser i Klipperevner, hvor deres
Rødder i Reglen breder sig i det rigelige Lag af
Mos og Bregnerødder, som findes saadanne St.
Orkideerne har i Reglen en Vækstperiode og en
Hvileperiode; Vækstperioden begynder og
ender med Regntiden i deres Hjemstavn, og
Hvileperioden indtræder, naar den tørre Aarstid
begynder. De Orkideer, der har hjemme i det
tropiske Asiens, Afrikas og Amerikas
Slettelande, fordrer om Sommeren 24° om Dagen,
18—21° om Natten, og om Vinteren c. 6°
lavere Temp. De mexikanske, nyhollandske og
kin. Orkideer ell. de Orkideer, der vokser i
Tropelandenes Bjergegne, kan nøjes med en
4—5° lavere Temp., og de mindst
varmebehøvende endog 8—10° lavere end
Varmhusorkideerne. For alle Orkideer er rigelig
Luftfugtighed navnlig om Sommeren absolut nødvendig.
Fra Febr til Marts gives en let Oversprøjtning
om Morgenen, senere lidt oftere, og fra Maj til
September sprøjtes fl. Gange daglig,
selvfølgelig mere i Solskin end i Graavejr. Blomsterne
og de unge Skud taaler ikke saa godt
Sprøjtning, og dette maa man derfor have sin
Opmærksomhed henvendt paa, naar man sprøjter.
Endvidere fordrer Orkideerne meget Lys, dog
maa der i Sommertiden skygges for
Middagssolen; de skal have rigelig Vanding i
Vækstperioden, sparsom, hos nogle næsten ingen i
Hvileperioden. De maa jævnlig efterses med
Afpudsning af raadne Plantedele, og overhovedet
er frisk Luft en Hovedbetingelse for deres
Trivsel, hvorfor der ogsaa maa gives rigelig
Luft, og selv om det er kold, fugtig Luft ude,
maa man alligevel give Luft; ved forøget
Fyring maa man da holde Temp. paa den Højde,
der kræves. Næsten alle Orkideer kan plantes i
en Blanding af Tørvemos (Sphagnum) og
Bregnerodstrævler (Rodstokke af Polypodium
vulgare), lige meget af hver, tilsat lidt
Bøgebladjord, Sand og Trækul. Epifyterne dyrkes i
Reglen bedst i Kurve af Trælister ell. i Urtepotter
med gennembrudte Sider, Jordorkideerne i alm.
Urtepotter, og altid maa Potterne være
forsynede med rigelig Dræn. Overfladen bør altid
mindst een Gang aarlig dækkes med et tyndt
Lag frisk levende Sphagnum. Omplantning
foretages kun, naar det er nødvendigt, og da
henimod Hvilens Slutning. Formeringen foregaar
ved Deling.
De haardføre Jordorkideer dyrkes paa
Friland paa halvskyggede frit beliggende Bede,
som ved et godt Lag Murstensbrokker i
Bunden er sikrede mod staaende Fugtighed.
Jordblandingen kan bestaa af lige Dele Bladjord,
Sphagnum, Tørvejord og Grus. For alle mere
vanskelige Orkideer er det dog at foretrække
at dyrke dem i Potter, som nedgraves i Sand i
Bakker, der holdes frostfrit om Vinteren. I
Løbet af Sommeren skygges de, og der gives
rigelig Luft.
(L. H.). P. F.
Orkla, en af Trøndelagens største og
vandrigeste Elve, udspringer fra Orkelsjøen i Opdal
Herred, flyder først mod Ø., senere mod NV.
gennem Herrederne Kvikne, Rennebu, Meldal,
Orkdal og falder ud i Orkedalsfjorden, som er
en Arm af Trondhjemsfjorden. Der dannes fl.
Fald i Elven: Sundsetfossene, Tosetfoss og
Storfoss. Nedslagsdistriktet er 3053 km2. Der fløtes
adskilligt Tømmer i Elven.
M. H.
Orkland, Herred, Orkdal Sorenskriveri,
Orkdal Politidistrikt, Sør-Trondelag Fylke,
(1921) 1805 Indb., omfatter O. Sogn af Orkdal
Præstegæld. Herredet ligger i den søndre Del
af Orkedalen og grænser i S. mod Meldal
Herred. Størstedelen af Herredet ligger paa Orklas
Vestside. Fjeldene er her afrundede og naar i
Alm. kun op i 400—500 m, kun Ovnfjeld paa
Grænsen i Vest mod Hevne er 833 m. Her i den
vestlige Del ligger fl. Vande, hvoraf Søvand
og Hestevand er de største. I den østlige Del
naar Alvaasen op i 507 m. Orklas Dalføre er et
af de smukkeste Dalfører i det Nordenfjeldske.
Det er gennemgaaende br., men smalner omkr.
Mo Kapel betydeligt sammen. Dalbunden er
flad og stiger i Terrasser opad. Agerbrug og
Fædrift er de vigtigste Næringsveje. Af
industriel Virksomhed kan nævnes en
Cementtagstensfabrik, et Mejeri, et Savværk og Høvleri,
et Elektricitetsværk, en Tørvestrøelsesfabrik,
Hjul- og Vognfabrik. En Hovedvej og den
elektriske Bane Løkken—Svorkmo—Thamshavn gaar
gennem Herredet. Banen har Stationerne:
Solbusøi, Sium, Svorkmo og Frandrem, som ligger
paa Grænsen mod Orkdal Herred. Omkring
Svorkmo er der ganske tæt Bebyggelse. Her er
Skole, Hotel, Telefonstation og Udgangspunkt
for fl. Automobilruter: Svorkmo—Surna og
Svorkmo—Surna—Stangvik. Herredets Areal er
168,95 km2. Den antagne Formue (1921) sammen
med Orkdal og Orkanger var 18,6 Mill. Kr og
Indtægt 4,7 Mill. Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: Amund Helland, »Beskrivelse over
søndre Trondhjems Amt« [Kria 1898]).
M. H.
Orkneyingasaga [’årknåjiŋga-], se
Jarlesagaer.
Orkn-Øerne, Øgruppe N. f. Skotland,
mellem Atlanterhavet og Vesterhavet, 975 km2 med
(1921) 24500 Indb. Ved det 10 km br. Pentland
Firth skilles de fra den skotske Halvø
Caithness, men bestaar ligesom denne af devoniske
Sandsten (old red). Gruppen omfatter 67 Øer,
hvoraf 30 er beboede, medens de øvrige
benyttes til Græsning og Jagt, og omgives af talrige
ved Højvande delvis dækkede Skær (Skerries).
Øerne er gennemgaaende flade og lave og
ligger tæt samlede i en sluttet Flok med
Retningen SV.—NØ. og en Længde af 88 km. De
vestlige Øer, navnlig Hoy, har bratte Kyster, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
