Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orme - Ormeanemoner - Ormefrø - Ormegaard - Ormegræs - Ormekager - Ormemaaned - Ormemide - Ormemidler - Ormen lange - Ormepadder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rundorme; nærmest Fladormene sættes i Reglen
Hjuldyr, og nærmest Ledorme Mosdyr og
Armfødder.
T. K.
Ormeanemoner, se Søanemoner.
Ormefrø (Flores Cinæ, Semen Cinæ) er de
endnu ikke udsprungne Blomsterkurve af en
Artemisia-Art (se Artemisia), formentlig
Artemisia pauciflora Weber (identisk med A. Cina
Berg), der vokser i Centralasien, særlig i
Omegnen af Tschimkent i Turkestan. O. samles af
Kirgiserne i Juli-Aug. og forsendes til Nishnij
Novgorod, hvorfra de kommer i den europ.
Handel som levantiske O. Andre Sorter
som indisk, afrikansk o. fl. forekom tidligere,
men findes nu ikke mere i Handelen. De
enkelte Blomsterkurve er glatte, prismatiske,
aflange, indtil 3,5 mm lange, indtil 1,5 mm brede,
grønligbrune, af ejendommelig Lugt og bitter
Smag, de vejer i Gennemsnit kun 0,8 mgr. O.
indeholder æterisk Olie (3 %), hvis
Hovedbestanddel er Cineol, Santonin,
Harpiks, Voks, Slim; af mineralske Bestanddele
findes c. 6 %. O. benyttes særlig af Almuen, som
Middel mod Orm, dels i opr. Tilstand blandede
med Sirup, Honning e. l., dels overtrukne med
Sukker, Ormesukker. Bedre og sikrere
Virkning har det rene Santonin, der, blandet
med Chokolade og Sukker og formet til
Pastiller, Ormekager, nutildags til Dels har
fortrængt O. som Ormemiddel.
B. G.
Ormegaard ell. Ormegrav, en
Nedsænkning med Slanger, hvori Dødsdømte nedstyrtes.
Spiller en Rolle i nord. Heltedigtning. Gunnar
Gjukesøn slaar Harpe i Atle’s O., Regner
Lodbrok kvæder om sit Livsløb i Ella’s. Harald
Haardraade skal som Væringehøvding være
kastet i O. i Konstantinopel, men have dræbt
den derværende Drage med sin Kniv. I
Folkeeventyret »den lille And« kaster Kongen den
lille Ands Broder i O. i Skuffelse over at
modtage den hæslige Brud, men da den lille And
(= den skønne Brud) er bleven forløst, drages
Broderen uskadt frem af O. (Litt.:
Feilberg, »Jysk Ordbog« II, S. 760.)
(A. O.). H. El.
Ormegræs, se Actæa.
Ormekager, se Ormefrø.
Ormemaaned, se Juli.
Ormemide, se Linguatulidæ.
Ormemidler, se Ormesygdom.
Ormen lange kaldtes det store Krigsskib,
som den norske Konge Olav Tryggvessøn iflg.
Sagaerne skal have ladet bygge ved Nidaros til
sin sidste Hærfærd til Vendland. Det maa, om
Skildringen er rigtig, have haft en Besætning
paa 600 Mand. Efter at Olav Tryggvessøn var
fældet i Slaget ved Svolder, tilfaldt det haardt
medtagne Skib Erik Jarl.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Ormepadder (Batráchia apoda ell.
Gymnophiona), slangeagtige, fuldstændig lemmeløse
Dyr, hvis Paddenatur erkendes allerede ved en
Betragtning af Huden, idet denne er blød og
stadig fugtig af de talrige Hudkirtlers Sekret,
ikke tør og dækket af Hornskæl som hos de
lemmeløse Firben og hos Slangerne; heraf
kommer Betegnelsen Gymnophiona ɔ: nøgne
Slanger. Paa Kroppens Sider ligger Huden i mere
ell. mindre tydelige Tværfolder, der i Alm. ikke
naar sammen i Ryggens og Bugens Midtlinie. I
Læderhuden ligger hos en Del Former benede
Skældannelser, der dog ikke kan ses uden
særlig Præparation. Hovedet gaar i eet med
Kroppen; Øjnene er stedse smaa og ofte skjulte
enten under Huden ell. endog under Kraniets
Ben, saaledes at Dyret er blindt. Mundens
Tandbevæbning udgøres ofte af ret lange, spidse
og tilbagekrummede Tænder. Fortil paa
Hovedets Side neden for Øjet findes en Grube, hvori
der sidder en lille
Tentakel, hvormed
Dyret ivrigt
beføler Underlaget,
idet det stadig
strækker dem frem
og trækker den
ind igen. Halen er saa
kort, at det runde Gat
næsten ligger i Dyrets
Bagende; derimod er
Kroppen stærkt forlænget, hvad
der viser sig i det store
Antal af (amficøle)
Hvirvler. Som Følge af denne
langstrakte og desuden
smækre Kropform er der i
den indre Bygning
fremkommet visse Afvigelser
fra den typiske
Paddebygning, saaledes forløber
Tarmen næsten uden
Bugter, Leveren er ofte meget forlænget et ret langt
Luftrør er til Stede; højre Lunge er meget kort,
venstre derimod lang; Nyrer og Kønsorganer
stærkt strakte i Længden; alt
Ejendommeligheder, som har deres Side stykker hos de
langstrakte Reptileformer. Urin- og Kønsorganer
munder i en Kloak, der hos Hannen er uddannet
som et udkrængeligt Parringsorgan; heraf
følger, at Æggene befrugtes i Moders Liv. Hos en af
de bedst kendte Former, den ostindiske
Ichthyophis glutinosus L., lægges de 26—28 Æg, der ved
en Slimmasse er forenede i to rosenkransagtige
Strenge, som en sammenviklet Klump i
Jordhuller nær Vandet, og Moderen ligger en Tid
sammenrullet om dem. Mærkværdig nok
tiltager Æggene under denne »Rugning« saa
betydelig i Vægt (den udviklede Unge vejer omtr.
4 Gange saa meget som det frisklagte Æg), at
man har tænkt sig, at de muligvis opsugede et
Sekret fra Hunnens Hudkirtler. Selve Ægget
er omtr. saa stort som en Ært; dets Kløvning
 |
| Fig. 1. Larve af Epicrium glutinosum. |
 |
| Fig. 2. Ichthyophis glutinosus slynget om Æggene i sin Jordhule. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
