Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ornitologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
19. og 20. Aarh. findes om alle Dele af
Fuglenes Naturhistorie en overvældende Mængde
Afhandlinger, dels som særskilte Værker, dels i
en frodig Tidsskriftlitteratur.
Tallet af hidtil kendte Fuglearter er henved
20000 fra Nutiden, foruden hvad der kendes fra
tidligere Jordperioder; ny Arter opdages og
beskrives stadig. Fra O.’s tidligste Tider har man
søgt at inddele Fuglene i Grupper; som
Inddelingsgrund benyttede Linné ligesom hans
Forgængere og nærmeste Efterfølgere Næb og
Fødder; herved fremkom den endnu ofte,
særlig i Lærebøger, brugte Inddeling i Rov-,
Spurve-, Skrige-, Hønse-, Due-, Vade-, Svømme- og
Strudsfugle, hvilke sidste først 1813 af
Merrem adskiltes som en særlig Gruppe,
sideordnet med alle de andre tilsammen. I andre
Systemer, som fremkom efterhaanden, inddeltes
efter talrige forsk. Forhold, saavel anatomiske
(Skelet, Fjernede, Pulsaarer, Tarmlejring o. s.
v.) som fysiologiske (om Fuglene kom nøgne ell.
fjerklædte ud af Ægget, om de straks kunde
søge Føde selv ell. ej, Udseendet af deres Æg
o. s. v.). Bl. ældre Systemer er et af de mest
kendte Nitzsch’s »System der Pterylogfaphie«
(Halle 1840); han inddeler efter Fjerbedenes
Form og Beskaffenhed, men støtter tillige sit
System paa talrige anatomiske Undersøgelser.
Fastere Grund i Forsøgene paa en Systematik
kom først, da Darwin bragte
Udviklingslæren til Gennembrud, støttet som den snart
blev for O.’s Vedk. ved Opdagelsen 1861 af den
hidtil ældste kendte Fugl (Archæopteryx), der
dannede en tydelig Overgang fra Krybdyrene,
sammen med hvilke Huxley i sin Afh.: On
the Classification of Birds i Proceed. of Zool.
Society (London 1867) foreslog, at Fuglene
skulde regnes som een Klasse (Sauropsida);
Huxley delte Fuglene i 3 Hovedgrupper,
Saururæ, hvortil kun Archæopteryx, Ratitæ
(Strudsfugle) og Carinatæ, alle øvrige Fugle; disse
delte han atter i større Grupper efter
Knoglerne paa Kraniets Underside (desmognate og
scizognate), en Inddeling, der dog ikke stemmer
helt med de naturlige Forhold. De talrige
nyere Systemer er væsentlig grundede paa
anatomiske Forhold i det hele, ikke paa en enkelt
Karakter; et Hovedværk er Fürbringer’s
»Untersuchungen zur Morphologie und
Systematik der Vögel« (Amsterdam 1888), der danner
Grundlaget for den moderne Systematik; ogsaa
paa vidtløftige anatomiske Undersøgelser
grunder Gadow sit System (i Bronn’s »Klassen
und Ordn. d. Tierreichs. Vogel« [Leipzig 1893])
saavel som Beddard i Structure and
Classification of birds (London 1898). — Nogen
endelig fastslaaet Inddeling af Fuglene findes ikke
og vil ikke komme, før vort Kendskab til de
fossile Fugle bliver langt større, end det nu er.
De moderne Systemer søger at inddele efter
Fuglenes Afstamnings- og deraf følgende
Slægtskabsforhold, saavidt disse kan udledes af
deres anatomiske og morfologiske Karakterer,
samt deres geografiske Udbredelse. — Den
Tilbøjelighed, der nu gaar gennem al
Naturhistorie til at opløse Artsbegrebet i Racer med et
tredie Navn føjet til det opr., har ogsaa
erobret O.; Spaltning af en Art i en Snes Racer
er ingenlunde ualmindelig.
Fuglene danner en Klasse af Hvirveldyr
nærmest beslægtede med Krybdyrene, adskilles fra
disse og alle andre Dyr ved deres
Fjerklædning. Den laveste kendte Form er Archæopteryx
fra Juratiden, med adskillige krybdyrlignende
Træk, bl. a. den lange Hale; mere nærmende
sig Nutidens Fugle, afvigende bl. a. ved at have
Tænder, er Tandfuglene (Odontornithes) fra
Kridttiden, i øvrigt højst forsk. Former. De
øvrige fossile Fugle hører til Ordener, som
ogsaa kendes fra Nutiden. Nulevende Fugle deles
i Ratitæ, Strudsfugle, og Carinatæ, alle de
øvrige Grupper. Strudsfuglene, indbyrdes
højst forsk., anses af nogle for omdannede
Former af tidligere flyvende Fugle, viser sig
foruden ved Mangel af Brystbenskam i mange
andre Henseender staaende paa det laveste (mest
krybdyrlignende) Trin i Fugleklassen. Næst
efter dem følger Lønhalerne (Crypturidæ),
lignende Strudsfugle i Bygningen af basis
cranii; ligeledes lavtstaaende Former, i meget
afvigende fra alle andre Fugle, er
Pengvinerne (Impennes). De tidligere benyttede
Grupper, Vade- og Svømmefugle, er nu opgivne, da
de aldeles ikke svarer til de naturlige Forhold.
Ænderne (Anatidæ) danner en velafgrænset
Familie; Lommer (Colymbidæ) og
Lappedykkere (Podicipedidæ) regnes ofte som een
Familie og har kun en rent ydre Lighed med
Alkefuglene (Alcidæ), der i de fleste
Bygningsforhold staar Maagerne (Laridæ) nær,
paa den anden Side har nær Tilknytning til
Snæpper (Scolopacinæ) og Brokfugle
(Charadriinæ), hvilke 4 Grupper af
Fürbringer sammenfattedes under Benævnelsen
Charadriiformes. Stormfugle (Procellariidæ)
udgør en særlig, fra Maagerne vidt adskilt
Familie. Vanskelig er Klassifikationen af talrige
tidligere til »Vadefuglene« regnede Grupper, f.
Eks. Trapper (Otitidæ), Traner (Gruidæ) og
talrige tropiske Familier, ofte med kun enkelte
Arter, der snart regnes eet, snart et andet
Sted hen i Systemet; en stor vel karakteriseret
Gruppe danner Rikser (Rallidæ). Som en
afsluttet Gruppe viser sig ogsaa Hønsefugle
(Galli), dog med enkelte stærkt afvigende
Familier, og Duer (Columbæ), med de
nærstaaende Ørkenhøns (Pteroclidæ). Storke
(Ciconiidæ) hører sammen med Hejrer
(Ardeidæ) og Ibiser (Ibididæ), og i Nærheden
af disse stilles ofte de Aarefodede
(Steganopodes). Til de højest udviklede Ordener hører
Rovfuglene (Accipitres), paa hvis
indbyrdes Slægtskab der ogsaa er rettet talrige
Angreb, idet nogle vil have Uglerne (Strigidæ)
helt skilte fra de øvrige Rovfugle og stillede i
Nærheden af Papegøjerne. En stor og broget
Orden danner Skrigefuglene (Picariæ),
med Spætter, Gøge, Isfugle, Mursvaler,
Natravne, Kolibrier og Papegøjer. Som den af alle
anerkendte højeste Gruppe af Fugle, en
Gruppe, der indeholder over Halvdelen af alle
kendte Arter, staar Spurvefuglene
(Passeriformes), atter delte i fl. Grupper, som hvis
laveste Repræsentant regnes den indiske Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
