- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
638

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orth, Albert Frederik Leopold - Orth - Orthagoras - Orthagoriscus - Orthez - Orthia - ortho- - Orthoamidobenzoësyre - Orthoaminosyrer - Orthoceratit - Orthoptera - Orthotisk (orthostatisk) Albuminuri - Orthotomus - Orthotrichum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Klaverspiller, men helligede sig senere fornemlig
Lærervirksomheden. 1883 blev han ansat som Lærer
i Klaverspil ved det kgl. Musikkonservatorium,
1900—21 var han Organist og Kantor ved
Helligaandskirken i Kbhvn. Han har gjort sig
bekendt ved flere Hæfter Sange, Orkesterstykker
og Klaverstykker, og har fremdeles besørget
Klaverudtoget af forsk. af Niels W. Gade’s
Værker.
A. H.

Orth [årt], se Johan Nepomuk.

Orthagoras [-ta’-; gr. -’go-], Tyran i Sikyon,
levede i Midten af 7. Aarh. f. Kr. Han og hans
Efterkommere, Orthagoriderne, beherskede
Sikyon i omtr. 100 Aar. Den sidste af dem var
Kleisthenes.
H. H. R.

Orthagoriscus [’årta-], se Fastkæber.

Orthez [år’tæ.s], By i det sydlige Frankrig,
Dept Basses-Pyrénées; ved Gave de Pau, 6250
Indb. O. er med to Broer forbundet med
Forstaden Départ og er Station paa Banen
Bayonne-Toulouse, har et Handelskammer og en
mangesidig Industri, særlig drives betydelige
Garverier, Tilvirkning af Papir, Olie,
Chokolade, Hørlærred, Skinker og saltet Kød. Af
Fyrsterne af Béarn’s gamle Slot staar et svært,
femkantet Brotaarn. Kirke fra 12. Aarh. Ved
Ophævelsen af Ediktet af Nantes gik Byen
stærkt tilbage. 27. Febr 1814 slog Wellington
her Franskmændene under Soult.
Arrondissement et O. har 7 Canton’er (135 Kommuner) med
63450 Indb.
(M. Kr.). E. St.

Orthia [’årtia], Tilnavn til Artemis som
Hovedguddom i Sparta. Om Gudindens opr.
Præg og Væsen vides lidet sikkert. Foruden i
Sparta dyrkedes hun i Arkadien, Epidauros og
Argos, i Megara og Elis, Athen og Byzans.
Hendes spartanske Kultusbillede var
omvundet med Grene af en buskagtig Vækst, Lygos.
Efter et Sagn var det det Billede, som Orestes
og Ifigeneia havde ført fra Tauris, efter andre
Sagn havde to Spartanere, Alopekos og
Astrabakos, fundet Billedet i et Lygoskrat. Gudinden
æredes saare højt, først og fremmest ved den
kendte aarlige Piskning af de spartanske
Drenge, hvorved Præstinden stod ved Siden med
Gudebilledet, men dernæst med Kordanse af
de unge Piger, Væddeløb og musiske
Væddekampe mellem Drengene, m. m. Artemis O.
havde saare lidet tilfælles med den alm. lyse
Guddom Artemis, men stod utvivlsomt i nær
Forbindelse, dels med gamle, mægtige
Naturguddomme, dels med Dionysos. I Piskningen
saa Oldtiden Rester af opr. Menneskeofringer,
som Lykurgos skulde have afskaffet. I nyere
Tid er fremsat den mere sandsynlige Tanke,
at den er opstaaet af en i mange primitive
Religioner kendt, hvert Foraar gentagen Piskning
af Dyr og Mennesker, hvis Formaal var
Fremme af Frugtbarhed og Levedygtighed, Ved
Motivforskydning skulde da herfra den spartanske
Haardførhedsprøve have udviklet sig.
H. A. K.

ortho- [’årto-] (Orto) (gr.), bruges i
Sammensætninger i Betydning af lige, ret,
rigtig: ortodoks etc.
H. H. R.

Orthoamidobenzoësyre [’årto-], se
Antranilsyre.

Orthoaminosyrer [’årto-]
(Orthoamidosyrer) af Benzolrækken er saadanne, som
indeholder Gruppen NH2 i Ortho-Stilling, f. Eks.
1 . 2-C6H4(NH2)CH2COOH; naar der af et
Molekyl af en saadan Syre udtræder Vand, idet den
hertil nødvendige Ilt leveres af
Karboxylgruppens Hydroxyl, da dannes et Amidanhydrid ell.
Laktam, f. Eks.
C6H4 CH2 . COOH NH2 ÷ H2 = C6H4 < CH2 NH > CO
(Oxindol, Laktam); hvis derimod Ilten udtræder
af Karboxylgruppens Karbonyl (CO), da dannes
et Laktim, f. Eks.
C6H4 > CO . COOH NH3 ÷ H2O = C6H4 < CO N > COH
(Isatin, Laktim). O. gaar ofte allerede, naar de
uddrives af deres Salte, over til saadanne
Anhydrider; Anhydriddannelsen kan allerede
indtræde ved Fremstillingen af Aminosyrerne ved
Reduktion af Orthonitrosyrerne. Hver
Aminosyre danner kun eet saadant Anhydrid.
(O. C.) R. K.

Orthoceratit [’årto-] (Orthoceras). En
Forstening, der fremtræder som et trindt,
stavformet, ofte med lave Tværfurer prydet Legeme
og ofte kan naa en anselig Størrelse (1—2 m).
Er den spaltet midt igennem paa langs, ser
man, at den dannes af et forholdsvis tyndt Rør,
der ved buede Tværvægge er afdelt i talrige
Kamre; gennem disse, i hvilke der ofte i Tidens
Løb har udskilt sig smukke Kalkspatkrystaller,
og gennem Tværvæggene strækker sig det som
Sipho betegnede Rør. Dyret, som har dannet
og beboet denne Skal, antages at have staaet
Nautilerne nær. Slægten Orthoceras tæller et
meget stort Antal Arter (henved 1200) og findes
sammen med andre nærstaaende Slægter i de
palæozoiske Dannelser; navnlig er de typiske
for Silurlagene. Et af disse, Orthocerkalken, er
et i Skandinavien udbredt og stærkt benyttet
Kalkstenslag, og sjælden vil man i de herfra,
under forsk. Navne, saasom Kinnekullafliser,
Ølandsk Kalksten o. a. benyttede Stenplader
forgæves søge O. (Litt.: se Nautiler).
R. H. S.

Orthoptera [årto-], se Retvingede.

Orthotisk (orthostatisk) Albuminuri [-to-]
kendetegnes ved, at der optræder Albumen
(Æggehvide) i Urinen, naar Individet er i
oprejst Stilling, medens Urinen er albuminfri,
naar horizontalt Leje indtages. Morgenurinen
er derfor normal, medens en Portion ladet
senere paa Dagen indeholder Albumen. O. A.
findes hyppigst hos større Børn fra 7—14 Aar,
sjældnere hos unge Mennesker indtil 25 Aar,
og antages i de fleste Tilfælde at skyldes et i
oprejst Stilling forøget Tryk paa Nyrevenen,
fremkaldt ved en for stærk Svejning (Lordose)
af Rygradens Lændeparti. O. A. giver som
Regel ingen sygelige Symptomer og forsvinder
næsten altid efter kortere ell. længere Tids
Forløb; den kræver derfor ingen egl.
Behandling, specielt ikke Sengeleje ell. Diæt; men da
Biørn med o. A. ikke sjældent har en sart eller
nervøs Konstitution, er det i saa Tilfælde
gavnligt at rette Behandlingen mod disse Lidelser.
P. H.

Orthotomus [-’to’-], se Skrædderfugl.

Orthotrichum [år’to’trikum] (Furehætte),
Slægt af de topfrugtede Bladmosser (s. d. og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0680.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free