Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orthotrichum - Orthros - Ortigue, Joseph Louis d' - Ortigueira - Ortit - Ortlepp, Ernst - Ortler-Alperne - Ortlerit - Ortobiotik - Ortodoksi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mosser), Familie Orthotrichaceæ. Vokser i
smaa Tuer paa Træers Bark og paa Sten og
Klipper. Bladene er lancetformede og oftest
papilløse. Sporehuset paa kort Børste, ovalt til
cylinderformet, i Reglen længdefuret og med
dobbelt Peristom. Hætten klokkeformet,
længdefoldet, ofte haaret af stive, opadrettede Haar.
O. er udbredt over største Delen af Jorden,
men foretrækker et tempereret Klima. Omkring
ved 220 Arter kendes, hvoraf hen ved 44 i
Skandinavien. I Danmark er fundet 16 Arter, af
hvilke O. affine Schrad. og O. striatum Hedw.
er alm. paa Løvtræer, O. rupestre Schleich. og
O. anomalum Hedw. paa Sten.
C. J.
Orthros [’årtrås] hed den Hund, som
vogtede Geryones’ Okser. Den havde to Hoveder
og blev dræbt af Herakles.
H. A. K.
Ortigue [år’tig], Joseph Louis d’, fr.
Musikforfatter (1802—66), har skrevet en
Række større og mindre Afh., dels rent historiske,
navnlig omhandlende Kirkemusikkens Historie,
dels vedrørende Dagens musikalske Forhold og
Stridigheder, og bl. disse er navnlig kendt De
la guerre des dilettanti ou de la révolution
opérée par M. Rossini dans l’opéra française
(1829) og Du théâtre Italien et de son influence
sur le gout musical français (1840). Med
Niedermeyer udgav O. Tidsskriftet La Maîtrise
(1857—62).
W. B.
Ortigueira [årti’gæ^ira], By i det nordvestlige
Spanien, Prov. Coruña, ligger ved det inderste
af Bugten Ria de santa Marta. (1920) 21000
Indb. O. er kendt som Badested.
C. A.
Ortit, se Epidot.
Ortlepp [’årtlæp], Ernst, tysk Digter
(1800—64), førte en ulykkelig Tilværelse, blev atter
og atter udvist, først fra Leipzig, senere fra
Stuttgart p. Gr. a. sine politiske Digte, forfaldt
til Drik og Tiggeri og blev tilsidst fundet
druknet. Hans Digtsamlinger: »Polenlieder« (1831)
og »Lieder eines politischen Tagwächters« har
tidshistorisk og poetisk Interesse, i sine
Romaner og i »Leben, Abenteuer und Meinungen, des
deutschen Michels« viser han sig som en
talentfuld Fortæller. Ogsaa Dramaer, som »Cid«,
findes fra hans Haand. Et af de mange
forulykkede Talenter i 19. Aarh.’s Tyskland. »Ges.
Werke«, 3 Bd (1845). (Litt.: Walter Ilges,
»Blätter aus dem, Leben und Dichten eines
Verschollenen« [München 1900]).
C. B-s.
Ortler-Alperne [’årtlər-] danner den østlige
Fortsættelse af de sydlige Graubündner-Alper
ell. de Rätiske Alper; Navnet bruges undertiden
i videre Bet. om hele Bjerglandet mellem
Stilfser Joch, Adige, det lombardiske Lavland, Oglio
og øvre Adda, men hyppigst dog kun om den
nordligste Gruppe, der mod NV. berører den
schweiziske Grænse, men i øvrigt helt tilhører
Italien og afgrænses af Adiges, Noces og Addas
øvre Dale. Gruppens Midtpunkt er Monte
Cevedale (Zufallspitze, 3795 m), hvorfra Kammene
strækker sig straaleformigt til alle Sider. De
højeste Toppe, som ligger i den nordvestlige
Del (Ortler 3910 m, Königsspitze 3857 m), er
opbyggede af Triaskalk, der giver dem deres
snart vildt sønderrevne, snart storslaaet
massive Former. Den østlige Del bestaar af
krystallinske Skifere med mindre maleriske
Landskabsformer; stedvis brydes Marmor. O. dækker
et Areal af 2030 km2, hvoraf 9,4 % er isdækket;
i alt findes 98 Gletschere. Bebyggelsen gaar paa
Solsiden op til en Højde af 1927 m, Skovene til
2300 m. Ortler blev første Gang besteget 1804
af Gemsejægeren Pichler og Aaret efter af
Botanikeren Gebhard. (Litt.: Afhandlinger af J.
Payer i »Petermann’s Mitteilungen«,
Ergänzungshefte 17—31; E. Niepmann, »Die
Ortlergruppe« [»Zeitschr. d. Deutsch. u. Österr.
Alpenvereins«, 1905—07]).
O. K.
Ortlerit, en Bjergart i Ortler-Alperne, er
en grønstenlignende Dioritporfyrit.
O. B. B.
Ortobiotik [’år-] (gr.), den Kunst ell.
Videnskab at leve paa rette Maade.
K. H.
Ortodoksi [’år-] (gr. »Rettroenhed«) betegner
Overensstemmelsen med den i et religiøst
Samfund gældende Lære. Det modsatte betegnes
som Heterodoksi. Paa de lavere Religionstrin
kommer et saadant Synspunkt ikke frem; her
er nemlig de religiøse Forestillinger slet ikke
udprægede i en fast Form, der kan gøre
Fordring paa at være almengyldig. Først naar vi
kommer til de højere historiske Religioner, der
gaar ud fra en Stifter og samler sig om et
Grundskrift, stilles Forlangendet om, at alle
skal tro det samme og paa samme Maade. O.
er imidlertid et relativt Begreb; der kan tales
om en jødisk, muhammedansk ell. kristelig O.
Og selv det sidste Begreb fremtræder igen inden
for de forsk. Kirkesamfund paa meget forsk.
Maade; der findes saaledes en græsk- og
rom.-kat., en reformert og en luthersk Rettroenhed.
Hvert Trossamfund har sin Bestemmelse af
Sandheden, som den anser for den eneste rette.
Enhver Afvigelse herfra (Hæresi, Kætteri)
ligesom et videre Synspunkt end det givne
(Liberalisme) bliver afvist.
I Ny Test. findes Antydninger, men heller
ikke mere, i Retning af en bestemt Fiksering af
Læren. Allerede Jesus har advaret mod de
falske Profeter, og i Johannes-Brevene tales der
om, at hvo, som ikke bekender Jesus som
Kristus, er ikke af Gud, men en antikristelig Aand;
Paulus skriver mod de jødekristelige
Vranglærere, og baade i de alm. Breve og
Pastoralbrevene advares der mod falske Lærere, der vil
forføre Menigheden ved at drage den bort fra
den sunde Lære. Det er imidlertid kun
Troens Grundvolde, der her er Tale om, og det
kristne Livs Sundhed stilles i Forgrunden som
Hovedsynspunkt ved Bedømmelsen. Det er
saaledes et praktisk og ikke noget rent teoretisk
Udgangspunkt, som her tages. Anderledes
senere. Da kom Intellektualismen i Flor og
hermed en fuldkommen Sammenblanding af Tro
og Lære. Naar den græske Kirke med særlig
Styrke hævder sig som den ortodokse, da er
det en spidsfindig udformet Kirkelære, en
religiøs Metafysik, som hermed menes. Den rette
Tro er uden videre bleven til eet med den
udformede Lære i en bestemt Form. Saaledes
begynder det Atanasianske Symbol med den
Erklæring, at hvem, som vil være salig, maa
fremfor alle Ting have den rette kristelige Tro.
Men den rette Kristentro er, at vi ærer een
Gud i tre Personer og tre Personer i Enheden
o. s. v.; der følger herefter en meget lang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
