Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ortodoksi - Ortoepi - Ortoform - Ortofosfater - Ortofyr - ortognath - ortogonal - Ortografi - ortografisk Projektion - Ortokefali - Ortoklas - Ortoklasporfyr - ortokromatiske Plader - ortokrom-T - Ortol - Ortolan, Joseph Louis Elzéar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udvikling af Treenigheden og Kristologien. Et lgn.
Synspunkt fastholdes i den romersk-katolske
Kirke, men dog med den Forskel, at Interessen
for Læren, her træder tilbage for det praktiske
Forhold til Kirken som Autoriteten; vistnok
taales der ingen Afvigelser fra Kirkelæren, men
det er dog nærmest under Synspunktet af
Ulydighed, at denne Synd ses. Det er heller ikke
nødvendigt for den enkelte at kende hele Læren;
blot han har Viljen til at bøje sig for Kirkens
Afgørelse, er det nok. Med Reformationen, som
først og fremmest vil genfremstille den
oprindelige Kristendom, vaagner atter Interessen for
Læren, men med det samme vokser der frem af
dens Skød en ny O., der i Subtilitet og
Intolerance ikke giver den gl. noget efter. I
Lutherdommen i 17. Aarh. naar den sit Højdepunkt.
Det er i særlig Modsætning hertil, at
Oplysningstiden siden efter gør Tolerancens Krav saa
stærkt gældende.
Bedømmelsen af O. hænger nøje sammen med
Bestemmelsen af Religionens Væsen. Naar man
forlanger, at alle skal anerkende den samme
Lære, da er det, fordi man opfatter Religionen
nærmest som en Erkendelsessag; det er da i
Virkeligheden ogsaa dette, intellektualistiske,
Standpunkt, som danner Forudsætningen for
den katolske og protestantiske O.
Aabenbaringen opfattes væsentlig som en ny
Kundskabsmeddelelse, en Oplysning om visse
Grundsandheder, som er skjulte for den naturlige
Forstand. Det gælder da om at antage, hvad der
saaledes meddeles, at bøje sig i fuldkommen
Lydighed for den guddommelige Lære. Herved
er Frelsen betinget. Imod hele denne
Betragtning taler allerede den forskellige Maade,
hvorpaa den samme Aabenbaring er bleven fortolket
i de forskellige Samfund. Men af afgørende Bet.
er det, at det her anlagte Synspunkt, det
intellektualistiske, slet ikke passer til Religionen.
Denne er efter sit Væsen ikke en
Erkendelsessag, men et praktisk Forhold. Hvor O. hævdes,
vil den ganske naturlig fremkalde Rationalisme;
disse to tilsyneladende Modsætninger er i
Virkeligheden Tvillingsøstre af den samme Rod.
Ganske vist vil det religiøse Forhold ogsaa give
sig Udtryk i visse Grundforestillinger, som maa
fastholdes, hvis selve Forholdet ikke skal tage
Skade. Men dels maa man være meget forsigtig
med at fiksere disse, dels maa man altid være
sig bevidst de paagældende Forestillingers
symbolske Karakter. Det højeste kan ikke
udtrykkes paa adækvat Maade i de alm. Tænkeformer.
Af den Grund kan man da heller ikke dømme
Mennesker efter deres bestemte Meninger; man
kan forbinde en forsk. Mening med de samme
Udtryk. En saadan Uniformitet i det religiøse,
som O. vil gennemføre, er umulig.
F. C. K.
Ortoepi [’år-] (gr.), Læren om den korrekte
ell. bedste Udtale. Ortoepisk Ordbog =
Udtaleordbog.
O. Jsp.
Ortoform, C6H3NH2OH . COOH, er
para-Amido-meta-oxybenzoesyre, og Ny-O., som
væsentlig har fortrængt det ældre Præparat, er
meta-Amido-para-oxybenzoesyre. De anvendes
som smertestillende Midler ved Brandsaar
og lignende og gaar i Handelen som hvide
Pulvere, der let lader sig anvende til Strøpulvere
eller Salver.
E. K.
Ortofosfater, se Fosfater.
Ortofyr (Ortoklasporfyr) er en
gammelvulkansk Bjergart med Strøkorn af Ortoklas i
en graa ell. brun Grundmasse; den svarer til
Trakyt i Sammensætning og forekommer bl. a.
i Thüringens Permdannelser som Dækker og
Intrusivlag.
(N. V. U.). O. B. B.
ortognath [-’gna’t] (gr.) kaldes i
Kraniologien et Ansigt, hvis Profil staar lodret eller
næsten lodret paa Horisontalplanet, i
Modsætning til det prognathe Ansigt, hvis Kæbeparti
er mere fremstaaende. Den saakaldte græske
Profil er o. Se Ansigtsvinkel.
S. H.
ortogonal (mat.), d. s. s. retvinklet. At to
Kurver ell. Flader skærer hinanden o. i et
Punkt, vil sige, at deres Tangenter ell.
Tangentplaner i Punktet staar vinkelret paa hinanden.
O. ell. ortografisk Projektion er det
samme som retvinklet Afbildning (se
Deskriptivgeometri).
Chr. C.
Ortografi [’år-], se Retskrivning.
ortografisk Projektion, se Ortogonal.
Ortokefali [’år-] (gr.), en ældre Betegnelse
for den Form af det menneskelige Kranium,
ved hvilken dettes Bredde udgør 74 til 78
Hundrededele af Længden. Det dolikokefale
Kranium er længere, det brakykefale kortere, men
Grænserne mellem disse Former sættes nu
anderledes, og den Mellemform, der nærmest
svarer til O., kaldes Meso- ell. Mesatikefali.
S. H.
Ortoklas, se Feldspat.
Ortoklasporfyr, se Ortofyr.
ortokromatiske Plader, se
isokromatiske Plader.
ortokrom-T, rødt Farvestof til
Sensibilisering af pankromatiske Plader (se
Farvefotografi).
C. E. A.
Ortol anvendes til fotografisk Fremkalder
(s. d.).
C. E. A.
Ortolan [årtå’lã], Joseph Louis Elzéar,
fr. Retslærd, f. 21. Aug. 1802 i Toulon, d. i
Paris 27. Marts 1873, Dr. jur. 1829, arbejdede
først som Bibliotekar ved Kassationsretten,
holdt Forelæsninger baade ved Sorbonne og
andetsteds, 1836 Prof. i Paris, 1848—51 Medlem
af det højeste Undervisningsraad. Som
Forfatter behandlede O. baade den romerske Ret,
Explicalion historiquee des Instituts de
l’empereur Justinien (I—II 1827, 12. Udg. ved J. E.
Labbé 1883), og Statsretten, Cours public d’hist.
du droit politique et constitutionnel (1831), men
særlig som Kriminalist regnes han som en af
Frankrigs klassiske Forf. i 19. Aarh.; i hans
strafferetlige Værker — Cours de législation
pénale comparée. Introduction philosophique
(1841), Introduction historique (1841, ved G.
Naryt), Eléments de droit pénal (1856, 5. Udg.
ved Albert Desjardins I—II 1886) o. a. —
forbindes Gengældelses- og Sikkerhedstanken. Af
O.’s øvrige Værker skal endnu nævnes Notice
biographique sur M. Dupin (1840), Les pénalités
de l’enfer de Dante suivies d’une étude sur
Brunetto Latini apprécié comme le maître de
Dante (1873, overs. paa Spansk af D. J. V. y
Caravantez) og en Digtsamling Enfantines.
Moralités (1845, 2. Udg. 1860).
Fz. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
